Hvordan har jeg nogensinde kunnet leve uden?

For et par uger siden fyldte jeg 32 år. Selvom jeg godt ved, at jeg ikke længere er 25 (det er dog som om, at jeg stoppede med at tælle år derefter), så føler jeg alligevel ingen forandring i forhold til for 7 år siden. Men én ting har dog ændret sig radikalt. I ‘gamle’ dage var gaverne på morgenbordet fyldt med skønne parafumer, lækre tasker og fede sko. I år var gaverne af en helt anden og meget mere farmor-agtig karakter. Jeg fik nemlig ting som en masketæller til strikkepindene, en patchwork-kniv, noget skrædderkridt, en stor pose med skind og en bog om origami. Og det stod altsammen på min ønskeliste.

Min kæreste sad og så noget forundret ud over alle mine glædesudbrud, når jeg pakkede de fantastiske gaver op. For hvor var pigen, der altid ønskede sig bløde pakker og nye accessories? Og han havde jo fuldstændig ret. Min glæde for håndarbejdet har nu sneget sig op på højde med min glæde for tøj, sko og tasker. Hvornår skete det lige? Hvis nogen havde fortalt mig det for bare nogle år siden, så ville jeg aldrig ha’ troet dem. Men jeg indrømmer det blankt: Jeg er dybt, dybt afhængig af farmor-håndværket.

Med de skønne gaver i hus har jeg nu også oplevet masketællerens fantastiske funktion. Så fortæl mig lige, hvordan jeg har kunnet leve uden den indtil nu? Jeg skal da lige love for, at det er noget nemmere at strikke videre på den lille cardigan… Skønt!

Læs også om:

14 Responses to Hvordan har jeg nogensinde kunnet leve uden?

  1. Katrine aka Blomsterpigen 27. november 2011 at 21:16 #

    Ih, altså det lyder jo ligesom mig :) Næsten… har lige 3 år til at blive farmor. Synes masketæller lyder for sej! Det må jeg også have mig! Håber du havde en rigtig dejlig fødselsdag.
    Knus Katrine

    • Mette / Farmorfabrikken 28. november 2011 at 08:02 #

      Tak, jeg havde den skønneste fødselsdag. Var så heldig at have fødselsdag en søndag, så vi var i sommerhus og havde en form for fødselsdags-weekend :) JAA, masketælleren er min nye bedste ven. Køb den, helt klart! Og så koster den jo kun et par håndøre.
      Kh, Mette

  2. Sara Marie 28. november 2011 at 05:26 #

    Må jeg spørge, hvad det er for en origami-bog? Jeg vil nemlig gerne have sådan en på min ønskeseddel, men har ikke kunne finde ud af hvilken en, jeg skal ønske mig :-)

  3. Gitte 28. november 2011 at 13:26 #

    Tillykke med fødselsdagen og alle farmor-gaverne:)

    • Mette / Farmorfabrikken 28. november 2011 at 16:55 #

      Tusind tak, Gitte :)

  4. Nina 29. november 2011 at 21:16 #

    Hej Mette. Stort tillykke med fødselsdagen. Vigtigst er det, at du er glad for dine gaver, og de giver mening for dig. For mit vedkommende er der ikke noget bedre end et gavekort til f.eks. Panduro, men det kan man jo heller ikke ønske sig hvert år. Må jeg ikke lige spørge til masketælleren. Virker den rent faktisk, og er den præcis?

  5. Kirsten Jensen 1. december 2011 at 15:42 #

    Man skal heller ikke gå ned pga. manglen af værktøj :-)

    • Mette / Farmorfabrikken 1. december 2011 at 21:29 #

      Præcis! Jeg kunne ikke være mere enig – godt det snart er jul ;-) For der er mange flere ønsker på vej…

  6. franer 9. oktober 2013 at 15:15 #

    du skriver henholdsvis Maskeholder og Pindeholder. Er det det samme ?
    Dejlig side du har her. Har strikket et par ting til vores prusseluske. Er i gang med vesten, som er nem. kh Mette

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates