Når babysavl er en del af hverdagen

Jeg elsker at hækle hagesmække! Både de firkantede og de runde – og nu også de tykke, som er lavet med en kraftigere garn. De er nemlig dét, som kan gå under kategorien : “Et rigtig godt tv-projekt”. Der er ikke for meget tællearbejde (læs: jeg kan koncentrere mig om hele to ting på én gang) og de er hurtigt færdige (læs: jeg kan nogle gange have lidt svært ved at færdiggøre evighedsprojekter).

Igår så jeg den danske film Mørke, som er ved at være en gammel sag, men det var helt utroligt nok en film med Nikolaj Lie Kaas, som jeg endnu ikke havde set (han er da sød?!). Filmen var temmelig uhyggelig (synes jeg, ikke kæresten), så det var ret praktisk at kunne kramme hårdt om garn og hæklenål, når uhyggen spredte sig og min puls stille steg. Men det kan man da heldigvis ikke se på det færdige resultat:

Hagesmækkene her er fra den fantastiske bog Blødt til baby, som jeg tidligere har omtalt, da jeg hæklede en anden opskrift fra bogen – nemlig den lille babyhue med muslinger. Disse hagesmække er noget tykkere end de to modeller, som jeg normalt plejer at hækle. De er hæklet med bomuldsgarn til hæklenål 4, hvor de andre er med bomuldsgarn til hæklenål 3. Med andre ord er de rigtig gode til de babyer, som savler rigtig meget ;-)

Læs også om:

4 Responses to Når babysavl er en del af hverdagen

  1. Bente 3. september 2011 at 19:36 #

    Hej, dejlig side du har, og hvor flot du vil dele nogle af dine skønne opskrifter med os andre. Lige et spørgsmål til de to hagesmække, har du hæklet med dobbeltgarn eller en kraftigere garn, siden de er tykkere end de du normalt hækler ?
    Hilsen Bente/strikkesinen

    • Farmorfabrikken 4. september 2011 at 07:38 #

      Hej Bente

      Tak for din besked. Jeps, jeg har nemlig hæklet de lidt tykkere hagesmække med en tykkere garn (Drops’ Paris). Jeg har netop rettet det i teksten, så andre også kan få svar på det. For du har helt ret – det er jo ikke lige til at se :-) Go’ søndag.

      Kh, Mette

  2. Astrid 3. september 2011 at 19:48 #

    Hvor er de fine!

    Jeg har det på samme måde med strikketøjet – koncentrationen omkring masker og mønster stiger proportionalt med uhyggen!

    • Farmorfabrikken 4. september 2011 at 07:36 #

      Ja, lige præcis! Så det ville nok gå noget hurtigere med produktionen, hvis man så en masse uhyggelige film ;-) Go’ søndag. Kh, Mette

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates