Forårets julekugle

Så blev det april og lige om lidt er det sørme også blevet maj. Månedens julekugle i min julekugle-kavalkade er derfor blevet strikket færdig og hængt op. Jeg kan virkelig se forskel på denne måneds julekugle i forhold til de andre, efter jeg har lært Arne & Carlos’ udtagning. Der bliver nemlig ingen huller – det er så fint! Men jeg har stadig svært ved at finde ud af, hvordan jeg får farveskiftene til at ‘glide’ bedre, så der ikke dannes ujævne rækker undervejs og så man ikke kan se den bagvedliggende tråd lige så tydligt. Derfor glæder jeg mig blot endnu mere til morgendagens kursus hos Charlotte Kaae, der netop tager fat på flerfarvestrik. Mon ikke hun kan lære mig et par tips eller ti?

Tilbage til april måneds julekugle, som er strikket efter Arne & Carlos’ juletræmønster. Jeg besluttede jo allerede i marts, at jeg ville strikke netop dét mønster ud fra fornemmelsen af, at det sandsynligvist ville blive umuligt at finde en gren at hænge kuglerne på, nu hvor vi har lagt julen bag os for et par måneder siden. Men julen varer lige til påske – og til påske skyder de grønne grene frem. Så her hænger juletræerne på forårets første grene.

Julekugle, Arne & Carlos, strik julekugle, strikke julekugler

Her kan du se januar, februar og marts måneds julekugler.

Læs også om:

One Response to Forårets julekugle

  1. Tulle Momsemor 1. maj 2012 at 15:04 #

    De er super fine som altid, men mens jeg sidder her og nyder solen og varmen med bare tæer, så kan jeg ikke rigtig finde julestemningen frem ;o)

Skriv et svar

WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates