God karma i Blog-land

I går skrev jeg nedenstående indlæg efter at have set en barnevognskæde, (der umiskendeligt ligner den, jeg har lagt en DIY ud på herpå bloggen) til salg i en butik. Som beskrevet blev jeg først glad, da min holdning til at have en blog netop er at sprede glæden ved håndarbejdet. Lidt efter blev jeg lidt ked og forvirret, hvorfor jeg skrev et indlæg for at høre andre, om det var mig, der var gået galt i byen?

Jeg er udelukkende af den holdning, at man selvfølgelig skal have penge for den tid, de materialer og de ressourcer, som man har lagt i et stykke arbejde. Jeg ved selv alt for godt, hvor dyrt det er at lave unika produkter og hvor lang tid det tager! Og det respekterer jeg dybt. I dette tilfælde blev jeg blot ked af at se, at kæden var solgt i en butik, som værende en andens design.

Hvis jeg var blevet spurgt, om det var ok, at en anden ville lave dem – så ville mit svar til hver en tid være ”Ja, selvfølgelig! Jeg glæder mig til at se resultatet.” Og hvis jeg havde fået at vide, at de skulle laves til videresalg, så ville jeg også ha’ sagt ”Go ahead – men er du ikke sød at skrive, at du har fået inspirationen fra Farmorfabrikken?”. Men jeg blev ikke orienteret og derfor også lidt rundt på gulvet, da jeg pludselig så kæden i kommercielle sammenhænge.

Jer som kender mig ved, at jeg elsker at dele rundhåndet ud og kun bliver glad, når jeg ser, at andre har fået glæde at de ting, som jeg har lavet eller linker til. Det er for mig, hvad hvad Farmorfabrikken kan og hvad Blog-land er! Det er steder, hvor vi deler og inspirerer. Og mit ønske var heller aldrig at hænge nogen ud, hvorfor jeg bevidst ikke nævnte hverken navn eller butik, og jeg går bestemt heller ikke rundt med en sur mine. Tværtimod. Jeg har fået en super snak med hende, der har lavet kæden, og det er jeg virkelig glad for (hun har også fået lov til at læse dette indlæg, inden jeg lagde det ud). Vi deler jo i sidste ende blot samme glæde og sjove passion for barnevognskæder – og det var skønt at møde én med samme hobby :-)

Alt er godt! Jeg er taknemlig for, at Blog-land endnu en gang har bevist, at det er samlingsstedet for seje, sjove og søde kvinder.

Læs også om:

6 Responses to God karma i Blog-land

  1. Lilla Verden 17. oktober 2011 at 15:23 #

    Cool at trådene er reddet ud og at alle nu er glade igen – det er jeg glad for :-)

  2. Helle Lundsgaard 17. oktober 2011 at 16:13 #

    Dejligt at I har fået styr på det :o) Jeg har netop lige kigget på den omtalte barnevognskæde og den er da bare super fin. Måske jeg skulle lave en til min kommende nevø :o)

    Kh Helle

  3. Lene 17. oktober 2011 at 16:58 #

    Super at du har fået talt med den anden “barnevognskæde maker”… Jeg oplevede nu ikke at du skrev dit indlæg for at hænge nogen ud men kun for at få andres meninger.
    God aften:-)

  4. Mette / Farmorfabrikken 17. oktober 2011 at 17:17 #

    Tak Sandra, Helle og Lene :)

    Som jeg netop har skrevet som afsluttende kommentar på det første indlæg, så har jeg også selv lært meget af denne sag. Jeg vil selv altid gøre mit bedste for at huske på, at man skal spørge om lov og henvise til andre, når man bliver inspireret af deres ting.

    Og til Helle – JA da, lav en kæde til nevøen. Jeg ved, at den har bragt stor glæde hos dem, som jeg har givet den videre til. Jeg er ikke i tvivl om, at du med din kreative snilde, kan lave en super lækker version af kæden :)

    Rigtig god aften til alle! Nu vil jeg kravle hen i sofaen og strikke og drikke varm te :)

    Kh, Mette

  5. Helle Salling 19. oktober 2011 at 19:07 #

    Hejsa
    Sikke da en gennemført hyggelig blog du har.
    Jeg tillader mig at trænge mig på og melde mig under fanerne som fast læser. Glæder mig til at følge dig. Du er velkommen forbi min blog – har bla. en fin giveaway kørende ;-)

    • Mette / Farmorfabrikken 19. oktober 2011 at 19:43 #

      Hej Helle
      Tusind tak – det varmer os meget at høre her i det kolde, blæsende efterår :)
      Vi hopper straks over på Sallings Sysler og kigger os lidt omkring.
      Ha’ en dejlig aften.
      Kh, Mette

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates