Strikkeglæde og sydrømme

Halsrør

De sidste par måneder har jeg haft blæksprutte-arme og piskeris-ben. For jeg har travlt. Lidt for travlt. Men sådan er det, når man arbejder i bogbranchen, hvor efteråret er farvet af årets store brag: BogForum.

Jeg har dog aldrig mere travlt end at jeg altid gerne vil være ambassadør for strikkeglæde. Så derfor svarede jeg prompte ”JA!”, da TV2 Fri prikkede mig på skulderen for et par uger siden og spurgte, om jeg ville blogge lidt for dem i forbindelse med deres nye program ”Klar, parat, sy!”, hvor ti danskere hver torsdag aften dyster om at blive Danmarks bedste amatørskrædder.

Har I set det?

Gulp! Jeg har den største respekt for de seje deltagere, der har meldt sig. Jeg hverken ejer nerverne eller evnerne til at kunne gøre, det de gør. Men hvor jeg dog ville ønske, at jeg havde! Altså evnerne. Nerverne har jeg opgivet at få hold på. I første omgang bliver jeg dog ved min læst. Og jeg er rigtig glad for, at jeg har fået muligheden for at sprede lidt af min garnglæde hos TV2.

Hvis I har lyst, kan I læse med her. Og måske vi ses på BogForum?

Læs også om:

Comments { 4 }

Tør jeg? Strikke til mig selv?

Isager garn

Det er jo ikke fordi det er en udfordring på højde med hverken Mount Everest eller på længde med New York Marathon. Men det er en udfordring, som jeg nu i flere år har skubbet foran mig.

For jeg ved, at hvis jeg strikker noget til mig selv, og det enten ender med, at jeg aldrig bliver færdig eller – endnu værre – at jeg aldrig kommer til at bruge det, så vil jeg aldrig nogensinde strikke noget til mig selv igen.

Aldrig. Nogen. Sinde.

Jeg har i mange år fundet strikkeglæde ved at strikke til andre. Især til mine veninders børn. Små, overskuelige og hurtige projekter, hvor det ikke er en krise, hvis ærmerne er lidt for korte eller brystvidden er lidt for stor. Opskrifterne kræver heller sjældent mere end et par nøgler garn, så hvis det går helt galt, så skidt pyt.

For mig har det været alt for angstprovokerende at skulle strikke noget i en størrelse 38. For går det galt, så har det kostet mange timer, meget garn og ej at glemme: mange snottede tårer. Jeg er vist det, som du kan kalde en særligt sensitiv strikker …

 

Angsten ved at vælge

Men nu, efter flere års tilløb, har jeg taget hul på bylden. Jeg har egentlig taget tilløb mange gange, men hver gang har jeg fået kolde fødder. For var det nu den rigtige model? Det rigtige garn? Og ville jeg overhovedet kunne finde ud af opskriften eller ville jeg omvendt kede mig ihjel, hvis den blev for simpel?

Provokeret af min egen indre kylling satte jeg mig for at se angsten i øjnene. Jeg lavede en aftale med mig selv om, at jeg skulle i gang med en cardigan inden årsskiftet. Jeg gennemtrevlede bøger, hæfter, hjemmesider og garnbutikker for opskrifter og besluttede mig for at strikke den lange cardigan fra Susie Haumanns fine strikkehæfte ”Grey Days”.

Jeg købte garn. Jeg gik i gang. Det føltes … vildt! Jeg strikkede jo på en cardigan i størrelse nummer mig. Moi! Hårh!

Jeg strikkede og strikkede. Min tvivl voksede og voksede. Jeg elskede modellen, men ikke garnkombinationen. Den var let og luftig. Og jo mere jeg strikkede, jo mere usikker blev jeg. Jeg var tudefærdig! For når jeg nu ikke engang formåede at vælge en model, hvordan skulle jeg nogensinde blive færdig med én?

Jeg sparkede min kylling i numsen og tog direkte ned i garnbutikken dagen efter. Jeg byttede garnet og købte ind til en helt anden cardigan: ”Pine” fra Helga Isagers bog ”Finstrikket”. En tyk og ulden sag. Og meget mere mig. Det føltes så rigtigt!

Susie Haumann Grey days

Helga Isager Finstrikket

Projekt #jegstrikkertilmigselv

Men HA! Det kan godt være, at modellen og garnkvaliteten føltes rigtig. Men jeg kunne squtte da ikke finde ud af strikketeknikken. Allerede ved strikkeprøven var jeg ved at knække alle mine strikkepinde i frustration over, hvorfor F… jeg ikke kunne finde ud af at strikke patentmønster?!

Patent sucks! I hvert fald hvis du aldrig har strikket det før.

Men da først den nød var knækket, så fløj maskerne af pindene. Jo, man kunne ligefrem næsten tro, at der sad en strikke-guru i garn-himlen og velsignede mig med god strikke-karma. For jeg præsterede at lave strikkeprøver på både rib- og patentstrik, som passede p.e.r.f.e.k.t! Bum!

(Hvis nogen havde filmet den glædesdans, som jeg akut udførte i stuen efter at have to strikkeprøver sikkert i havn, så var den uden tvivl gået viralt på YouTube. Det var ikke kønt, men det var ren GLÆDE).

Så nu – NU! – er jeg i gang. Jeg strikker til mig selv. Og du kan følge mine kvaler, mine glæder og mine strikkeoplevelser på Instagram under hashtag’et #jegstrikkertilmigselv. Kast et hashtag på det du strikker – jeg vil elske at se, hvad du har på pindene :-)

Helga Isager Pine

Strikkeprøve

Strikkefasthed

Strikkeprøve

Patentstrik

Helga Isager Pine

Læs også om:

Comments { 16 }

Farmorfabrikken fortsætter, men…

FarmorfabrikkenTusind, tusind tak for alle jeres søde mails og beskeder de seneste par uger. Mange har spurgt, hvor mon jeg blev af? Hvorfor bloggen har ligget stille?

Svaret er, at jeg blot har alt for mange ting omkring ørerne, så når jeg har tid til en stille stund, så nyder jeg den i sofaen – med en mur af garn omkring mig. Computeren er lukket og slukket. Det føles rart. I hvert fald for en tid.

Men jeg elsker Farmorfabrikken for højt. Den er uundværlig. Derfor skribler jeg stadig om mine kreative sysler. Jeg ‘mini-blogger’. Med andre ord – så kan du finde mig på Farmorfabrikkens Facebook-side og på Instagram under profilen “farmorfabrikken”. Og jeg vil synes, at det kunne være super hyggeligt, hvis du kiggede forbi :)

Du kan finde Farmor på Facebook HER og Instagram HER. Du kan både følge med via din smartphone og computer.

Læs også om:

Comments { 3 }

Farmorfabrikken holder sommerlukket, men jeg blogger videre …

Bali

… lige HER på min og mandens rejseblog med det meget lidt kreative navn, Mette & Martin Rejser. I morgen flyver vi nemlig til Bali, hvor vi de næste 25 dage vil blogge direkte fra strandkanten, surfboardet, junglehytten, yogamåtten, kaffebaren, rismarkerne, vulkankanten, korallerne … jo altså, tæt på og sådan noget lignende ;-) Du er i hvert fald velkommen til at tjekke ind og læse med på både bloggenfacebook og instagram.

Rigtig, rigtig god sommer! Jeg håber, at du får den mest vidunderlige af slagsen – med masser af garn, solskin og kærlighed!

Læs også om:

Comments { 4 }

World Wide Knit in Public Day

World Wide Knit in Public Day

Skal du? Lufte strikkepindene? I offentligheden? Mere præcist – så er der igen i år “World Wide Knit in Public Day”. Det løber af stablen den 14.-22. juni 2014. Ses vi?

Du kan læse mere på den officielle side HER

Læs også om:

Comments { 10 }

Mig & strikkefastheden – en ægte kærlighedshistorie

Strikkefasthed

Strikkefasthedsramme

Mål strikkefasthed

Strikkefastheden og jeg har tidligere levet i et lettere kompliceret forhold. Jeg kan lige så godt være ærlig – det var langt fra kærlighed ved første blik! Men som tiden gik og vi lærte hinanden bedre at kende, fandt vi ud af, at vi faktisk kunne udrette mirakler, når vi holdt sammen. Og i dag er vi uadskillelig. Jeg elsker at tjekke strikkefastheden.

Den seneste tid har jeg hørt en del (grumme) historier om, hvordan andre endnu ikke har fundet kærligheden. Det synes jeg er rigtig ærgerligt! Og derfor tænker jeg, at det er på tide, at jeg præsenterer den ting, der agerede en form for materiel Kirsten Giftekniv for strikkefastheden og jeg: nemlig strikkefasthedsrammen.

Voila, her er den så! En ganske uskyldigt udseende plastikramme, der nok mere ligner en dims, som er interessant for matematikeren, der ikke vil gå ned på udstyr, end en dims, som kan få alle garnfetichister til at tjekke strikkefastheden flere gange, bare fordi.

Udover at den er ret så nem at benytte (du lægger den simpelthen blot ned over arbejdet, hvorved rammen gør det helt utroligt nemt at tælle, hvor mange masker der er indenfor 10 x 10 cm), så er den også udstyret med huller, hvor du kan måle dine strikkepinde. For sådan én som mig – der huser en slagmark af gamle strikkepinde, hvor størrelsesanvisningen er slidt af – er det et kæmpe hit at kunne tjekke, hvorvidt strikkepindene nu også er 3mm, hverken mere eller mindre (apropos vigtigheden af strikkefasthed …)

Hvilket forhold har du til din strikkefasthed? Gråd eller glæde? Eller lever du livet farligt uden strikkeprøver? Krydser du fingrene og håber på, at det nok går?

Læs også om:

Comments { 26 }
WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates