Strikkeopdragelse: Rod i retsiden #2

Det var min veninde Line, der for nogle år tilbage lærte mig at slå masker op og strikke både ret og vrang. Heldigvis er Line noget af det mest pædagogiske og indkodede fra starten nogle smarte huskeregler i mig, så jeg aldrig har haft problemer med at kende forskel på ret- og vrangmasker.

Retmasker ligner v’er, og v’er ligner flueben, der er et symbol på, at det er rigtigt/ret. Vrangmasker er små knuder, og knuder er som regel et problem, hvorfor de er vrang/wrong. Måske giver flueben og knuder ikke helt mening for dig, men det har hjulpet mig et utal af gange, når jeg har kludret rundt i en ribstrik og glemt hvilken maske jeg nu skulle strikke?!

Til gengæld har jeg virkelig kaget rundt i opskrifters hensynsløse kasten-om-sig med forklaringer så som “skift farve på retsiden” eller “tag ind på pind 13”. Men hvad nu hvis man kun strikker ret, hvordan kan man så se, at man er på retsiden? Og hvilken pind er nr. 13? Tæller man opslagningen med og hvordan ved jeg i det hele taget, om jeg er på en lige eller ulige pind – eftersom jeg har glemt at tælle… hvilket sker når fjernsynet en gang imellem stjæler min opmærksomhed (ps. jeg har siden lært at elske min strikketæller!)

En klog kone har siden lært mig at ved pind 1 (alle ulige pinde) hænger opslagningstråden til højre (se foto 1). Ved pind 2 (alle lige pinde) hænger den til venstre (se foto 2). Aha, det er altså ret smart, når man glemmer at tælle. Og det er også ret rart at vide, at man ikke tæller opslagningen med.

Hvis du strikker i glatstrik og ikke er så god til at afkode ret- og vrangmasker endnu, så er det måske nemmere at skrive ned, at du fx strikker ret på ulige pinde og vrang på lige pinde? Eller omvent, hvis det er tilfældet. Så kan du altid afkode, hvornår du er på ret- eller vrangsiden alt efter til hvilken side opslagningstråden hænger.

Hmmm… giver det mening? Jeg er i hvert fald selv blevet lidt klogere :-)

Læs også om:

8 Responses to Strikkeopdragelse: Rod i retsiden #2

  1. Sarah (mimi) 29. marts 2012 at 12:06 #

    Jeg har netop tvunget mig selv til at lære vrangmasker, af en eller anden grund lavede jeg HELE tiden rod i dem! Nu kan jeg dem…men jeg har svært ved at tag en maske op mellem to masker, og jeg har svært ved at se hvad der er hvad, når jeg fx strikker rib…den bliver max 5 cm høj, så laver jeg fejl, og piller det hele op, for jeg kan heller ikke finde ud af, at pille noget af det op, uden at ødelægge det hele. Så er det altså MEGET nemmere at hækle!

    • Mette 30. marts 2012 at 12:43 #

      Hi hi… jeg har haft det PRÆCIS som dig! Har flere gange forsøgt at lære at strikke, men faldt altid tilbage til min skønne hæklenål. Men da jeg til sidst havde hæklet mig igennem det meste, så savnede jeg en variation og besluttede mig for at NU skulle jeg bare lære at strikke. Jeg trevlede også rigtig meget op – men nu er jeg begyndt at føle mig hjemme med strikkepinden og NYDER det. Så hæng i, hold fast – det kan blive rigtig godt :-)

      Kh
      Mette

  2. birthe kiilerich 26. januar 2013 at 17:17 #

    det du har valgt at være opslagskant på retsiden, vil jeg sige , er vrangsiden. Opslagskanten på det du siger er vrang, er pænere, og den ville jeg bruge som ret.

    • Mette 30. januar 2013 at 20:23 #

      Ok – tak for tippet :)

  3. Ivalo 3. december 2013 at 19:59 #

    Jeg har en god huske”remse”. Venstre Vrang. Altså snoren er på venstre side = vrangide :-)

    • Mette 14. december 2013 at 13:01 #

      AH, tak Ivalo – god remse! :)

  4. Julie 6. januar 2015 at 17:02 #

    hmm… Jeg sidder og er ved at prøve at strikke efter opskrift for første gang! Men midt i det hele står der at jeg skal strikke 3 pinde ret over ret og vrang over vrang… Ved du hvad det vil sige?

  5. jette hoegh 19. juli 2015 at 21:04 #

    Det vil bare sige at du strikker glat strikning feks. Lad os sige at du er på retsiden så skal du strikke ret, er du der imod på vrang siden skal du strikke vrang

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates