Jeg har fået overvældende mange forespøgelser på, hvordan jeg har lavet barnevognskæden med de små spøgelser – som iøvrigt ‘hænger’ på bjælken øverst på bloggen. Der er også denne version med små pipfugle.
Kæden er forholdvis nem at lave, men kræver en del materiale og tager lidt tid, da det er mange små ting, som skal nørkles på plads. Men hvis du har modet på det, har jeg lavet en DIY, som forhåbentlig er nem at følge. Ellers send mig en besked, så forklarer jeg gerne nærmere.
Materiale:
Elastiksnor (ca. 80 cm), 4 stk bjælder, 15 stk trækugler, 2 stk krokodilleklips, 4 stk silkebånd á 3 cm, 8 knapper, diverse stof, garn og fyldevat. Alle tingene kan fx købes i Panduro eller Stof & Stil.
Opskrift:
Klip en spøgelsesfigur ud i pap (ca. 6 cm høj + 3,5 cm bred). Tegn figuren af på stoffet og sy således: Læg stoffet ret mod ret og læg de små snipper silkebånd, som sidder på hovedet af spøgelset (ca. 1,5 cm), ind mellem de to stykker stof og sy dem fast. Vær opmærksom på at de synlige 1,5 cm silkebånd skal ligge ‘inde i spøgelsets krop’, når du syer. For når du vender vrangen rundt og får retsiden ud af, så vil silkebåndet vende modsat. Hmm… Det lyder mere tricky end det er. Derudover skal du ikke sy den nederste del kroppen endnu, da den skal være åben til, at du kan få fyld, bjælder og ben ind i kroppen.
Nu syer du knapperne på som øjne og bagefter strikker du snorer til spøgelsets ben. Du strikker en snor ved at slå 3 masker op på en strømpepind; strik maskerne ret; skub så maskerne ned i den anden ende af pinden uden at vende arbejdet og strik dem ret igen; forsæt med at strikke maskerne ret uden at vende arbejdet. Garnet føres hele tiden bag pinden. Stram mest mulig før hver ny pind. Et ben er ca. 3-4 cm langt.
Så fylder du bjælder og vat ind i kroppen, sætter benene på og syer sammen.
Til sidst skal spøgelserne og trækuglerne sættes på elastiksnoren med de to krokodilleklips i hver ende. Begynd med at lave en løkke, som du kan sætte krokodilleklipsen på.
Derefter sætter du tre træperler på; slå en knude; sæt spøgelset på; slå en knude og sæt tre nye træperler på. Sådan fortsætter du til alle spøgelserne og træperlerne er på.
Til sidst slår du en løkke som den allerførste og sætter krokodilleklipsen på. Og voila, nu har du en farverig barnevognskæde med spøgelser, der laver små bjældelyde, når man rasler med dem. Krokodilleklipsene gør, at kæden passer til alle barnevogne – blot du tilpasser længden – og kan hænges fast på mange andre ting og således bruges flere steder.

































Hejsa….
Hvor er det bare en lækker kæde :o)
Det er ikke sådan at man kan købe den af dig???
Mvh Tina
Tak, tak :-) Og jo, det kan man bestemt.
Jeg brygger på at have nogle kæder klar i løbet af sommeren (forhåbentlig juli) til et loppemarked. Jeg siger lige til her på bloggen, når jeg har dem klar. Så er du hjertens velkommen til at vælge først :-)
Kh, Mette
Hej
Super fede barnevognskæder du laver! Venter en dreng her i juli og er på udkig efter en barnevognkæde og meget interesseret i at købe en af dem du laver :-)
Du skriver du har nogle færdige i juli, og vil høre om der er mulighed for at købe en, og hvad de koster incl, forsendelse?
Mvh. Tanja
Hej Tanja.
Tusind tak :-) Det er jeg rigtig glad for at høre. Og stort tillykke med den søde ventetid (selvom der jo ikke kan være længe tilbage mere?)
Min plan var helt rigtigt at lave en bunke barnevognskæder her i juli, meeeeen det fik vejret lavet om på (se link: http://farmorfabrikken.dk/2011/07/05/1356/). Det vil sige – at jeg har måtte flytte ud af vores lejlighed, da regnvejret i lørdags oversvømmede kælderen, således at vi nu står uden vand og el i 14 dage. Så nu bor vi i sommerhuset og jeg har ikke min symaskine med :-( Jeg håber, at jeg får lavet nogle i løbet af sensommeren istedet, men så er det måske for sent for dig? Ellers er du naturligvis velkommen til at vende tilbage :-)
Endnu en gang tillykke! Jeg håber, at du får en helt fantastisk barsel.
Kh, Mette
Hej Mette
Vil lige høre om du har en af disse barnevognskæder til salg?
Venlig hilsen
Bettina
Hej Bettina
Jeg har desværre ikke nogen liggende lige nu, selvom det længe har været planen. Jeg har dog tænkt på, at lave et par stykker i løbet af oktober-weekenderne. Og så skal jeg nok gøre opmærksom på det herinde på bloggen :-)
Kh, Mette
Hej
Jeg er fuldstændig forelsket i jeres barnevognskæde med små spøgelser.
Det vil være et fuldstændig uoverskueligt pr0jekt for mig selv at lave en – specielt også uden en symaskine… ;-) Derfor – kan man købe dem hos jer?
Mange hilsner
Stina
Hej Stina
Tusind tak :-) Og ja, jeg sælger barnevognskæderne til 325 kr,- Der er dog lige fløjet en del af sted, så lige nu har jeg kun én liggende i pige-farver. Du kan se den på fotoet fra det her indlæg (det er den øverste af de tre):
http://farmorfabrikken.dk/2012/07/20/et-nyt-hold-barnevognskaeder/
Kh,
Mette
Heldigt du lige har én, men ikke så godt, når jeg har en lille dreng ;-) Bare ærgeligt.
Nyd resten af sommeren!
Mange hilsner
Stina
He he… ja, det er nok ikke liiiige de rigtige farver til en lille dreng ;-)
Også god sommer til dig! Kh, Mette
Hej Mette,
fantastisk blog, fantastiske indlæg – tak for inspirationen!!
hvordan har du lavet benene? :) Det ser ud til at være på sådan en strikkedukke, men hvor har du så gemt endesnoren?
Kh. Helle
Hej Helle
Tusind tak :) Til at begynde med strikkede jeg benene. Det var mega tidskrævende! Men så opdagede jeg, at Panduro har anoraksnor, der ligner det fuldstændig. Det kan bestemt anbefales. Når jeg laver de små kroppe af stof, så laver jeg blot en åbning for neden, jeg putter benene ind og derefter lukke af ved at sy henover.
Rigtig god fornøjelse :)
Kh, Mette
Ahh.. smart! Brænder du enden, så den ikke trevler?
Kh. Helle
Jeg har blot slået en knude :-) Jeg tænkte det var bedre, hvis baby skulle kunne finde på at proppe den i munden … hvilket baby jo har tendens til at gøre ;-)
Så har jeg handlet alle tingene ind til kæden, skal dog lige høre om elastiksnoren er dobbelt hele vejen eller kun til første knude?
Har lige læst et lille fif så man ikke bliver fattig af at købe fyldevat i hobbybutikker. Man kan købe en ikeapude med 450 gr fyld magen til til 9kr;)
Jeps – kun dobbelt ved første knude. Og uh la la… TAK for fydevat-tippet!