Jeg er en julekugle-junkie

Jeg indrømmer det blankt. Jeg er blevet dybt, dybt afhængig af at strikke Arne & Carlos’ julekugler og kan slet ikke stoppe, selv om vi har lagt julen bag os. For jeg elsker det æstetiske, det hjertevarme og det nostalgiske ved kuglerne. Og opskrifterne er overskuelige små projekter, som samtidig byder på forandringer fra mønster til mønster – så man kløjs ikke i det på samme måde, som man gør, når man skal hækle 125 ens lapper til et bedstemortæppe.

SÅ – med fare for at hænge mig selv senere og give jer en tung, uhelbredelig julekvalme – har jeg besluttet, at jeg vil lave en lille kavalkade og strikke to julekugler hver måned frem til jul. Jeg vil lave den samme opskrift hver måned: én version i hvid og én i rød. Så passer det med, at jeg har 24 forskellige julekugler til jul.

Mød julekuglen Mr. Januar…

Læs også om:

12 Responses to Jeg er en julekugle-junkie

  1. Tulle Momsemor 17. januar 2012 at 18:39 #

    Hej Mette

    Sikke en super dejlig ide. Jeg bliver altid så stresset i december over alle de juleting jeg gerne vil lave, så hvorfor ikke begynde nu? Julepynt er total hyggeligt – hele året ;)

    Hilsen Tulle Momsemor

    • Mette 17. januar 2012 at 18:44 #

      Juhu – fantastisk! Det er jeg glad for at høre. Så er jeg ikke den eneste :)

  2. Frk.GarnGlad 17. januar 2012 at 18:46 #

    Åh jeg er altså også helt pjattet med de julekugler ;O) Fik strikket nogle stykker i dec men skal helt sikkert strikke nogle flere inden næste jul !!! Enig i at de går under kategorien hyggestrik! Glæder mig til din julekugle-kavalkade ;O)

    • Mette 17. januar 2012 at 18:54 #

      Skønt at høre! Så skal jeg ikke gå rundt og føle mig som en ensom tosse, hi hi ;-)

  3. Katrine aka Blomsterpigen 17. januar 2012 at 20:03 #

    Åh, jeg vil så gerne være med!! Men jeg har ikke opskrifterne! Er de i deres bog eller har du bare selv regnet det ud? Jeg ÆLSKER DEM!

    • Mette 18. januar 2012 at 06:08 #

      Jaaaa, hvor hyggeligt! Jeg har købt bogen og elsker hver en side i den. Den er alle pengene værd :)

  4. tina 17. januar 2012 at 23:04 #

    Det er virkelig en god ide – det handler jo om at kende sig selv. Hvis du er rigtig vild en måned, kan det jo være, at du også laver et par stykker i nogle andre farver. Jeg kunne fx godt se et par påskekugler for mig…

    KH tina

    Ps. Ser lige at I har fået en opslagstavle. Sejt, jeres helt egen pinterest :-) Det skal jeg da lige ind og lure på (dynerne må altså kalde højere hvis de skal vinde dén kamp).

    • Mette 18. januar 2012 at 06:21 #

      Hi hi – sjovt du nævner påskekugler! For jeg har nemlig opdaget noget helt vildt… som jeg kommer til at skrive mere om én af dagene :)

      Pinterest er nemlig fantastisk! Vi elsker jo at se og blive inspireret af, hvad andre laver. Og der er så mange, der fx ikke har en blog, og som laver nogle vidunderlige ting. Derfor tænkte vi, at en fortolkning af denne visuelle opslagstavle kunne være rigtig givende – både for os selv og andre. Vi håber i hvert fald, at folk har lyst til at være med :)

      Kh, Mette

  5. Jytte Bøgedal 26. januar 2012 at 22:53 #

    PY-ha……så er jeg altså ikke alene i verden:):) Har lige købt bogen – MÅTTE eje den og har allerede strikket 4 (hvad kan det ikke blive til inden jul:)

    • Isabella 27. januar 2012 at 02:07 #

      Velkommen! Du er da ikke spor alene :-)
      Med den fart og tidlige start, har du til et helt juletræ i december.

  6. Ilsebeth Hansen 8. januar 2013 at 11:22 #

    Det er jeg spændt på at følge. Min datter vil nemlig gerne have julekuglerne.
    KH Ilsebeth

Trackbacks/Pingbacks

  1. Pynt julen med perlerFarmorfabrikken - 19. oktober 2013

    […] fuldstændig forgabt i de to strikkeguruers fantastiske håndarbejde. Ja ja, jeg lavede endda en julekugle-kavalkade, hvor jeg strikkede to julekugler hver måned. Men da jeg nåede til forårets julekugler omkring […]

Skriv et svar

WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates