Muffins med banan, chokolade og ristede nødder

I mine unge år bagte jeg næsten hver uge ‘Karolines banankage’. Opskriften var så slidt, at den var faldet ud af hæftet og tæt på ulæselig – men det var lige meget: For jeg kunne den i hovedet.

Forleden dag fik jeg efter flere års banankage-cølibat igen  hul på min fuldendte kærlighed til denne spise – nu i form af muffins. Og jeg er åbenbart ikke den eneste, der havde glemt, hvor vidunderligt det smager. SP, den her er til dig:

12 stk. muffins
250 g mel
1 spsk bagepulver
1/2 tsk salt
120 g blødt smør
200 g brun farin
2 æg
1,5 tsk vanille
3-4 modne bananer
200 g chokolade
100 g nødder (hassel-, val- eller paranødder)

Forvarm ovnen til 190 grader
Rist nødderne på en mediumvarm pande og lad dem køle af
Hak chokoladen i små stykker
Bland mel, bagepulver og salt i en skål (si det gerne, så det ikke klumper)
Rør smør, brun farin og vanille med en elmixer i en anden skål
Rør ét æg i smørblandingen ad gangen
Mos bananerne og rør dem i
Tilsæt melblandingen og rør til melet er forsvundet
Bland hakket chokolade og ristede nødder i dejen

Fyld dejen i muffinsforme og bag dem i 25 minutter

Chokolade Muffins fra http://farmorfabrikken.dk/

Læs også om:

No comments yet.

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates