Jeg læser…

… Julie Hastrups nye krimi Blodig genvej. Så strikketøjet har ligget lidt stille de sidste par dage, da bogen har været liiige lidt for spændende.

For nogle år siden kunne jeg ellers aldrig drømme om at åbne en krimi. Fy, næ nej. Jeg syntes, at genren var kliché med kliché på og alt for forudsigelige. Jeg så intet interessant i at læse om afdankede, usympatiske og storrygende politimænd eller fordrukne, førtidspensionerede journalister – der i øvrigt altid havde forliste ægteskaber og bitre børn i bagagen – og som var et naturtalent i at opspore koldblodige mordere. Og en-to-tre inden side 37 havde jeg altid regnet ud, hvem morderen var. Så hvorfor bruge tiden på at læse de sidste 215 sider?

Men så fik jeg en dag stukket Jean-Christophe Grangés krimi Ulvenes rige i hånden af en person, som ville stille sig med røven bar på Rådhuspladsen, hvis ikke jeg blev grebet af historien. Men nej, jeg blev ikke grebet. Jeg blev slugt med hud og hår. Aldrig havde jeg læst en murstenstyk bog så hurtigt. Den var fantastisk, den var rå og den var fuldstændig uforudsigelig.

Sidenhen er jeg blevet en stor krimifan. Og Julie Hastrup er bare én af de forfattere, som jeg har fulgt tæt siden hun udkom med første bind, En torn i øjet, for et par år siden. Sproget flyder, karaktererne gør mig altid nysgerrige efter at vide mere og plottet tager røven på mig hver gang.

Se bogtraileren for Blodig genvej her:

Læs også om:

No comments yet.

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates