DIY: Hækl et valentine-tæppe til én du holder af

Det er nu lidt tid siden, at jeg opdagede det fantastiske site Pinterest, og jeg var hooked fra det allerførste besøg. Hvis du (endnu) ikke kender til det, så kan jeg bedst forklare sitet ved at sammenligne det med en stor, online opslagstavle, hvor folk deler billeder med hinanden og kategoriserer dem under en række forskellige kategorier, bl.a. DIY, design og Home Decor.

Det er et af de mest inspirerende steder på nettet lige nu og niveauet på kvaliteten af billederne er utrolig højt, så der er langt imellem ‘hjemmevideo-stemningen’, som man fx kan opleve på Flickr (som jeg dog også synes er fantastisk på sine egne præmisser). Pinterest er en visuel inspirations-bombe, der sprænger alle mine realistiske målsætninger for, hvor meget jeg kan nå at lave. Jeg kan nemlig blive helt stresset over, hvor mange af de ting, som jeg ser derinde, jeg gerne vil lave…

I dag så jeg fx denne her søde bedstemorfirkant med et hjerte i midten. Og med Valentines Day coming up, så er det svært ikke at gribe ud efter hæklenål og garn og gå igang lige med det samme. Jeg tvivler dog på, at jeg trods blod, sved og manglende søvn kan nå at hækle et helt tæppe inden tirsdag. Men hvis du har mod på at gøre forsøget, så kan du finde opskriften lige her.

Valentine hæklet tæppe

Hvis du er blevet nysgerrig efter selv at stifte bekendtskab med Pinterest, så kan du finde Farmorfabrikkens profil lige her.

Læs også om:

12 Responses to DIY: Hækl et valentine-tæppe til én du holder af

  1. Camilla 12. februar 2012 at 15:58 #

    Hvor er de fine! Jeg sidder lige og tænker på, om man mon ikke kunne lave den lidt om til en lille hurtig grydelap – eller to :-)

    • Mette 12. februar 2012 at 16:02 #

      Ej, det er jo en vildt go’ idé! Det er lidt mere overskueligt – medmindre man planlægger at give tæppet næste år :)

  2. Juhulie 12. februar 2012 at 16:11 #

    superkært! Tror dog jeg ville blive sat i stuearrest hvis jeg kom med grydelapper eller hæklet tæppe :D

    • Mette 12. februar 2012 at 16:29 #

      Ha ha… ja, jeg tror nu heller ikke, at min kæreste ville blive oprigtigt begejstret for hverken grydelapper eller hæklet tæppe. Men min søde veninde ville uden tvivl blive henrykt :-)

  3. karenkaren 12. februar 2012 at 19:54 #

    Hvor er det et fint tæppe! Og jeg kan kun give dig ret i, at Pinterest er et vanedannende sted :)

    Karen

    • Mette 13. februar 2012 at 08:57 #

      JA, helt vildt :)

  4. lene schonemann 17. februar 2012 at 12:14 #

    Hvad med os,der ikke kan engelsk

    • Mette 17. februar 2012 at 14:14 #

      Hej Lene

      Der er desværre copyright på opskriften, så vi kan ikke oversætte den og lægge den ud her på bloggen. Måske du kan finde hjælp i nogle af de links, vi henviser til, hvor der er oversættelser fra engelsk til dansk? Se nederst på siden. Jeg håber, at det kan hjælpe dig på vej :)

      Kh, Mette

  5. Maria L 1. august 2012 at 19:00 #

    Jeg tror lige det her er et projekt for en kommende niece i mere pige farver ;)

    Vil en af jer foreslå mig noget garn jeg kunne give mig i kast med, Worsted Weight Yarn som er foreslået siger ikke mig noget.

    På forhånd tak!

    Maria

    • Mette 2. august 2012 at 06:51 #

      Hej Maria

      Åh, det lyder som en rigtig god gave! Jeg plejer gerne at gå ned i min lokale garnforretning, Uldstedet på Fiolstræde i KBH, og spørge dem til råds. De har altid gode forslag til alternativer, da de har top meget styr på, hvilke garntyper, der duer bedst til hvad og til hvilket behov. Jeg håber, at du har en god lokal garn-pusher, som kan være behjælpelig?

      Kh, Mette

  6. Umm Safiya 18. august 2012 at 02:07 #

    Nej det var da nogle ualmindeligt nuttede firkanter.. Dem kan man da ikke lade være med at lave..

    • Mette 18. august 2012 at 07:56 #

      Det er nemlig så fine :-) Pøj pøj med projektet

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates