Apropos dét dér med den gode idé

Sidste weekend plantede min søde svigerinde teltpløkker i vores lejlighed og slog midlertidig lejr sammen med sit helt eget fodboldhold bestående af de tre lækre unger Sebastian, Sander og Vega. Familien er netop kommet hjem fra et års eventyr i Australien og er på gennemrejse i den danske sommer, inden det næste eventyr kalder på dem i det nordlige Norge.

Nåh, men bortset fra al den grimme, grimme misundelse, der voksede voldsomt i takt med historierne om livet down under, så var det en forfærdelig hyggelig weekend, som jeg snildt kunne fortælle jer meget mere om. Men I bliver simpelthen nødt til først at se de her ubeskriveligt søde babysko, som den lille 1-årige Vega stavrede rundt i.

Skoene er designet af en tysk kvinde, som min svigerinde mødte i Sydney. Det er der jo i princippet ikke noget ekstraordinært ved. Altså, at møde tyske kvinder. Men den tyske kvinde havde på et tidspunkt fået en hel ekstraordinær god idé, da hun desperat ledte efter nogle små sko, som hendes lille datter kunne passe – et projekt, som var mere udfordrende end det var for prinsen at finde Askepot. Og da der ikke var tale om, hverken at hugge en hæl eller klippe en tå, måtte hun finde på noget helt tredje.

Det helt trejde blev således denne origami-agtige blomst foldet i et stykke af det blødeste læder. Her er derfor ingen søm, der kan gnave i de små fødder. Her er plads til at tæerne kan gro. Og her er masser af bevæglighed til at kravle, tumle og spjætte. Det her er HEIDI WALKS!

Fotografen – det vil sige moi – er ikke helt vant til at være omgivet af tre børns mylderende færd og blev vist derfor en smule diffus, da billederne skulle tages. For jeg har da liiiige vendt skoene modsat på det nederste foto. Men skidt pyt, I kan stadig se, hvor fine de er, ik? :-)

Læs også om:

20 Responses to Apropos dét dér med den gode idé

  1. Ane 22. august 2012 at 22:39 #

    Nej, hvor er de bare bedårende og fantastiske! Hvis jeg havde en lille pode, ville de være et must-have. Gad vide om man selv kunne lave dem…

    • Mette 23. august 2012 at 19:29 #

      De er nemlig SÅ fine! :-)

  2. Losarinas mor 23. august 2012 at 08:21 #

    Hvor er de dog fine !
    De må være en fryd at gå rundt i.

    • Mette 23. august 2012 at 19:40 #

      Det ser i hvert fald sådan ud. Bløde, lækre og bevægelige – perfekt til den lille tumling :-)

  3. Cecilie 23. august 2012 at 09:10 #

    Hej
    Hvis man gerne vil folde i papir, er der noget der hedder
    Papirfoldning.dk

    • Mette 23. august 2012 at 19:39 #

      Super, tusind tak for tippet :-)

  4. Lea 24. august 2012 at 19:32 #

    Hvor er de bare fantastiske! Intet mindre :-) De kunne helt sikkert blive et hit herhjemme, hvis nogen var friske nok til at tage dem hjem til en butik.

    • Mette 24. august 2012 at 19:41 #

      De er nemlig lige præcis et hit! Har du set hjemmesiden, som jeg har linket til? Skoene findes i de sødeste farver :-) JA, vi må finde en butik, som kan tage dem hjem. Det er jo en stensikker succes

  5. Rikke 25. august 2012 at 00:02 #

    De kommer til Danmark;-)

    • Mette 25. august 2012 at 08:38 #

      Juhu! :-)

  6. Line 25. august 2012 at 11:43 #

    hvor er de skønne, og sikke mange helt vildt lækre farver der er at vælge imellem… det må ikke ha’ været et let valg

    • Mette 25. august 2012 at 21:06 #

      Nemlig, det er de skønneste farver :-) Min svigerinde købte derfor også tre par…

  7. Mathilde 26. august 2012 at 22:25 #

    Hvor er de skønne. Must-have-must-have-must-have…..Tak for tippet og iøvrigt en helt fantastisk god og inspirerende blog for os krea-nørder.

    • Mette 27. august 2012 at 06:54 #

      Tusind tak :-) Sikke en dejlig besked en mandag morgen :-)

  8. Lene Egly 27. august 2012 at 10:25 #

    Hvor sjovt. Det er min mand der er distributør på skoene. I kan se dem på hans hjemmeside http://www.walnutstreet.dk.
    De skulle komme på lager om ca 1 mrd:)
    Mvh Lene

    • Mette 27. august 2012 at 16:28 #

      FEDT!! De bliver jo det vildeste hit :-)

  9. Tulle Momsemor 28. august 2012 at 18:26 #

    En god ide – og hvor er det dejligt at der er nogen, der får dem :)

    • Mette 28. august 2012 at 21:10 #

      Jeg er helt enig :-)

  10. Dorthe 2. februar 2014 at 10:32 #

    Jeg kom lige til at se på bogen bag skoene. Den har et meget spændende index, hvad hedder den?

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates