Familiens hæklede bamse

Hæklet bamse, opskrift, DIY, hækle bamse

Mød familiens bamse. Mere præcist Familie Journalens bamse. Den lille stribede fyr var noget af det første, som jeg hæklede efter savlesmækken (og siden har hæklet et par stykker af). Både fordi projektet syntes overskueligt og fordi opskriften var gratis at finde på Familie Journalens hjemmeside. Bamsen er et godt projekt, hvis du fx har en masse garnrester i forskellige farver. Jeg plejer også at putte en bjælde eller to ind i bamsen, så den er lidt sjovere end blot at tygge i. Find opskriften på Familie Journalens hjemmeside her.

Der findes faktisk flere rigtig gode sider, som deler rundhåndet ud af gode, inspirerende opskrifter, og selvom jeg ikke er i målgruppen for de fleste af dem, så nyder jeg stort at deres generøsitet. Måske kender du dem allerede – ellers kan du finde en liste ude i højre bjælke allernedest her på bloggen.

Læs også om:

7 Responses to Familiens hæklede bamse

  1. Helle 5. juli 2013 at 17:01 #

    Jeg er gået i gang med den her søde sag, men jeg er ikke sikker på, jeg forstår hvad der menes med, at man skal lukke ALLE omg med 1 km i 1. fm?
    Jeg kan simpelthen ikke få det til at give mening.. Kan du hjælpe mig? :)
    Tak for en super hyggelig og inspirerende blog!

    • Mette 27. juli 2013 at 19:47 #

      Hej Helle – jeps, nogle opskrifter ønsker, at man afslutter en omgang ved at lave en kædemaske i den første fastmaske i den omgang, man netop har lavet – også lave en luftmaske, som fører videre til næste omgang. Giver det mening?

      Og tusind tak for de søde ord – det varmer helt vildt :-)

  2. Freja 10. januar 2014 at 17:00 #

    Gik kold efter benene. For sådan en hæklebegynder som mig er “hækle over” ikke et en vending jeg har lært endnu. Kan man ikke lave kroppen (maven) og så eftermontere benene?

    • Mette 11. januar 2014 at 11:46 #

      Hej Freja, jeg kan SÅ godt forstå dig. Jeg kan godt huske, hvor frustrerende svært det var at forstå de mærkelige opskrift-beskrivelser. Jeg tror sagtens, du kan hækle benene og kroppen for sig og monterer det sammen. Det vil dog ikke skabe samme ‘overgang’, så at sige. Jeg vil derfor gerne forsøge, om jeg kan ‘coache’ dig videre med denne beskrivelse:

      Når du kommer til kroppen, skal du i følge opskriften hækle “1 lm” og derefter “hækl fm rundt over de første 14 m på det sidste ben” og derefter “4 lm (= skridt)”. At hækle rundt blot en ‘hækle-indforstået’ måde at beskrive, at du blot skal videre rundt på benet, som du hele tiden har gjort. Når du hæklet 14 m rundt, hækler du 4 luftmasker. Disse fire luftmasker ‘hænger’ ud i luften, så at sige. De skal skabe mellemrummet mellem benene (forsiden). Nu skal du ‘monterer’ det andet ben. Det gør du direkte efter de fire luftmasker: Du stikker simpelthen hæklenålen ned i en maske på det andet ben – fuldstændig som hæklede du på det allerede – og laver en fastmaske. Du skal lave i alt 14 masker og derefter igen 4 luftmasker, som er mellemrummet mellem benene på bagsiden. Og så gør du præcis som før, hvor du ‘monterer’ benet til luftmaskerne og på den måde får dem til at hænge sammen. Nu forstætter du med at hækle rundt – i følge opskriften er hele kroppens omgang 36 masker.

      Jeg HÅBER, at det giver mening? For jeg ved selv alt for godt, hvor frustrerende det er, at nå sådan en ‘hurdle’ i en opskrift. Jeg krydser fingre og sender masser af hækle-karma i din retning :)

      Kh, Mette

  3. Freja 14. januar 2014 at 09:15 #

    ÅH! Du er sød! Tusind tak for beskrivelse. Det hjalp mig faktisk videre. Og tak for en fed side iøvrigt!

    • Mette 14. januar 2014 at 16:49 #

      Skønt at høre – jeg hader selv at gå i stå i opskrifter! Jeg håber, det bliver den fineste hæklede bamse :-)

  4. Gitte 16. april 2014 at 20:13 #

    Jeg er også begynder. Har lavet det nederste af kroppen og skal til indtag til skuldre. Har markeret siderne, men andre ikke hvad jeg så skal. Hækle 2 fm sm på begge sider af disse. Giver ikke mening for mig.
    “Beg indt mod skulder, når der er hæklet 14 omg på kroppen: Sæt først mrk om 1 m i hver ”sidesøm”, og hækl 2 fm sm på begge sider af disse m (= 2 x 2 indt) på de næste 3 omg = 24 m”

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates