Jeg ville ønske, at nogen havde fortalt mig, at man selv kan betrække knapper med stof, noget før. For jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg frustreret har skudt jagtsæsonen igang for den perfekte knap med den perfekte farve og den perfekte størrelse. Jeg tror aldrig, at jeg har været helt tilfreds med mine fund…
Det er jo de små ting, der gøre den store forskel her i livet. Og det må man sige, at stofknapperne gør for mig. Derfor har jeg lavet en hurtig lille introduktion til vidunder-knappen, der kan købes i de fleste stofbutikker, Stof2000 og andre kretive forretninger. Og så er det endda så ubeskriveligt nemt! Armen altså, der er ikke et øje tørt…
1. Du skal bruge stof, knapper og en sytråd. På kartonen, som knapperne sidder på, er der en skabelon, som du kan tegne af på stoffet. Derved får den helt rette størrelse stof til knappen.
2. Når du har klippet stoffet, syer du rundt langs kanten med en sytråd
3. Dernæst strammer du tråden til og hæfter ende.
4. Til sidst trykker du den anden halvdel af knappen ned over bagsiden. Og voila – nu har du et styk unik stofknap, som passer perfekt til dit projekt!


















De der stofknapper er supersmarte. Har selv nogle jeg har lavet herhjemme til udsmykning på min prydtavle/opslagstavle.
Idag faldt jeg dog over denne skønne side med knapper. Hold da op! Jeg kunne købe mig fattig mange gange på den side kun i knapper!
http://www.stofkiosken.dk/Sytilbehor/Knapper.htm?shop=fabfab_dk&SessionId=&a=catalog&t=801&c=1935&p=1935
Det er ganske vist en tysk side, men så vidt jeg kan se er fragten nede på omkring 45-50 kr. til DK, hvilket faktisk er billigere end de fleste danske websides.
Wow, den er super fed den side! TAK for tippet. Men gisp, ja – man får virkelig lyst til at købe voldsomt mange knapper. Kh Mette