Magiske cirkler og hæklede hjerter

Den gang jeg opdagede kreabloggernes fantastiske verden, var Lis’ blog “Karlssons kludeskab” ét af de første steder, som jeg blev dybt fascineret og møg afhængig af. Hendes blog er fyldt med sprudlende kreativitet og hendes pen er mindst lige så inspirerende. Det er nemt at surfe rundt i hendes kludeskab i timevis… og du kommer med garanti ud igen på den anden side med massevis af ideer til nye projekter.

Flere gang har hun for mig også været en vidunderlig hjælpende hånd at holde i. For bloggen er spækket med tips og tricks, som er lige til at bruge. På et tidspunkt var jeg fx brændt fuldstændig sammen efter tusindvis af forsøg på at hækle den magiske cirkel, som bliver brugt i rigtig mange sammenhænge, bl.a. ved rangler og små hæklede dyr. Men jeg kunne simpelthen ikke få hverken fingrene eller garnet til at makke ret. Men ak – Lis kom mig til undsætning. Hun havde nemlig opsporet denne fantastiske guide fra Sugary Stitches

Og som bonus havde hun også lagt en opskrift ud på det sødeste lille hæklede hjerte. Jeg har siden brugt hjertet til mange ting, især som en lille detalje på indpakningen af gaver. Lis har selv lavet de sødeste små hårspænder med hjerterne, som bestemt er værd at se. Du kan se hendes hjerte-opskrift lige her. Og hop så hen og nyd hendes blog som en lille “Pinse-treat” til dig selv. Hjertelig Pinse til alle :-)

Ps. Hvis den magiske cirkel driller, så prøv at se om denne video ikke kan hjælpe dig lidt på vej. Jeg synes i hvert fald ofte, at det er nemmere at se ting.

Læs også om:

10 Responses to Magiske cirkler og hæklede hjerter

  1. Den gamle Krage 27. maj 2012 at 10:10 #

    Det kan du sådan set ikke være bekendt!
    Nu havde jeg lige besluttet mig til at være lidt effektiv, i stedet for at sidde her ved tasterne, og så linker du til det rene skattekammer.
    Godt, det nærmest er for varmt til at være udenfor……………………..

    TAK for det skønne link ;-)

    • Mette 27. maj 2012 at 10:17 #

      He he… ja, jeg ved godt, at det ondt. Men jeg vil jo heller ikke holde herlighederne for mig selv ;-) Go’ fornøjelse!

  2. Monster 27. maj 2012 at 21:14 #

    Ej tak fordi du lige delte et guldkorn der! Ja så går resten af Pinsen jo med det. Rigtig dejlig aften!

    • Mette 28. maj 2012 at 04:34 #

      I lige måde :-)

  3. Tulle Momsemor 30. maj 2012 at 16:55 #

    Ja den cirkel er virkelig magisk og jeg bruger den altid, også selv om opskriften siger at man skal lave kæde og derefter hækle sammen :O)

    Gode, kreative, iderige blogs kan man aldrig for for mange af – tak for det!

    Solskins Smil fra Tulle Momsemor

    • Mette 31. maj 2012 at 15:38 #

      Præcis! :-)

  4. Fröken Andrahand 18. juli 2013 at 14:44 #

    Vilken bra blogg! Tack för alla tips. Norskan sätter sig i huvudet =)

    • Mette 27. juli 2013 at 19:37 #

      Åh, tusind tak, Frk. Andrahand – hvor er det dejligt at høre :-)

  5. Mette 29. oktober 2016 at 17:47 #

    Jeg kan ikke få adgang til opskriften på det fine hjerte?

Trackbacks/Pingbacks

  1. » Blog Archive » 10. december – Hjerter i ørene - 10. december 2012

    […] Hvis du ikke er til småterier, kan du også bare hækle et par hjerter i almindelig bomuldsgarn og hænge dem på dit juletræ eller i dine vinduer. Der findes masser af opskrifter på nettet. Blandt andet her og her og her. […]

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates