Den ultimative fødselsdagslagkage i to etager

Allerede som barn var jeg ret bevidst om, at jeg aldrig ville få en gylden karriere som husmor. Dybt inde i min DNA er der noget, som fortæller mig, at jeg ganske enkelt hader at gøre rent, og jeg er egentlig heller ikke meget for at lave mad. Jeg tror, at jeg måske har fået dobbelt-op på et farmor-gen som kompensation, siden min passion for håndarbejde var fuldt ud udviklet før jeg overhovedet blev 30.

Selvom jeg har et anstrengt forhold til de huslige pligter, så elsker jeg trods alt at bage. Jeg kan altid slå en dej sammen til nybagte boller, trække ingredienserne til en chokoladekage op af skuffen eller vende et par pandekager. Derfor har denne uge også været helt fantastisk, da jeg har haft travlt med min kage-bage-maraton, hvor jeg har bagt en ny kage hver dag siden i mandags til de hårdtarbejdende folk på min kærestes kortfilm.

I går var så den store finale på bageriet og da én af skuespillerne ovenikøbet havde fødselsdag, var det oplagt at slutte festen af med en toetagers lagkage fyldt med hindbærmousse samt hakkede chokoladestykker, pyntet med den lækreste cream cheese-frosting. Som et lille ‘twist’ skiftede jeg mellem lag af almindelige lagkagebunde og chokolade-lagkagebunde.

Det er første gang, at jeg har kastet mig ud i et så avanceret lagkage-projekt med seks lag i to etager, men takket være min nye kage-guru, Astrid, lykkedes det mig at få herligheden stablet sammen. Astrid har iøvrigt lagt denne opskrift – og mange andre! – ud på hendes blog Kreahjørnet. Så gør dig selv den tjeneste at kigge forbi hendes blog næste gang du skal forberede en kage, hvor du gerne vil imponere med noget lidt andet end de klassiske muffins, cookies og bradepandekager. Hun laver nemlig de vildeste kager! Men små figurer, træer af chokolade og marcipanblomster. Det er kunst i form af kage.

Lagkage, fødselsdag, hindbær, frosting, cream cheese

Læs også om:

3 Responses to Den ultimative fødselsdagslagkage i to etager

  1. Kage er altid godt. Mere kage er endnu bedre:-) Den ser super flot ud:-)

    • Mette 12. februar 2012 at 09:03 #

      Lige mine ord :) Og tak!

  2. Matteo 4. september 2014 at 09:27 #

    Jeg skal ogse5 have prf8vet at strikke strf8mper pe5 ruinndpd. Jeg har strikket e6rmer med magic loop for ff8rste gang og det var smart. Jeg kan dog ikke overskue hvordan he6len strikkes men det giver me5ske sig selv.Kh Mette

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates