Step away from the hæklenål!

I dag havde jeg en himmelsk skøn oplevelse … ganske kortvarigt. Jeg havde i fødselsdagsgave af nogle venner fået et gavekort til en times top-lækker kropsmassage. Inden scenariet begyndte, forestillede jeg mig, at de havde købt gaven i en kærlig hensigt. Set i bakspejlet bliver jeg nu i tvivl.

Det hele startede så fint. Afslappende musik, duftlys og store, varme hænder, der blidt æltede æteriske olier ind i mine trætte, tunge muskler. Jeg var i himlen. I tre minutter. På et split sekund ændrede situationen sig: Jeg følte kun smerte! Først troede jeg, at manden havde knaldet en strikkepind gennem min højre skuldre og nu var i færd med at bore den dybere og dybere ned i kødet med store voldsomme cirkler – blot for at flå den ud og tage en tur til. Jeg hev efter vejret og prøvede at gestikulere, at det gjorde fandens ondt. Åbenbart uden held. For jo mere jeg spjættede, jo mere maste han mig ned i briksen. Og han fortsatte… Efter hvad der føltes som flere minutters panisk lammelse, kunne jeg fremstamme lyde, der fik ham til at stoppe.

Det viste sig, at han havde fundet ét punkt på min skulder, der mildt sagt var voldsomt overbelastet. Og nu kommer det mest skræmmende ved det hele. Konklusionen var nemlig, at min skulder er led og ked ved én ensformig bevægelse. En lille bevægelse, der bliver lavet igen, og igen, og igen, og igen… Alle der hækler kan sikkert hurtigt lægge to plus to sammen. Til de uindviede kan jeg fortælle, at jeg er blevet diagnosticeret med hæklesyge. Jeps, så nu skal jeg holde mine hæklenåle lidt i ro.

Panik!

Læs også om:

0 Responses to Step away from the hæklenål!

  1. Pia 25. januar 2011 at 21:56 #

    Sødeste, skønne nabo
    Du er FANTASTISK :-D. Håber skulderen snart er god igen.
    Kram P

    • farmorfabrikken 25. januar 2011 at 21:58 #

      Lige tilbage! Håber også din skulder er ved at komme sig :-) Knus

  2. Sarosh 26. januar 2011 at 09:06 #

    God bedring…..hækleskader tsk tsk tsk …. Hvad bliver det næste…. ;-)

  3. anetteoster 26. januar 2011 at 18:57 #

    Åh, nej hvor uretfærdigt. Kan man blive skadet af ALT?? Tænk at have hæklesyge, går det at stikke? – Rigtig god bedring!

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates