Den yndigste bog med bæredygtig strik til baby

Forlaget Klematis har sendt mig denne spritnye og sindssygt flotte strikkebog, som hedder Velkommen til verden. Bæredygtig babystrik og er lavet af den engelske strikdesigner Erika Knigt. Bogen er så yndig, delikat og inspirerende, at jeg snildt kunne lade billederne tale helt for sig selv. For prøv lige at se her (og det er kun en lille bid af skønheden) … er det ikke også én af de smukkeste strikkebøger, du nogensinde har set? 

Velkommen til verden indeholder den fineste, stilrene kollektion af strikkeopskrifter på babytøj (0-1 år), tæpper og legedyr, bl.a. den sødeste, blødeste giraf med strikkede dutter og ører af ruskind – perfekt til at nusse med og pille på. Udover at bogen er illustreret med de vidunderlige billeder, så bliver alle opskrifterne også indledt med en lille tekst, der beskriver og fremhæver enkelte detaljer og funktioner. Og hvis du er nysgerrig efter at vide mere om garner af naturlige fibre, kan du finde mere info om det såvel som om plantefarver, garnkvaliteter, vaskeanvisninger og danske forhandlere.

Jeg vil mere end gerne byde denne strikkebog hjertelig velkommen til verden og derefter sende strikkeguderne en lille bøn hver aften! For jeg håber virkelig, virkelig, virkelig meget, at bogen bliver så stor en succes, at Erika Knights navn vil slå sig fast i danskernes strikke-bevidsthed, således at hendes bog Keep Calm and Cast On – Good Advice for Knitters også kan blive oversat til dansk. For den vil jeg VIRKELIG gerne læse!

Læs også om:

25 Responses to Den yndigste bog med bæredygtig strik til baby

  1. Katrine 27. september 2012 at 23:42 #

    Ih hvor er den fin. Er vild med skoene og cardiganen!

    • Mette 28. september 2012 at 16:03 #

      JA! De er SÅ fine – man får helt kriblen i fingrene for at komme igang …

  2. Zuzana S. 28. september 2012 at 06:28 #

    Nej, hvor er den sød. Elsker farvene og den lille cardigan :-)

    • Mette 28. september 2012 at 16:04 #

      Farverne er så smukke, det er en fornøjelse bare at sidde og bladre i den

  3. Cecilie 28. september 2012 at 08:31 #

    Meget smukt

    • Mette 28. september 2012 at 16:04 #

      Ja, ik´? :-) Vidunderlig kombination af smukke og kreative ting

  4. Inge 28. september 2012 at 08:39 #

    Liiige som vi vil ha’ dem…. altså strikkebøgerne ;-)

    • Mette 28. september 2012 at 16:05 #

      Lige præcis! Smukke og inspirerende :-)

  5. Katharina Stendys 28. september 2012 at 08:54 #

    Med termin til januar har du netop skabt et stort behov, og se den husbond der tør stå imod en hormonel kvindes lyster!

    Nej hvor er det bare fint! Og jeg som har ledt og ledt efter den perfekte cardigan, at strikke til lillebror in the making, og her er den jo!

    Tak og god weekend!

    • Mette 28. september 2012 at 16:06 #

      Ham lillebror lyder som heldig lille fyr :-) Nyd din søde barselstid – og også rigtig god weekend til dig :-)

  6. Jytte Hald Enager 28. september 2012 at 09:24 #

    Dejlig bog – som altid fra Erika Knight. Det er bare så lækkert at sidde med en fagbog, hvor layout og opskrifter går op i en højere enhed, det er noget som Erika Knight formår TAK. Udover denne nye lækre bog, kan jeg varmt anbefale af samme forfatter: Strik til ønskebørn
    Strik til englebørn.

    • Mette 28. september 2012 at 16:06 #

      Uh, tusind tak Jytte! Dem må jeg straks tjekke ud :-)

  7. Tine 28. september 2012 at 11:11 #

    Hvor ser den dog skøn ud.
    Har netop bestilt den på biblioteket. Opdagede at jeg kunne bestille den hjem fra andre biblioteker, selvom mit eget ikke havde den.

    • http://mymommyscorner.blogspot.dk/ 28. september 2012 at 13:01 #

      Rigtig dejlige billeder. Har set en del af hendes andre bøger og falder altid i svime over billederne.

      • Mette 28. september 2012 at 16:08 #

        De er nemlig helt vidunderlige! Fuld af lækre farve og skøn stemning. What’s not to like? :-)

    • Mette 28. september 2012 at 16:07 #

      Dit lokale bibliotek burde skamme sig ;-) Alle biblioteker burde have den stående, men måske er det kun et spørgsmål om tid?

  8. Tulle Momsemor 28. september 2012 at 19:25 #

    Der har været en god designer/fotograf på spil – virkelig yndigt opsat :)

    • Mette 29. september 2012 at 07:48 #

      Præcis, den er meget, meget yndig :-)

  9. Maria 16. oktober 2012 at 20:38 #

    Ihhh hvor er den fin. Det er vist en af de der “must have” bøger, der ikke bare er “Nice to have”. :-)

    • Mette 16. oktober 2012 at 22:18 #

      Jeg kan i hvert fald kun anbefale den på det varmeste :-)

  10. Ingrid 24. oktober 2012 at 08:54 #

    Den er så fin. Har lånt den på biblioteket, og i går da jeg trængte til en pause fra strikkevest projektet til kommende baby, fik jeg lavet kaninranglen…meget sød:-) og hurtigt klaret, selv af en “ikke-garvet”. Tror den kan blive en genganger som barselsgave:-) Skal også i gang med cardiganen….lille måned til bebs kommer, så har nok lidt travlt:-/

    • Mette 24. oktober 2012 at 19:53 #

      Uh, det lyder rigtig godt, at kaninranglen er nem. Den har jeg nemlig selv været helt forelsket i – så den står øverst på min to-do-liste!
      Og stort tilykke med den søde barselstid, der venter forude :-)

  11. Ingrid 24. oktober 2012 at 20:31 #

    Mange tak:-) Ørerne blev lidt skæve, og jeg er ikke helt skarp til at brodere lige, men men….øvelse gør mester, siger man jo;-)

    • Mette 24. oktober 2012 at 20:42 #

      Åh ja, øvelse – den er ikke altid lige sjov, den dér øvelse, men det er for fedt, når den giver bonus :-)

  12. Marie 24. august 2014 at 00:45 #

    Hej Mette.
    jeg er begyndt at strikke klokkehuen på side 116. Den der er afbildet på forsiden. Men jeg må sige, jeg klokker i det. Da bogen er oversat følger den ikke rigtig dansk tradition for opskrifter, og jeg kan simpelthen ikke tyde 2. pind. Er heller ikke sikker på, om første pind er korrekt.
    Har du forsøgt dig med den – eller har andre?

    Hilsen
    Marie

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates