Er du vild med garn?

Titlen på denne bog siger det hele. Den er til dig, der er vild med garn. Og det er vi her på Fabrikken! Det var derfor ikke skæbnen som havde en finger med i spillet, da Isabella og jeg overraskede hinanden ved hver især at hive bogen op af tasken samtidigt sidste søndag. To farmødre, én tanke.

Hvis du allerede har bøgerne “På pinde & nåle” og “På pinde & nåle – flere favoritter“, så har du allerede ret godt en fornemmelse af bogen. Den minder nemlig på opskrifter, design og layout meget om de to. Og da jeg har været ret glad for den første, så havde jeg på fornemmelsen, at jeg også ville blive glad for “Vild med garn“.

Der er helt klart også nogle projekter, som jeg straks får lyst til at afprøve (kære Gud i Krea-himlen, så giv mig dog lidt mere tid til alle de ting, jeg gerne vil lave!). Fx drømmer jeg stadig om at få strikket en poncho, og min veninde ønsker sig brændende nogle strikkede armbånd med blomster på, så de to opskrifter kunne hurtigt blive en julegave til både mig selv og veninden. Også må jeg altså også snart prøve det dér zpaghetti-garn, som rigtig mange bloggere laver de fedeste ting af. Og her er jo en opskrift på et fint lille tæppe.

Isabella er allerede gået i krig med både et pandebånd og nogle pulsvarmere, som der også er opskrifter på i bogen. Så det er nok ikke sidste gang, vi de to gamle på Fabrikken pipper lidt om denne bog :)

Læs også om:

No comments yet.

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates