DIY perlering

Efter at Anette har introduceret mig for Perle-verden, har jeg set frem til at kaste mig over et hav af perleprojekter. Ét af projekterne er nu søsat og resultatet blev overvældende fint: En original, lidt rå og meget simpel fingerring af sorte mini-perler. Jo jo, der var faktisk ikke megen ”5. klasses håndarbejde” over den.

Jeg har forsøgt at lave en opskrift og en tegning for at illustrere, hvordan man gør.

Materialer:

Gennemsigtig, tynd elastiktråd (Panduro), ca. 60-70 cm
Mini-perler (Panduro)
Nål, der er tynd nok til at kunne gå igennem hullet på perlen

Opskrift:
Klip et forholdsvist langt stykke elastiktråd og slå en knude i enden, så perlerne ikke glider af.

1: Sæt fire perler på tråden. Nu har du den første ’række’ (se nr. 1 på illustrationen). Bemærk: Den første række, er den eneste række med fire perler. Resten af rækkerne består kun af to perler (se nr. 2-4 på illustrationen).

2: Nu sætter du en ny perle på tråden (der er nu i alt fem perler) og ’syer’ tråden tilbage igennem perle nr. 3 (hvis du tæller nede fra knuden og op). Derefter sætter du endnu en perle på tråden (der er nu i alt seks perler) og ’syer’ tråden igennem perle nr. 1 (den første perle, som du satte på). Du har nu lavet række nr. 2 (se nr. 2 på illustrationen)

3: Du gentager samme procedure til du har en lang kæde, der kan nå rundt om din finger. Det vil sige at hver række består af 4 trin: 1 perle sættes på; sy igennem perlen nedenunder på den forrige række; 1 perle sættes på; sy igennem perlen nedenunder på den forrige række; – vend. Hver perle, du sætter på, skal ligesom ind i hullet mellem den ovenstående og nedenstående perle fra den forrige række.

4: Du kan lukke ringen, når den er lang til at nå rundt om din finger (bemærk at tråden kan give sig lidt og gøre ringen løsere) og at de to ender kan flette ind i hinanden. Luk af.

Jeg ved godt, at det er noget bøvlet makværk i starten, da perlerne er små og fingrene store ;-) Men når du først har knækket koden, så kører du hurtigt perlerne på og har en fin ring i løbet af ingen tid.

Hvis ovenstående slet ikke giver mening, så send mig en besked. Så giver jeg gerne krisehjælp :-) Ellers se Hendes Verdens super flotte og pædagogiske vejledning her.

Læs også om:

9 Responses to DIY perlering

  1. anetteoster 16. marts 2011 at 08:58 #

    Cool!! Og super forklaring!!

  2. Anne 17. marts 2011 at 20:06 #

    Ihh hvor fint altså :)

  3. IsaB 18. april 2011 at 19:17 #

    Super illustration!
    Pigerne og jeg skal i Panduro H. i morgen og shoppe perler.
    Der skal både laves ringe og armbånd!
    Tak for skønt selskab!

    • Farmorfabrikken 18. april 2011 at 20:27 #

      Det lyder som en top-hyggelig tirsdag :) Glæder mig til at se, hvad I får kreeret.
      Og selv tak for idag. Fantastisk selskab, lækker mad og perfekt sommervejr! Arh, det er altid en fornøjelse at hænge ud på Gozet ;)

  4. Anna Khan 25. maj 2011 at 05:48 #

    Super god forklaring og vejledning – der er altid det man mangler – har selv lavet en del med mine piger – men syntes at Panduro er MEGET dyr med deres materialer og deres personale ikke har den store viden generelt til at hjælpe. Bruger meget nettet til at købe perle og elastik – da jeg her syntes man kan gøre et bedre køb – en af dem som jeg finder har generelt til største udvalg af perler og er meget billige er http://www.beadsndrops.dk. De har mange fine perler til børn til en særdeles rimlig penge.

    • Farmorfabrikken 25. maj 2011 at 07:01 #

      Tak, og jeg er helt enig. Det kan være helt frustrerende at google rundt og finde skønne, skønne ting, som man bare aldrig vil få lavet, da man ikke har den fjerneste idé om, hvordan man gør. Det var lige præcis derfor, jeg startede Farmorfabrikken :-) Og tusind tak for det fede tip. Jeg arbejder selv på Købmagergade, så jeg tror liiiige, at jeg smutter forbi en eftermiddag. Så slipper jeg for at lægge en formue hos Panduro!

    • Pia 23. september 2014 at 21:19 #

      Tak for tippet Anna. Den webshop har jeg også engang købt fine perler i. Jeg købte så en fræk pink nylonsnøre ovre på http://smykkelig.dk/produkt-kategori/materialer/snorer/ – det matchede pivgodt med pink til de sorte perler jeg havde fundet. Så den shop vil jeg da også lige anbefale.

      Tak for en fed blog i øvrigt @Farmorfabrikken. Jeg har opdaget den lidt sent kan jeg se, men jeg finder masser af guld her. Pragtfuldt :-)

      /Pia

  5. Jonna 1. marts 2012 at 08:26 #

    Du er simpelthen den bedste til at lave DIYs!!! -I’m impressed!

    • Mette 1. marts 2012 at 16:49 #

      Tusind tak :-)

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates