At strikke snoninger og dutter

Strikke snoning, strik knuder

Så er jeg igang med halstørklædet fra den nye strikkebog, og jeg har virkelig glædet mig til at sætte fingrene i projektet. For mønstret består af et spændende, men udfordrende og så alligevel overskueligt mix af retstrik, ribstrik, patentstrik, dutter og snoning.

Udfordringen ligger nok mest i dutterne og snoningen. Heldigvis har jeg prøvet at strikke en hel del dutter til Charlotte Kaaes strikkekursus, så her syntes jeg, at mønster-rapporten var nem at afkode. Men det er første gang jeg begiver mig ud i en snoning, hvilket jeg indtil nu altid har undgået, da jeg troede, at det var vildt avanceret. Alene den dér lange streg i mønster-rapporten, der spænder over 8 masker, gav mig nervøse tics omkring øjnene.

Men det har vist sig, at det er noget af det letteste at strikke en snoning. Hurra, hvor jeg dog elsker at blive positivt overrasket. Jeg må vist hellere lave et indlæg om dutter og snoninger i min strikkeopdragelse-serie – for der er ingen grund til at lade sig skræmme væk af den slags, kan jeg nu bevidne.

Læs også om:

11 Responses to At strikke snoninger og dutter

  1. Astrid 20. september 2012 at 10:18 #

    Snoninger er så fine! Skal lige være færdig med en trøje til barnet og så giver jeg mig i kast med en trøje til mig selv med snoninger. Og måske dutter? :)

  2. Zuzana S. 20. september 2012 at 10:59 #

    Hej :-) jeg ny her, men elsker allerede alt hvad jeg læser her :-)

    Jeg elsker at strikke dutter. Har du prøvet at vende dutterne om før du sætter dem sammen? Det skaber en rigtig fint effekt.

    • Mette 20. september 2012 at 17:27 #

      Tusind tak, og velkommen til :-)
      Hmmm… jeg er vist forholdsvis ny i dutte-strikning, så jeg forstår vist ikke helt, hvad du mener med at vende dem om, før jeg sætter dem sammen? Men jeg kan høre, at jeg har noget at glæde mig til i takt med at jeg bliver mere og mere øvet :-)

  3. FruForstad 20. september 2012 at 11:24 #

    Kan godt huske jeg troede at snoninger var herresvære, men de er jo så nemme, at jeg følte mig lidt snydt.

    • Mette 20. september 2012 at 17:24 #

      Ja, præcis! Jeg følte virkelig også, at der var nogen, som havde holdt noget hemmeligt for mig ;-)

  4. Anita 21. september 2012 at 22:07 #

    Det er skisme sejt, at du har kastet dig ud i snoningerne. Det har jeg endnu ikke fået gjort – netop fordi jeg tror, det er svært. Men når nu jeg læser, at det faktisk er nemt, kunne det være, at jeg snart skulle kaste mig ud i det.

    Det ser godt ud, det, du har lavet!

    • Mette 22. september 2012 at 12:15 #

      Tusind tak – og JA! Du kan snildt kaste dig ud i snoninger. Det er slet ikke så slemt, som man går rundt og tror :-) Kh, Mette

  5. Tulle Momsemor 23. september 2012 at 23:44 #

    Det ser godt ud Mette og dejlig varmt :)
    Det eneste jeg syntes er træls med snoninger er de tager for lang tid at lave.. måske man bare skulle øve sig?

    • Mette 24. september 2012 at 08:01 #

      Den ene snoning er super let og hurtig at lave. Jeg ved dog ikke, hvordan det er, hvis man skal lave rigtig mange? Men en enkelt er i hvert fald nem at styre :-)

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates