Honningkage så bierne summer symfoni

Jeg skal bage en ny kage hver dag de næste fem dage. Og selv om jeg snildt kunne spise dem allesammen selv, så har kage-bage-maratonen et andet formål end at forøge min polstering på hofterne i den bidende vinterkulde. Min kæreste er nemlig igang med at lave en kortfilm, som skal indspilles de næste par dage.

Ganske über-ultra-kort fortalt handler filmen om en dreng, der har prøvet at begå selvmord. Så som I umiddelbart kan gætte, er der hverken megen strikning eller hækling involveret i filmen, hvorfor jeg forsøger at yde mit bedste bidrag på andre måder. Og her kommer kagerne så ind i billedet…

Jeg har lagt hårdt ud allerede på den første dag og bagt intet mindre end verdens bedste honningkage. Selvfølgelig synes man altid, at man selv har verdens bedste opskrift, men jeg vil æde alt mit gamle garn på, at det her ER verdens bedste. Selv folk, der normalt ikke bryder sig om honningkage eller kage i det hele taget, er gået i knæ og har overgivet sig. Der findes ingen kage som denne.

Jeg har fået opskriften af min mor, som har fået opskriften af sin gartner, som har fået opskriften fra sin familie. Jeg har selv givet den videre til efterhånden rigtig, rigtig mange og synes, at nu var det jeres tur til at nyde godt af denne himmelske honningkage. Også er den endda super nem at bage og bliver kun – omend muligt ? – endnu bedre af en dags tid i køleskabet.

Dejen:
4 æg
125 g sukker
250 g farin
500 g honning
600 g mel
1 tsk nelliker
2 tsk kanel
2 tsk natron
1 kop vand
1,5 dl kaffe

Rør hele molevitten sammen, smæk dejen i en stor bradepande og kast den i en 175 grader varm ovn i 45 minutter. Når kagen er afkølet, skærer du den over på midten og fordeler denne smørcream mellem lagene:

Smørcream:
300 g smør
250 g flormelis
3 pasteuriseret æggeblommer
1 tsk vanillesukker

Honningkage

Bonus-info: Min mor har gerne en portion i fryseren, som altid kan hives frem ved uventede gæster.

Læs også om:

7 Responses to Honningkage så bierne summer symfoni

  1. Camilla 5. februar 2012 at 21:08 #

    Uhm… Det må klart blive næste weekends snolder!

    • Mette 6. februar 2012 at 07:13 #

      Mums :)

  2. Janni 10. februar 2012 at 20:52 #

    Hej Mette,
    Hvor mange personer er opskriften til? Vil bage den i weekenden til 14 kageglade kollegaer, mon der skal laves dobbelt? :)
    Hilsen Janni

    • Mette 10. februar 2012 at 21:34 #

      Hej Janni. Ork, der er masser af kage af blot én portion. Min bradepande er 40 x 32 , så det er en stor kage – og den falder tungt i maven ;) Så jeg tror, at der er rigeligt til de kageglade. Go fornøjelse. Jeg håber, den bliver en succes. Knus

  3. Caroline Lange Kjærulf 14. juni 2012 at 07:49 #

    Uden tvil den bedste honningkage til dato. !!! :)

    • Mette 15. juni 2012 at 05:58 #

      Præcis :-)

  4. Ida Yde 26. november 2015 at 13:03 #

    Ser lækkert ud og vil nu gå i gang, men skal lige forståhvad din mor altid har en portion af i fryseren? Smørcreme, kagedej, kage, færdig sammenlagt kage???
    – det er rart at have noget let hvis der skulle komme nogen forbi ?

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates