Hæklede fugleunger i nøglering

Farmorfabrikken har været så heldige at få lov at anmelde den nye krea-bog HomemadeModsat mange andre krea-bøger, som jeg er stødt på gennem tiden, er denne vitterligt alle pengene værd. Bogen indeholder en skøn blanding af opskrifter på ting, som du kan sy, strikke og hækle. Der er kræset for design og billeder, og – aller vigtigst – så er opskrifterne letlæselige med små fif og forklaringer… skønt! Jo, den bog kan man snildt ønske sig i julegave.

Homemade er virkelig inspirerende, og man har straks lyst til at gå igang med samtlige projekter. Men da jeg pt. har gang i lidt for mange krea-projekter, tog jeg i søndags hul på bogen ved at afprøve en lidt mere overkommelig hækleopskrift, nemlig opskriften på de såkaldte “Fugleunger”. De bliver til på ca. 1 -1,5  time, men så er alle enderne også hæftet.

I bogen var der desværre ikke et billede af halen. Det ville ellers have været en god hjælp, da det var lidt svært at forstille sig. Så jeg hæklede lidt i blinde. Men mon ikke den skal se sådan ud?

Homemade er skrevet af trioen Rachel Søgaard, Stine Hoelgaard Johansen & Karen Marie Dehn og er udgivet på Politikens Forlag. Både Stine og Karen Marie kender de fleste sandsynligvis allerede rigtig godt til – for de er ikke blot dygtige nørklere, men også über-seje krea-bloggere! Så hvis du vil have et sneak-peak på, hvilke andre skønne ting, de to håndarbejds-guruer tryller frem gang på gang, så kan du se meget mere på Stines blog her og Karen Maries blog her. Her kigger vi i hvert fald tit forbi :-) Og det bliver uden tvivl heller ikke sidste gang, vi kommer til at skrive om opskrifterne fra Homemade.

Læs også om:

One Response to Hæklede fugleunger i nøglering

  1. Shine 14. oktober 2017 at 01:04 #

    Thank you! Through you I found the Karma blog, where I now ordered this beautiful book!

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates