Når en cardigan nærmest strikker sig selv…

Hurra! Det går overraskende godt med at strikke den lille cardigan fra Gepard Garn. Jeg havde ellers forventet, at det ville blive en udfordring at finde nok “stille-tid” til at tælle mig gennem mønstret (min stakkels kæreste bliver i forvejen alt for tit tysset på, når jeg sidder og nørkler). Men da først jeg fandt rytmen og kunne afkode mønstret i de foregående rækker – så gik det stærkt… Så nu mangler jeg bare den sidste del på bærestykket samt lidt sammensyning og knapper.

Det er i øvrigt første gang jeg strikker noget med ærmer. Det havde jeg også forventet ville blive en større udfordring (og kæresten havde nok også frygtet endnu mere ‘tysning’). Men det gik også forbløffende smertefrit. Opskriften er nemlig så fin, at ærmerne bliver samlet i det runde bærestykke foroven. Du strikker simpelthen blot de tre dele (kroppen og 2 x ærmer) og samler det hele på en rundpind, og strikker rundt. Voila, så har du monteret ærmerne uden at skulle gå gennem H… for at få delene til at passe sammen.

Åååhh, hvor jeg dog bare elsker, når ting går så meget lettere end forventet. Så mon ikke det bliver et projekt, som jeg reelt får lavet helt færdigt, inden jeg går igang med en-to-ti andre nye projekter samtidig? Hmmm, nu skal jeg vist også passe på, at jeg ikke påkalder mig nemesis. Så jeg må hellere nøjes med en lidt jysk version af begejstringen og sige: “Vi får se…”

Læs også om:

16 Responses to Når en cardigan nærmest strikker sig selv…

  1. Astrid 6. september 2012 at 22:48 #

    Hvor bliver det fint!

    En anden fordel ved den slags ærmer (som fyi er “raglanærmer”), er at ærmegabet bliver meget stort = nemt at få en fed og modvillig arm igennem. :)

    • Mette 7. september 2012 at 17:10 #

      Tak :-) Jeg noterede mig straks ‘raglanærme-ordet, da du skrev det. Men de gamle damer inde på arbejdet siger, at det ikke er rigtige raglanærmer. Så nu vil jeg lede efter et nyt projekt, hvor ærmerne er lavet til fede og modvillige babyarme, ha ha …

    • Astrid 7. september 2012 at 23:18 #

      Uha, for Søren, så må du meget undskylde! ;) Her fra den anden side af skærmen ligner de nu da en del, så mon ikke de har lignende gode egenskaber?

      God weekend!

      • Mette 9. september 2012 at 08:09 #

        He he… pas ;-) Jeg vidste ikke, hvad raglanærmer var, før du nævnte det. Som sagt så synes jeg egenskaberne lyder fantastiske. Så jeg er igang med at lede efter en ny cardigan med raglanærmer. Man bliver jo nysgerrig ;-) Go weekend tilbage :-)

  2. Maria 7. september 2012 at 10:47 #

    Nej, hvor er den fin! Den er da fantastisk sød :)

    • Mette 7. september 2012 at 17:07 #

      Tak – det er som altid én af Gepards fantastiske opskrifter og garn :-)

  3. Dorte 8. september 2012 at 08:04 #

    Hvor er den flot:)
    Tak for en god blog.
    Mvh. Dorte

    • Mette 9. september 2012 at 08:06 #

      Tusind tak, Dorte :-)

  4. Anne 8. september 2012 at 09:35 #

    Ej,hvor er den bare fin! Og det mønster er er smukt. Hvem der bare kunne passe den:)

    • Mette 9. september 2012 at 08:06 #

      Hi hi… ja, måske man skulle gange den op et gange og strikke én til sig selv ;-)

  5. Tulle Momsemor 11. september 2012 at 18:43 #

    Elsker ordet “rundpinde”, specielt hvis man kan undgå vrang :)
    Dejlig trøje, jeg er sikker på at den vil vække glæde hvor den kommer frem!

    • Mette 11. september 2012 at 20:31 #

      Rundpinde er et hit :-)

  6. Anne 2. oktober 2012 at 14:37 #

    Hej!
    Jeg er helt vild med den fine cardigan og er straks gået igang med den, men jeg har et problem med strikkefasthed… Jeg er gået ned til pind 2,5, og det passer i højden, men jeg har fået 80 cm rundt, istedet for 60….! Så den bliver jo helt tosset, hvis jeg følger opskriften nu.
    Hvilken pind brugte du?
    Venlig hilsen
    Anne

    • Mette 2. oktober 2012 at 16:45 #

      Hej Anne

      Jeg brugte pind nummer 3. Prøv evt. at spørg i den strikkeforretning, hvor du har købt opskriften? Måske kan de kan gennemskue problemet?

      Kh, Mette

  7. Sóley 7. november 2012 at 12:18 #

    Har jeg mulighed at få tilsendt opskift på denne fine cardigan?

    • Mette 7. november 2012 at 21:41 #

      Hej Sóley. Det er Gepard Garns opskrift. Prøv at spørg din lokale garnforretning, om de evt. kan købe garn og opskrift hjem? Ellers kan du evt. spørge i Uldstedet (garnbutik med webshop), da det er dem der er ‘hoved-forhandlerne’ af garnet. Jeg håber, at det lykkes dig :-) Kh, M

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates