Broderet kærlighed til Hr. og Fru Brudepar

Med stor inspiration (læs: direkte ripoff) fra bloggen Feeling Stitchy (læs: jeg gude-elsker den blog!) har jeg broderet denne gave til min sødeste fætter og hans kommende kone, som skal giftes I DAG. To styk hovedpudebetræk med den broderede inskription “Jeg elsker dig” på den ene pude og “Jeg elsker også dig” på den anden.

Jeg GLÆDER mig helt vildt til at fejre Hr. og Fru Brudepar i aften med masser af cocktails og kærlighed. De er sådan et par, som er misundelsesværdigt seje. Et rigtigt ‘mean-team’! Han er fotograf (se her) og hun er arkitekt, boligjournalist og krea-blogger (jeg kommer til at pippe meget mere om den blog senere). Jeg er ikke i tvivl om, at de vil få al livets lykke – især fordi de har hinanden.

Go’ weekend og skål for kærligheden!

Læs også om:

10 Responses to Broderet kærlighed til Hr. og Fru Brudepar

  1. Camilla L. 16. august 2011 at 09:06 #

    Hvor er de bare fine! Fantastisk idé!

    • Farmorfabrikken 16. august 2011 at 10:18 #

      Tak, brudeparret blev også rigtig glade. Ideen er nu tyvstjålet fra den fantatiske blog Feeling Stitchy :-)

      • Camilla 19. januar 2012 at 22:21 #

        Har et vennepar, der skal giftes til august – og dine fine broderet betræk var den første gaveidé, der poppede op i mit hovede. Og med det tempo som kreationer bliver kreeret her i huset….. Tænkte jeg, at jeg hellere måtte se at komme i gang med noget.

        Så… Her sidder jeg så med alle mine talenter og den helt store plan om at tyvstjæle din tyvstjålede idé. Men hulk! Jeg har ledt Feeling Stichy tynd, og kan ikke finde noget som helst, der bare ligner :(

        Det er vel ikke så heldigt, at du kan huske et stikord eller lign.?
        Og så håber jeg naturligvis, at det er ok, at jeg tyvhapser idéen?

        • Mette 20. januar 2012 at 07:09 #

          Hej Camilla

          Jeg har netop trawlet Feeling Stitchy tynd og kan ikke huske, hvor jeg fandt indlægget. Men heldigvis har jeg tidligere bragt et indlæg om FS’s pudebetræk og har derfor også et billede af det. Jeg ved ikke, om det blot var det, du havde brug for? For ellers er det bare lige ud af landevejen med kædesting :)

          Se linket her:
          http://farmorfabrikken.dk/2011/07/23/broderet-kaerlighed/

          Jeg er ikke i tvivl om, at gaven bliver hit! Denne ide fortjener at blive tyvstjålet tusindvis af gange :)

          Go’ weekend. Kh, Mette

          • Camilla 20. januar 2012 at 08:53 #

            Tusind tak!!! Det var lige det, der skulle til :-)
            Så nu har jeg fundet indlæg og siden, hvor idéen vist oprindeligt kommer fra: http://www.lazymay.co.uk/about.htm

            Nu bliver det så spændende at se, om jeg stadig kan huske kædestingene fra min folkeskoletid :-)

            • Mette 20. januar 2012 at 12:20 #

              Fantastisk, god fornøjelse :) Og tak for linket!

  2. Sara Pernille 2. oktober 2012 at 23:36 #

    Hej :)

    Har lige fundet din fine blog og så disse flotte puder!

    Er helt “grøn” indenfor dette, men ville super gerne lave sådan et par pudebetræk – Har du selv tegnet mønstret?
    Har prøvet at søge på hvordan man laver kædesting – men de steder jeg har kunne finde, ser de bare ret store og en smule klodset ud…..
    Slet ikke som dine fine sirlige bogstaver :-/

    Kan jeg få et lille hint/en hurtig DIY forklaring?? Så ville jeg simpelthen blive så glad! :)

    • Mette 3. oktober 2012 at 20:58 #

      Hej Sara

      Tusind tak for din fine ord :-) Pudsigt nok har jeg lige skrevet et nyt indlæg om broderi og bl.a. linket til to blogs, hvor du kan finde masser af gode guides til at komme igang. Rigtig god fornøjelse – og glæd dig. Broderi er fantastisk!

      Du kan finde indlægget her: http://farmorfabrikken.dk/2012/10/03/kaere-hr-broderi-jeg-elsker-dig/

      Kh, Mette

  3. Sara Pernille 4. oktober 2012 at 00:32 #

    Ha ha ! Så dit nye indlæg og tænkte at du næsten måtte have lavet det specielt til mig! :)
    Jeg må bare afsted imorgen og få købt sengetøj, nål og tråd!
    Tak :)

    • Mette 4. oktober 2012 at 08:38 #

      Ja, det var ret timet :-) Rigtig god fornøjelse med broderiet. Kh, M

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates