Lækre bøger om at sy børnetøj

Jeg er jo begyndt til syning hos den fantastiske Frk. Svendsen og ved sidste undervisningsgang var der én af de andres symaskiner, der brød rygende sammen. Der kommer vitterligt RØG ud af maskinen, og da den pudsigt nok er af den samme model som min, blot en yngre årgang, blev jeg temmelig lettet over at min oldgamle Husqvarna stadig spinder som en mis.

MEN – da jeg så var i flyvende færd med at sy på mine ’lektier’ knaldede undertråden pludselig helt ud. Den sad hele tiden fast, klumpede sammen i kager og trak så hårdt i overtråden, at den også knækkede. Oh no! Nu har jeg jo endelig fået gang i syningen, også strejker maskinen. Har den mon fået gode ideer fra den anden maskine?! Eller sender den mig et kraftigt hint om, at den trænger til en opstrammende tur hos symaskine-manden? I lørdags afleverede jeg den i hvert fald til tjek og krydser nu fingre for, at den blot havde brug for lidt kærlighed, lidt olie og en omgang finjustering. Please.

Imens surfer jeg rundt på nettet for at få gode ideer til, hvad jeg kan sy af fine projekter. Mine veninder har tilsammen flere små piger og drenge, som jeg godt kunne tænke mig at sy noget til. Har I nogen gode ideer?

Jeg har allerede erhvervet mig de to klassikere, Elsebeth Gynthers ”Børnetøj du selv kan sy” og Hanne & Sofie Meedoms ”Børnetøj 0-3 år”. Men jeg har hørt fra flere, at mønstrene ikke er helt gode og kræver tilretning. Elsebeths modeller fra 70’erne passer ikke længere til nutidens børn, som vist er blevet både længere og større og Meedoms modeller er meget store, kantede og korte i livet og har derfor en dårlig pasform. Hmm… som begynder har man ekstra meget brug for, at målene stemmer. Især fordi jeg ikke syr til egne børn (som lige kan måles), men til andres. Er der nogle sykyndige derude, som kan sende mig i en rigtig retning?

20110905-110812.jpg

Læs også om:

23 Responses to Lækre bøger om at sy børnetøj

  1. Helle Lundsgaard 5. september 2011 at 09:51 #

    Sy og strik børnetøj 0-3 år af Ulla Welinder skulle være rigtig god. Men den er svær at opstøve fordi den er udsolgt fra forlaget (ligesom de fleste andre sybøger :( ) men den kan lånes på biblioteket.

    • Farmorfabrikken 5. september 2011 at 10:13 #

      Tak, den vil jeg straks prøve at finde på biblioteket :-)

  2. Anne 5. september 2011 at 09:53 #

    Jeg har nøjagtig det samme problem :( Kan ikke afprøve modellerne ordentligt!

    • Farmorfabrikken 5. september 2011 at 10:14 #

      Hmmm… burde vi få nogle børn, Anne – så kan vi rigtigt få hul på alle vores kreative udfoldelser ;-)

  3. Tine Nagger 5. september 2011 at 12:00 #

    Jeg synes nu ikke modellerne i EG er så slemme. Jeg har syet mange af baby-selebukserne. De er et kæmpe hit. De er dog lidt korte i selve livet i forhold til benlængden, så du kan med fordel lave dem lidt længere for oven eller korte benet lidt af alt efter hvilken størrelse, du skal bruge. Jeg har lavet dem med ribkant forneden, hvilket gør det rigtig gode især om vinteren. Og så er der slå-om-kjolen. Den er så fin og meget nem at sy. Du kan se de ting jeg har syet på min blog, hvis du klikker på emnet Elsebeth Gynther. http://www.kreaholic.blogspot.com.
    vh Tine

    • Farmorfabrikken 5. september 2011 at 12:32 #

      TAK Tine :-) Hvor er det fedt at høre – for jeg synes godt nok, at der er mange fine opskrifter i Elsebeth Gynthers bog. Jeg har netop givet mig i kast med spencer-kjolen og netop af samme årsag, som du lidt beskriver. For i kjolen er der ikke nogen livlængde, som skal passe i forhold nutidens lange babyben ;-) Jeg må straks ind og kigge på din blog. Og dernæst låne et barn eller to til at måle liv- og benlænder.

      Kh, Mette

  4. Sara Marie 5. september 2011 at 15:19 #

    Jeg har også brugt Elsebeth Gynthers bog, da Alma var lille og jeg syede (skal snart igang igen..det kommer jeg sikkert nu, eftersom jeg efteraber alt det, du laver, mette ;-) )
    Jeg synes ikke, det var galt med målene… men nu er jeg også sådan en, der bare lige giver lidt ekstra længde, hvis jeg synes at noget ser forkert ud :-) Jeg vil lige prøve at finde et billede af Alma i nogle af de bukser, jeg syede…

    Da jeg blev født lærte min mor sig selv at sy efter den bog :-) (og hun er pisse dygtig). Jeg brugte den også til at lære at sy. History repeating.

    • Farmorfabrikken 6. september 2011 at 14:12 #

      JAAA, jeg vil mægtig gerne se, hvad du syede til Alma. Og for filan, en sej mor, du har! Jeg må vist hjem og læse godt på lektien… Ps. Fantastiske tegninger I lavede med dét dér Zentangling.

  5. Gitte 5. september 2011 at 20:12 #

    Jeg har syet rigtig meget tøj efter Meedom-bogen. Jeg synes mønstrene er nemme at sy efter, men jeg bruger sjældent pasform 3, som jeg kun synes er velegnet til overtøj, pasform 1 kan til gengæld bruges til det meste tøj. Taljen er meget høj på bukserne, så den laver jeg ofte lidt lavere.

    • Farmorfabrikken 6. september 2011 at 14:13 #

      Det er noteret. Og jeg holder mig fra pasform nr. 3 – medmindre det er overtøj. Tak for tips :-)

  6. Anne 6. september 2011 at 14:34 #

    Hahaha, ja det burde vi måske ;) Og har også afprøvet pasform 3 fra Meedom med meget, meget lidt succes.
    Har haft fingrene i Welinder, de er gode og forståelige, man skal dog lige være lidt kreativ for at lave dem en anelse mere interessante synes jeg. Men hvis du søger på etiketten anorak inde hos mig kan du se et par stykker jeg har syet for længe siden efter den bog. Dog med elastik i bunden.

    Kh

    • Farmorfabrikken 6. september 2011 at 16:07 #

      Godt så, pasform 3 skal tages med forsigtighed :-) Jeg hopper straks over på Krittewitt og googler anoraker. Tak Anne :-) Kh, M

  7. Anne 6. september 2011 at 16:30 #

    PS. Anorakken er fra Ulla Welinder bogen. Just so you know :)

    • Farmorfabrikken 6. september 2011 at 17:44 #

      Yep! :-) Og den er da mega fin, den der brune med skyerne, som du har lavet

  8. Astrid 6. september 2011 at 21:08 #

    Jeg har meget snart et barn, du gerne må måle og øve på!

    • Farmorfabrikken 7. september 2011 at 06:25 #

      Bring it on ;-) Og jeg er sikker på, at Peder også gerne vil hækle en ting eller to

  9. Astrid 7. september 2011 at 15:51 #

    Det ser jeg frem til; han skal bare give den gas! ;-)

  10. Minna 15. august 2013 at 22:40 #

    Hejsa.. Kan se det er et par år siden du har skrevet dit indlæg.. men jeg vil alligevel høre om du er interesseret i et måleskema for drenge og piger 3 – 18 år
    Der er 33 forskellige mål og 10 tegninger af hvor de vigtigste mål tages..kropsmål på middel str. det er fra Dansk Teknologisk – beklædning. Jeg fik det sidste år på et sy kursus – har meget glæde af det . Er selv “amatør” men elsker at sy, strikke og hækle til mine 9 børnebørn og 2 BONUS oldebørn. ((alle piger)).
    Hvis du vil have kopi af det vil jeg meget gerne sende det til dig.

    mvh. Minna

    • Mette 16. august 2013 at 08:04 #

      Tusind tak, Minna – det er rigtig sødt af dig! Jeg syr dog desværre ikke så meget mere – men tak :-) Kh, M

    • Rikke 24. oktober 2013 at 13:42 #

      Hej Minna,

      Jeg er ikke klar over, om du ser denne besked, men jeg kunne vældig godt tænke mig det skema, hvis jeg kan lokke det ud af dig :)

      Venlig hilsen
      Rikke

      • Louise 31. marts 2014 at 21:46 #

        Også mig

  11. Anja 1. november 2014 at 01:56 #

    Kunne også godt tænke mig målene

    • Heidi 20. december 2015 at 08:52 #

      Også mig hvis du stadig har mod på at sende det ? H3idik@me.com

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates