Gæsteblogger Camilla Kjems: “Er det pinligt at strikke?”

Er det pinligt at strikke? Når man er 37 år, arbejder i mediebranchen og egentlig burde gå op i at samle på Louboutin-stilletter i stedet? Ikke hvis du spørger mig. Jeg synes ikke bare, det er hipt – men også super meningsfyldt! For ja, jeg er blevet helt syg med at strikke. På sådan en craving-agtig måde … Det giver mig en helt særlig glæde at skabe noget fra bunden og derefter give det til nogle, jeg holder af. Nogle mediterer, jeg strikker. Jeg er ikke særlig god til det (endnu), men det betyder ingenting, for jeg strikker. Som i nutid. Som i “Nuets kraft”. Som i ”det gør mig glad!”

Jeg har brugt laaaang tid på at forsøge at indfange, hvad det præcis er, det at være kreativ gør for os mennesker. Og jeg er kommet frem til, at det er en urkraft i os. Før i tiden var det nødvendigt, at vi mennesker kunne skabe ting fra bunden, for at overleve. Bygge tag over hovedet, få tøj på kroppen og mad på bordet. I dag kan vi købe os til alt. Men hvor efterlader det os? I en ”tilværelsens ulidelige lethed”-tilstand, hvor vi ikke kan finde en mening med livet. Og HER er det, at det kreative kommer ind. Det giver mening! Også selvom det ville være nemmere at købe det færdiglavet. Men ”nemt” giver ingen vedvarende glæde. Shopping giver et hurtigt overstået adrenalinsus, mens det hjemmelavede, derimod, er ægte kærlighed! Glæde! Små personlige kunstværker!

En af de store trends i modebranchen lige nu er ”Slow fashion”, der kort fortalt går ud på at investere i kvalitet og klassisk design, der holder gennem flere sæsoner (og gerne med en fair trade-vinkel også), fremfor at købe billigt og smide-væk efter et halvt år. Og her er strikning, syning og hækling, da en naturlig udløber! Strik er en klassiker. Det er 100 % hjemmelavet kvalitet, og langsommere fås det da ikke! I hvert fald ikke når det er mig, der strikker …

Mit absolutte favorit-hjemmestrik er denne trøje, som jeg har kreeret til min datter, Roberta. Den er blevet vold-brugt. SÅ FIN! – Camilla Kjems.

Læs også om:

12 Responses to Gæsteblogger Camilla Kjems: “Er det pinligt at strikke?”

  1. Pernille 17. februar 2012 at 11:50 #

    Hvis du er nybegynder, er du da kommet voldsomt efter det, synes jeg :-) Så fin trøje! Jeg synes snart, det er pinligt IKKE at kunne strikke. En seriøs mangel i min opdragelse. Det må der gøres noget ved! Kh Pernille

    • RikkeRøjkjær 17. februar 2012 at 14:44 #

      SUPER interessant tanke, at kreativiteten er en urkraft… jeg har, ligesom du, ofte grumlet langt og længe over det der fænomen med at skabe….og det er altid smuttet ud mellem fingrene på mig, som en udefinerbar størrelse. Men den med urkraften/behovet tykker jeg lige lidt videre på, for det giver faktisk rigtig god mening.

      RikkeRøjkjær

  2. Marianne Topping / Tulle Momsemor 17. februar 2012 at 17:06 #

    Da jeg blev Mormor sidste år og fandt mit kreative gen, må jeg indrømme at jeg nogle gange tænkte lidt “det kan man købe pænere” eller “det kan man købe billigere”. Da jeg så min datters glæde ved de ting, jeg selv havde lavet, og hvor meget veninderne misundte hende at hun havde en mor, der gad og kunne, ja så var jeg ikke længere i tvivl :)

  3. Forskelligt.dk 19. februar 2012 at 09:05 #

    Jeg er så enig!
    Hvis ikke vi havde vores “nuslerier”, ville mange af os blive skøre.
    Det giver en helt anden “mening med livet” når man selv har kreeret det tøj ens barn har på,
    eller når man er så heldig at modtage en gave fra én der kan, virkelig kan. Det gør så glad!’

    Når man fortsætter tankerækken kan det undre at vi har bosat os i så små enheder.
    Familien skal være meget allround, mht. madlavning, indretning, vedligehold/ rengøring, fremstilling af tøj…
    Det giver meget mere mening at bo i et alsidigt fællesskab, hvor man kan supplere hinanden i langt bredere grad.

    …Det var lige en supplerende tanke herfra :-)
    God lørdag
    Kristine

  4. Anita 19. februar 2012 at 10:42 #

    Jeg synes, det er et blogindlæg, der sætter gang i tankerne! Tak for det!

    Der er efterhånden også rigtig mange, der anskaffer sig drivhus for at fremavle egne grøntsager i stedet for at købe dem.
    Det er en interessant tanke, at vi vælger noget, der går langsomt i stedet for at købe det. Måske er det en modreaktion på samfundets “mest muligt, for mindst muligt, på kortest tid”. Det er i hvert fald dejligt at opleve, at der er tid til fordybelse.

  5. Camilla 20. februar 2012 at 14:18 #

    Tak for jeres kommentarer. Og Marianne – du har ret! INTET er så lækkert som en hjemmestrikket gave til éns barn. den kærlighed og personlighed kan man ikke købe sig til i en butik!

  6. lisbeth stæhr 26. marts 2012 at 07:51 #

    Er der nogen over 60 år som vil være med til at starte en strikkeklub.

    • Mette 26. marts 2012 at 08:25 #

      Kære Lisbeth

      Skriv en besked på siden “Strikkeklub” – her vil du finde en masse, som allerede har startet strikkeklubber rundt omkring i landet.

      Kh,
      Mette

  7. Herborg Thomsen 22. april 2012 at 08:31 #

    Jeg er færing, og på Færøerne er det nærmest pinligt hvis du som kvinde IKKE strikker, men skal da indrømme, at jeg nogen gange er blevet “mobbet” lidt her i DK, når jeg har taget pindene frem:)

    Jeg er ligeglad!! Jeg ELSKER at strikke, og ja, det er også for mig den bedste meditation der findes!! Og så er det også en super god slankekur, for hvis jeg har gang i et spændende projekt, så glemmer jeg alle mine snacks;)

    Det er da også bare det FEDESTE at dukke op til en fest i hjemmedesignet kjole, hvad end den er syet eller strikket eller begge dele:)

    Super flot blog…

    mvh

    Herborg77@gmai..com

    • Mette 22. april 2012 at 09:43 #

      Tusind tak – og vi kunne ikke være mere enige :) Vi kan simpelthen ikke undvære at strikke. Vi ELSKER det! Og ville elske, hvis DK var lidt mere som Færøerne :-)

      Kh, Mette

  8. Marie 20. maj 2012 at 21:44 #

    Jeg lærte at strikke af min mormor, da jeg var fem år, tror jeg. Jeg var vældig fascineret af alt det, hun kunne lave, men jeg husker, at mit første strikketøj var rødt, og at der på uforklarlig vis kom flere masker for hver pind, jeg strikkede. Jeg slog garnet den forkerte vej omkring pinden, så der blev to slutmasker i stedet for en. Den fejl blev rettet. Mens jeg endnu var så lille, at jeg kunne finde på, at sidde på skødet af gæster, kom der en dag en veninde til min mor med en strikket trøje i et påfaldende mønster. Jeg kravlede op på skødet af hende og sad der indtil jeg i al hemmelighed havde afkodet mønsteret og kunne strikke det selv. Jeg tror, det hedder et murstensmønster og det strikkes med to farver. Med mellemrum tages en maske løs af, som så ligger ovenpå og først bliver strikket med i næste række. jeg har altid oplevet, at der var prestige i at strikke, for det meste går man jo med tøjet selv, eller ens børn gør, og så indkasserer man en masse beundring.
    Hvis jeg skulle samle stilletter i et skab ville jeg dø af kedsomhed.
    Vh
    Marie

  9. internet explorer windows 10 10. november 2016 at 21:49 #

    You can lookup previous movies or find out the newest rumors for soon to be released motion pictures.

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates