Forskellige opskrifter på en sutteholder

Siden Farmorfabrikkens begyndelse for snart et år siden, hvor jeg stadig trådte mine barnesko indenfor nørkleriet, har opskrifter på suttesnore, sutteholdere og suttekæder (kært barn har mange navne) været én af mine favoritter. Dengang havde jeg endnu ikke rigtig opdaget krea-bloggernes skønne og mangfoldige verden og det væld af ideer, der lå herude og blot ventede på at inspirere. Så det var først efter jeg havde forsøgt mig frem til en hjemmeopdigtet opskrift på en sutteholder, at jeg opdagede, hvor mange forskellige og helt fantastiske versioner af ‘den lille hjælper’, der fandtes.

Sutteholderen har sammen med barnevognskæden altid haft en lidt særlig plads i mit Farmor-hjerte, og når jeg støder på nye inspirerende blogs, tjekker jeg gerne ud, om de har nogle opskrifter, som jeg endnu ikke har set – og som jeg straks må afprøve. Og jeg kan også se, at mit indlæg om sutteholderen her på Fabrikken er ret populært. Derfor tænkte jeg, at det nu var på tide at samle dem alle i ét blogindlæg – here you go…

De tre sutteholdere til venstre er alle hæklet med stjernemønster. Den første med lidt tykkere bomuldsgarn og de to næste med lidt tyndere – se opskriften her. De tre sutteholdere til højre er forskellige versioner af den nemmeste hæklede sutteholder, igen med forskellig tykkelse garn. Se min første opskrift her og en lidt mere uddybende vejledning her.

Hvis du til gengæld ikke er så vild med at hækle, men snarere har et blødende hjerte for at sy, så har Stof 2000 lavet en vejledning til, hvordan man laver dem her (se opskrifterne her.)

Man kan også lave en helt fjerde variation, hvor man kombinerer hækling og syning. Fx har Mette med den skønne, idé-sprudlende blog Kirkesjov lavet disse farvestrålende sutteholdere. Og hun har endda også lagt opskrifter ud på, hvordan man gør. Se hvordan du hækler kæden her og hvordan du derefter syer stoffet på her.

OBS! Husk at en sutteholder aldrig må være længere end 22 cm af sikkerhed for, at den ikke kan nå hele vejen rundt om barnets hals og skabe risko for kvælning.

Læs også om:

48 Responses to Forskellige opskrifter på en sutteholder

  1. Frk.GarbGlad 7. november 2011 at 19:35 #

    Fantastisk – har lige idag været ude og købe klips til sutteholdere, og så kommer dette indlæg frem når jeg åbner computeren TAK ;O)

    • Mette / Farmorfabrikken 7. november 2011 at 19:59 #

      Perfekt – sikke en god timing ;-) Glæder mig til at se, hvad du får kreeret

      • Frk.GarnGlad 17. november 2011 at 14:14 #

        Du må gerne kigge nu ;O)

        • Mette / Farmorfabrikken 17. november 2011 at 14:41 #

          Det gør jeg liiiige med det samme :-)

  2. Astrid 8. november 2011 at 10:35 #

    Ja, vi venter jo stadig på PBs hæklede sutteholder… Jeg håber, du har sat ham igang! :)

    • Mette / Farmorfabrikken 8. november 2011 at 12:24 #

      Jeg ser ham imorgen – så rykker jeg ham lige ;-)

  3. Mette Kirkeskov jensen 9. november 2011 at 14:05 #

    Hej Mette

    Fint med en samling :-) Min variant er en helt fjerde – hvor der hækles på langs og så syr jeg stof på. Måske er det min DIY du har set? :-) Jeg har ikke lagt en decoderet DIY ud på at hækle selve suttesnoren, men opskriften er den samme som på mit hæklede kantebånd: http://kirkesjov.blogspot.com/2011/02/diy-hklet-kantband.html
    Og at systoffet på kan man se her: http://kirkesjov.blogspot.com/2011/07/diy-at-sy-stof-pa-hklerierne.html
    Og så kan man jo kobinere de to :-)

    Kh. Mette

    • Mette / Farmorfabrikken 9. november 2011 at 19:53 #

      Jaaaa… fedt, tusind tak! Det var nemlig lige præcis din DIY, som jeg kan huske, at jeg havde set :-) Er det ok med dig, hvis jeg viser billedet i indlægget og linker til dig, så flere kan få glæde af opskriften?

      Kh, Mette

  4. ilse 26. april 2012 at 03:55 #

    Herligt med disse forskellige modeller af suttesnore:)
    Der findes også en anden metode: nemlig at “hakke” den. Hakning – eller tunesisk hækling-giver en mere fast struktur end alm hækling, og når først man lige har fundet ud af teknikken er det en herlig beskæftigelse.
    Det er også en god måde at lave f.eks en bluse på, for den faste struktur gør at det bliver mere tæt, og derved kan fungere som et stykke overtøj

    http://hexenstrik.blogspot.com/2011/02/sndagsskole-tunesisk-hkling-1.html

    • Mette 28. april 2012 at 12:05 #

      Det lyder spændende, det har jeg nu alligevel aldrig hørt om før – at hakke en suttesnor :) Tusind tak for tippet og linket! Det er altid skønt at læse om andres ideer! Det er en flot guide, du har lagt ud.

  5. Retro vintage 6. maj 2012 at 11:03 #

    Hvor er de flotte :-)

    • Mette 7. maj 2012 at 05:01 #

      Tusind tak :-)

  6. Mette thomsen andersen 28. juni 2012 at 13:07 #

    Hækler også suttesnore. Forære væk i barselgaver. Mødre ( og en enkelt fader) bliver meget glade. Har kun fået positive reaktioner. Har endevendt genbrugsbutikker efter gamle seler. klipper klipsene af og genbruger. Billigt.

  7. Stephanie 24. august 2012 at 20:45 #

    Hej.

    Jeg har aldrig hæklet en eneste maske i mit liv – men har strikket en smule. Nu er min datter så begyndt at smide sin sut til højre og venstre og jeg har besluttet og lave en snor til den nu.
    Jeg fladt pladask for snoren med stjerne mønster og har nu begivet mig ud i den.
    Den går rigtig fint og er næsten færdig og det leder til mit spørgsmål – hvornår komme man klipsen på og hvordan?.
    Jeg har kigget de forskellige links igennem med kan ikke selv gennemskue det..

    Håber du kan hjælpe

    Mvh Stephanie

    • Mette 27. august 2012 at 07:25 #

      Hej Stephanie

      Aller først: Respekt! Du har aldrig hæklet før og så hækler du lige stjernemønstret, som har voldt selv de rigtig øvede hæklerinder problemer. Det er den vildeste hækledebut, du har lavet dér ;-) Jeg håber virkelig, at jeg kan hjælpe dig videre med næste skridt.

      1. Du er dér, hvor klipsen skal hækles fast. Det gør du ved at hækle fastmasker omkring ‘stangen’. Følg disse trin:
      2. Stik nålen gennem ‘hullet’ på klipsen
      3. Slå om – således at du henter tråden over klipsens ‘øverste stang’. Du slår faktisk om ligesom du normalt slår om. Forskellen er blot at man har ‘indkapslet’ den ‘øverste stang’ på klipsen.
      4. Træk tråden tilbage gennem hullet
      5. Lav en kantmaske

      Jeg håber, at det gav mening? Pøj pøj med projektet :-)

      Kh, Mette

  8. Rosa 18. september 2012 at 21:36 #

    Kære farmor.
    Jeg er ny på hækleområdet og er blevet helt tosset med din blog.
    Jeg er netop faldet over en opskrift på en sød girafbamse. Desværre er opskriften på svensk OG uden vejledning til striber. Tænkte, hvis du en dag fik tid og lyst til at tilføje opskriften til din samling, at jeg nok ikke ville være den eneste, der ville blive glad for en dansk og lidt mere udførlig version af opskriften?
    Mvh. en håbefuld og ny trofast læser.

    • Rosa 18. september 2012 at 21:37 #

      Ku være jeg lige skulle tilføje et link til opskriften: http://ianyckelpiga.blogspot.dk/2009/06/giraff-monster.html

    • Mette 19. september 2012 at 21:18 #

      Hej Rosa

      Nøj, den er SØD! Den kan jeg godt forstå, at du gerne vil hækle :-) Og du har helt ret – jeg har længe tænkt på at lave en vejledning til forskellige hækle-teknikker, især at skrifte farve. MEN – jeg ved, at der er andre fantastiske bloggere, som har lavet fantastiske vejledninger, så dem vil jeg hjertens gerne anbefale. Bl.a. har den skønne, skønne blog Lutter Idyl lavet denne fine vejledning: http://lutteridyl.blogspot.dk/2012/02/vejledning-til-et-skarpt-farveskift-nar.html

      Jeg håber, at det kan hjælpe dig lidt på vej. Og tusind tak for de søde ord. Det betyder utrolig meget :-)

      Kh, Mette

      Kh, Mette

  9. Noreen 15. oktober 2012 at 16:43 #

    Hej

    De er så fine … de forskellige suttesnor du har lavet… :) hvor kan jeg finde opskriften henne?
    Jeg er ikke så god til alt det her med Blog :o)

    mvh Noreen

  10. Stephanie 7. november 2012 at 08:21 #

    Hej Farmor!
    Jeg er vildt begejstret for din blog!!! Jeg kan simpelthen få flere timer til at gå med at bladre! FEDT…!!
    Jeg besluttede for 3 uger siden at jeg ville lære at hækle, så det kan jeg nu.. Jeg er dog løbet ind i problemer; det er når jeg skal aflsutte..
    Det skal lige siges et jeg indtil igår har hæklet mini blæksprutter og skildpadder, og der har jeg slået “en knude i en knude i en knude” og derefter syet ben på i hånden. Det har ikke været et problem. MEN nu så jeg lige dine fantastiske suttekæder og gik derefter igang med den med stjernemønster. Og min metode med at afslutte med en knude i en knude i en knude virker altså ikke godt her!! Det bliver bare ikke pænt og jeg synes nemt det går op!
    Jeg har googlet at aflautte hækletøj og jeg er ikke blevet specielt meget klogere…
    WHAT to do??

    • Mette 7. november 2012 at 21:54 #

      Hej Stephanie

      Allerførst: SEJT! Hvor er det sejt, at du har lært dig selv at hækle på tre uger!? Respekt :-) Dernæst: Tusind tak for de søde ord – det varmer helt usædvanlig meget at høre, at du er så glad for bloggen. Tak, tak, tak!
      Og så til problemet: Du lukker af ved at slå om, klippe snoren så der hænger ca. et par cm, og træk snoren igennem løkken og hæft derefter ende ved at ‘sy’ reste-snoren ind i garnet/arbejdet. Kan du evt. bruge denne guide:
      http://www.loehmann.dk/haekling/taeppebasics.html (tjek under punktet “Luk af”)

      Jeg håber, at det kunne hjælpe dig lidt på vej :-)

      Kh, Mette

  11. Katje Bjerrum 20. december 2012 at 22:27 #

    Hej! hvordan sætter du klemmen fast på suttesnoren med stjerne mønster?
    ift. at hæfte ender… så må jeg sige at jeg faktisk når jeg skifter farve klipper tråden og lader den ligge på kanten så jeg hækler hen om den!!!!! mon det gav lidt mening. Jeg slipper for at hæfte enderne! med undtagelse af den sidste selvfølgelig ;O)

    • Mette 21. december 2012 at 17:16 #

      Hej Katje – det giver mega god mening, for det er nemlig lige præcis sådan, jeg sætter klemmen fast på suttesnoren :-) Jeg hækler rundt/hen om den lille stang – eller hækler færdig og bøjer enden omkring stangen og syr den fast med en form for løbegang

  12. Rikke 19. januar 2013 at 16:20 #

    Hej Mette. Rigtig fin blog du har, men mange gode ideer. Vil gerne igang med at hækle en suttesnor til min søn. Han bruger Mam sutter uden ring i… Har du en idé til hvordan man kan lave en holder til den slags sutter? Der er ligesom bare en stor knop midt på sutten…. Måske der skulle sættes en elastisk ring af en slags i enden…? Har du en idé? Endnu engang tak for at du vil dele dine skønne ting med os andre. Mvh. Rikke. (Begynder hækler)

    • Mette 20. januar 2013 at 08:12 #

      Hej Rikke

      Uij, det er lige dét. Det har jeg har nemlig tænkt over, men blev ikke meget klogere :-( En mulighed kunne være, hvis du forsøgte at måle, hvor mange luftmasker, der ville passe rundt om. En anden er – som du selv skriver – at så en elastik på. Dvs. at du enten syr en hestesko på eller lukker den ene ende af sutteholderen ned om en ring af en elastik (lidt lige som en hårelastik). Hmmm… jeg ved ikke, om det kunne være en løsning?

      Rigtig god hæklelyst og skøn søndag :-)

      Kh, Mette

    • Marie Juul Eli 7. september 2013 at 12:05 #

      Hej Rikke! Jeg syr mine suttekæder i stedet for at hækle dem og til mam-sutterne slutter jeg af med en bukseelastik i en løkke, der er lidt mindre end knoppen på sutten. Jeg ved ikke om du kan bruge det på en hæklet variant, for der er jo lige problemet med at sætte elastikken fast i kæden, men måske du kan udtænke en smart metode. Nu er dit spørgsmål jo fra januar, så det kan være det slet ikke er aktuelt mere, men måske andre kan byde ind med en god idé?

  13. Nanna 16. februar 2013 at 12:17 #

    Hej Mette
    Jeg sidder og hygger mig med at hækle min første suttesnor, men nu bliver jeg i tvivl om det med længden.. Har du styr på om de (max.) 22 cm også er incl. clipsen?
    Hilsen Nanna

    • Mette 16. februar 2013 at 22:47 #

      Hmm… nej, det er da faktisk et godt spørgsmål :-) Umiddelbart tolker jeg de 22 cm som inklusiv. Så er man i hvert fald på den sikre side.
      Forsat god hæklefornøjelse :-) Kh, Mette

  14. Marie // Maries Fabrik 3. marts 2013 at 08:12 #

    God formiddag. Jeg kan da lige tippe dig om, at jeg har smækket en DIY sammen på en suttesnor med geometrisk hæklet mønster. Ikke en udgave for begyndere pga mange farveskift. Men synes selv de bliver vild lækre!
    mvh Marie

    http://mariesfabrik.blogspot.dk/2013/02/diy-hklet-suttesnor-med-trekanter.html

    • Mette 3. marts 2013 at 09:17 #

      De er virkelig fede, Marie – og super fantantastisk DIY!

      • Marie // Maries Fabrik 3. marts 2013 at 10:00 #

        Tak tak Mette ;-) Hvis du får min DIY prøvet af må du meget gerne lige give mig respons. Nogle gange får man jo overset et eller andet, når man sidder og skriver det hele ned, og ser sig selv blind på det, fordi man jo ved hvordan det skal gøres.
        Gode tanker herfra!

        • Mette 4. marts 2013 at 17:10 #

          Det kan du tro – jeg ved lige præcis, hvad du mener ;-)

  15. Kimie 29. juni 2013 at 22:08 #

    Jeg er blevet virkelig inspiret af dine suttesnore. Så nu har jeg selv været i gang. Jeg håber, det er ok, at jeg har linket til din stjerneopskrift? Du kan se mine suttesnore her: http://spirenidag.blogspot.dk/2013/06/suttesnore-en-mas.html

    • Mette 27. juli 2013 at 19:54 #

      JA DA :-) Og hvor er dine super fine!!

  16. Rosa 5. juli 2013 at 11:30 #

    Tak for grundig DIY. Jeg er nu blevet hele familiens, omgangskredsens (og deres omgangskreds’) leverandør af suttesnore :) (du kan se nogle af dem lige her: http://garnkusserne.blogspot.dk/2013/06/suttesnore-et-godt-begynderprojekt.html Mvh Rosa

    • Mette 27. juli 2013 at 19:47 #

      Ha ha ha… FANTASTISK :-) Og super skønne suttesnore du har lavet. Kan godt forstå, at du er efterspurgt! Kh, M

  17. Ann 23. august 2013 at 21:11 #

    Det har jeg aldrig set før! Men sikke en fed idé. Jeg er vild med at hækle, så jeg vil straks forsøge mig med en af de spændende suttesnore!

    • Mette 24. august 2013 at 09:23 #

      Rigtig god hæklelyst :)

  18. Lille Mormor 27. august 2013 at 22:35 #

    Nu har jeg også forsøgt mig – med den nemme ;) Jeg synes faktisk selv resultatet er blevet lidt godt :) Elsker din blog!

    http://lillemormor.dk/baby-baby-baby-aww/

    • Mette 28. august 2013 at 16:42 #

      Tusind tak – og sikke en heldig baby. Den er vildt sød, din sutteholder. Og hvor er det en god idé med blomsten :-) Kh, M

  19. Tinna 20. oktober 2013 at 18:56 #

    Fået ide til suttesnor her på din side, har først lavet den neme men har så lavet dyremotiver på. Så nu har barnebarnet fået sin suttesnor.

    Rigtig fine side du har :)

    • Mette 21. oktober 2013 at 07:47 #

      Kære Tinna, hvor er det dejligt at høre – tak :) Kh, M

  20. Bente Nielsen 30. december 2013 at 17:10 #

    Hej. Jeg ligger inde med mange selespænder. Billige.

  21. Louise 24. marts 2014 at 22:35 #

    Skønne suttesnore! Jeg har lavet et opslag om dem ovre på min blog her: http://garngrammatik.dk/?page_id=488

    Link Love fra Louise / Garn Grammatik ;-)

Skriv et svar

WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates