OL i hækling

Hjemme hos os raser OL-feberen i disse dage. Lige så lang tid jeg kan huske, har jeg elsket at se de trænede talenter udøve flere forskellige slags sportsgrene, end jeg overhovedet vidste, der fandtes. Især har jeg en svaghed for synkron-udspring og redskabs-gymnastik. Det er da simpelthen så morsomt og samtidig ufatteligt imponerende!

(Og ja, vi sidder da alle sammen og håber på, at de falder og slår sig, ik? Kom nu, I må godt sige det højt. Jeg sladrer ikke…)

Jeg kan bogstavelig talt sidde og glo på andre svede i timevis. Jeg aner ikke, hvorfor det er så hypnotiserende (hvis man altså ser bort fra, at man jo netop sidder spændt og venter på det øjeblik, hvor de falder og slår sig). Måske er det, fordi jeg vitterligt ikke forstår, hvordan de rent menneskeligt kan træne sig frem til at kunne det, de kan?! For hvem har dog frivilligt lyst til at kaste sig ud i en flikflak på en balancebom? Og hvordan i al verden aftaler man med sin udsprings-makker, at man lige skal huske at tage albuen lidt ind på et bestemt tidspunkt, så man opnår den helt perfekte synkroni – man er jo for fan’ på vej ned i frit fald fra en 10 meters vippe…

Summasummarum… jeg er i OL-humør og jeg sidder limet til min sofa foran skærmen. Så hvad er mere oplagt end at hækle runde OL-agtige ringe efter Lises fine opskrift på biderangler. Jeps, jeg hækler på livet løs og forestiller mig, at resultaterne da må ha’ kvalificeret mig til en plads ved OL i hækling – hvis sådan noget fandtes.

Go’ OL til jer alle! Og “Hep Hep” til de danske udøvere! Jeg stopper ikke med at hækle før den sidste mand er kommet i mål…

Læs også om:

14 Responses to OL i hækling

  1. Anja 3. august 2012 at 11:20 #

    Det er også fascinerende at se OL og se de præstationer, som atleterne udfører.
    Jeg har også gang i “OL-nørkleri” – det er dog strikkede sokker. OL er så oplagt at bruge til at fordybe sig i noget håndarbejde.

    I øvrigt sikke sød birangle <3

    • Mette 4. august 2012 at 08:12 #

      Præcis – det er perfekt nørkle-underholdning. Der skulle være OL noget tiere, ha ha… Mon sokkerne bliver strikket i OL-farver? ;-)
      Go’ weekend, Mette

  2. Katrine 3. august 2012 at 18:18 #

    Hvor er de fine , hvem der bare kunne hækle (drømmende smiley).
    Jeg troede først lige det var de 5 OL ringe du havde hæklet.

    • Mette 4. august 2012 at 08:11 #

      Hej Katrine

      Det kan du snildt lære :-) Når først man har fået grundmaskerne ind i fingerne, så kører det som smurt! Mon ikke du har nogen, der liiiige kunne hjælpe dig igang?
      Og tak, du har da helt ret. Jeg burde ha’ hæklet i OL-farver. He he… Men prøv at se dagens indlæg. Der er nemlig én, som har fået en “olympisk-go” ide-

      Go’ weekend, Mette

  3. Tulle Momsemor 4. august 2012 at 14:57 #

    Heldigvis lever vi uden TV fra april til september, så OL undgår vi også, men hækle, det gør jeg gerne ;O)

    • Mette 5. august 2012 at 00:01 #

      Hi hi… jeg elsker begge dele :-) Uha, det bliver svært, når den sidste kamp er spillet og Olympiaden først kommer igen om 4 år. Gisp!

  4. Katrine 4. august 2012 at 20:13 #

    Ja, et af de næste projekter er at lære at hækle. Så må vi se hvordan det går.
    Og sikke en fin halskæde!! Rigtig god idé ;-)

    • Mette 5. august 2012 at 00:02 #

      Kast dig ud i det ;-)

  5. Christine 5. august 2012 at 09:41 #

    Hej Mette
    Hvor meget vat stopper du i? Sådan de stadig er lidt slaskede ikke meget hårde :) Synes det er svært at få dem “lige” :)

    • Mette 6. august 2012 at 08:29 #

      Hej Christine

      Hmm… det er svært at beskrive. Jeg stopper dem løbende, så jeg kan mærke, hvordan den ‘arter’ sig. Det er hverken for hårdt (så knækker den mærkeligt) eller for blødt (så får den ikke nogen form) – det er sådan midt imellem. Jeg ved desværre godt, at det er lidt træls svar at få ;-)

      Jeg håber, at du finder en fin løsning :-)

      Kh, Mette

  6. Susse 7. marts 2013 at 22:22 #

    Hej Mette.

    Jeg er blevet meget inspireret af de fine barnevognkæder og bideringe.
    også af det skønne vårgrønne tæppe.
    Min veninde blev mor til trillinger Mandag og hun skal have bideringe
    og barnevognskæde..-D
    Det er dejligt at have et srikketøj eller hækletøj i hænderne når man samtidig
    hygger sig med at se tv.At forene det hyggelige med det nyttige:-)
    Min søster skal have et slumretæppe i hendes yndlingsfarve og dette er bare
    så fint.
    kh Susse

    • Mette 9. marts 2013 at 12:19 #

      Du har helt ret – jeg stor-nyder også kombinationen af nytte og hygge. Det er så skønt. Og stort tillykke til trilling-moderen. Wow! Det hører man ikke om så tit :) Kh, Mette

  7. Lene 18. februar 2014 at 21:52 #

    Hvor mange lm har du startet dine kæder med? Synes de ser mere spinkle ud end dem på lises opskrift. Eller har du bare gjort dem længere??

    • Mette 23. februar 2014 at 11:17 #

      Åh, det er ved at være rigtig lang tid siden, jeg har hæklet disse – så jeg kan desværre ikke huske det :-( Men jeg mener, at jeg fulgte Lises opskrift til punkt og prikke …

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates