365 ting, du kan lave med dit barn

Astronauter, batmanbluser og troldmandshatte. Dukkehuse, havfruer og perle-hårbøjler. Dét, og så lige 359 flere ting, kan du lave sammen med dine børn, børnebørn, niecer og nevøer (eller måske låne naboens børn, hvis du er løbet tør og mangler nogle i huset, som undskyldning for at du nu må bruge søndagen på at klippe, klistre, sy og lege). For det hele er nemlig samlet i denne fine, fine nye gør-det-selv-bog af Sabine Lemire, som jeg begejstret har siddet og bladret i de sidste par dage.

Bum, værs’go: 365 ting, du kan lave med dit barn. Åh, det er lige en bog efter mit farmor-hjerte. Den er en farverig bombe af inspiration og et skønt kreativt mylder af både store og små projekter – ét til hver dag året rundt – som man snildt kan lave sammen med børn og andre barnlige sjæle (det er i hvert fald her jeg selv kommer ind i billedet).

Jeg elsker, når lidt stofrester, nogle ark papir og et par ruller snor drysset med lidt fri fantasi kan trylles om til de fineste, festlige og finurlige ting. Og det må man sige, at Sabine er god til. Hende gad jeg i hvert fald godt selv lege med en søndag formiddag! Se bare her, hvad hun kan få ud af en sok, en skål perler, et par muffins-kopper samt lidt pap og papir – og ha’ så en skøn, solrig sommer-søndag :-)

Læs også om:

3 Responses to 365 ting, du kan lave med dit barn

  1. Tulle Momsemor 12. august 2012 at 14:43 #

    Den er selvfølgelig også kommet på min ønskeseddel – tak for et super dejligt link :)

    • Mette 13. august 2012 at 20:31 #

      Det var så lidt, søde Tulle :-)

Trackbacks/Pingbacks

  1. Efterårstid er kreatid | Anette Østers Blog - 16. oktober 2012

    […] også Farmorfabrikkens fine omtale af bogen. Share this:FacebookTwitterEmailLike this:LikeBe the first to like […]

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates