DIY: Strik din egen Arne & Carlos-sweater

JUHU! Arne & Carlos kommer saftsusme til Danmark i forbindelse med lanceringen af deres nye bog om påskekugler. Og som den stalker-agtige fan jeg nu er, så har jeg naturligvis allerede undersøgt, hvor de mon befinder sig henne denne gang, så jeg kan kigge forbi og hilse på dem igen.

Jeg har set, at de bl.a. skal gæste TV2 Go’morgen Danmark fredag d. 23. marts, og at de har en workshop i garnforretningen Sommerfuglen torsdag d. 22. marts. Men det var søde Gitte Luna, der gjorde mig opmærksom på, at de faktisk også kommer forbi mit lokale bibliotek om torsdagen. MIT LOKALE BIBLIOTEK!! Wiiiii… det er stort! Derfor er billetten allerede i hus og jeg glæder mig som et lille barn til jule(kugle)aften!

Nu er det bare rigtig ærgerligt, at jeg som fuldblods-fan ikke kan nå at strikke en ægte Arne & Carlos-sweater på halvanden uge. Det ville da ellers ha’ været noget af en hyldest til de to herrer. Opskriften ligger også til frit brug på Dalegarns hjemmeside lige her. Men måske er der andre fans, som kan nå at turbo-strikke… ? Jeg håber i hvert fald, at vi ses på biblioteket :-)

Arne & Carlos sweater, opskrift

Læs også om:

5 Responses to DIY: Strik din egen Arne & Carlos-sweater

  1. Frøken Tina 13. marts 2012 at 07:01 #

    Haha – ja det ville jo være skønt hvis man lige kunne nå sådan en bluse på 10 dage!
    Sådan noget sker bare ALDRIG i Ribe ;-)

    • Mette 13. marts 2012 at 08:08 #

      He he… desværre heller ikke i København ;-)

  2. Gitte Luna 14. marts 2012 at 00:05 #

    Trøjer når jeg ikke inden næste torsdag, men vi fik de nye bøger hjem igår, så jeg strikker Arne & Carlos æg, så pindene gløder ;-)

  3. Asli 20. marts 2012 at 05:50 #

    Jeg når ikke Spaceinvaderen inden i overmorgen, men jeg skal helt sikkert strikke den. Jeg giver nemlig mig selv garnet i fødselsdagsgave. Jeg glæder mig til at jeg får det :-D

    • Mette 20. marts 2012 at 09:00 #

      Øj, en god gave at give sig selv :-)

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates