Strikkeopdragelse: At strikke snoninger og dutter #7

Som lovet vil jeg gerne dele min succes-oplevelse med at strikke både snoninger og dutter. For det viste sig jo (til min store overraskelse), at ingen af delene var særlig svære. Årh, hvis jeg dog bare havde vidst det noget før og ikke været så teknik-forskrækket, så havde jeg uden tvivl kastet mig ud i flere projekter med fine mønstre i stedet for altid at holde mig til de sikre med rib-, glat- eller retstrik. Jeg føler mig straks, som Homer Simpson, når han klasker hånden mod panden i et ‘dumme-slag’ og irriteret udbryder “doh!” (det ser cirka sådan her ud).

Jeg har derfor haft fat i min strikkebibel og grundigt læst kapitlet om ‘Aranmønstre’, som jeg nu ved er den korrekte betegnelse for denne slags strukturmønstre (jeg elsker, at det altid er nemt at blive klogere blot ved at slå op i biblen). Derfor ved jeg nu også, at dutterne ikke hedder dutter, men bobler. Aha! Den viden i sig selv gør det jo allerede en hel del nemmere bare at google sig frem til nyttige how-to-videoer.

Efter et visit på Flickr kunne jeg desuden hurtigt se, at aranmønstre er meget populære til store vamsede sweatre – her både til mænd, hunde og damer. Jeg synes, at kombinationen af snoninger og bobler er helt utrolig flot, det er virkelig imponerende håndværk! Men selv om jeg er blevet modigere efter min succes-oplevelse, så tror jeg dog, at der går lidt tid før jeg springer på en hel sweater. Der må vist være grænser for, hvor meget jeg tør sætte mit nyvundne held på spil… For jeg har ikke lige frem en forhistorie, som lykkens pamfilius.

Snoninger

Jeg indrømmer blankt, at det udelukkende er mønster-rapporten, som har jaget en skræk i mig, hvad angår snoninger. For jeg forstod simpelthen ikke de der streger, der løb hen over flere masker – som på fx dette mønster. Men det er faktisk slet ikke så indviklet. For stregerne betyder bare, at du skal sætte et vist antal masker på en såkaldt hjælpepind* – enten foran arbejdet eller bagved arbejdet. Hvis din snoning fx er på i alt 6 masker, så sætter du 1.) 3 masker på en hjælpepind, 2.) strikker de næste 3 masker, 3.) strikker de 3 masker fra hjælpepinden. Således skifter de 2 x 3 masker plads og skaber en snoning. Hmm… gav det mening? Ellers tjek denne her video fra Garnstudio. Dertil kan side 32-41 i min strikkebibel (Politikens Strikke- og hæklebog af Vivian Høxbro) på det varmeste anbefales, da den viser et hav af forskellige måder, man kan strikke snoninger på.

*Hjælpepind

En hjælpepind er enten en buet strikkepind eller blot en strømpepind, og så vidt jeg kan forstå anbefales det, at man 1.) bruger nogle, der er et nummer tykkere end de pinde, du strikker med og 2.) bruger nogle af træ, da maskerne således ikke glider af, mens man har parkeret dem dér under arbejdet. Hos min ynglings garnbutik, Uldstedet, har de fx de her hjælpepinde.

Bobler

Kært barn har mange navne. Jeg har kaldt dem alt fra dutter til knuder og i biblen står der, at de også går under navne som knopper, popcorn, fingerbøl og pæoner. Ak ja, men helt korrekt går de altså under fællesbetegnelsen bobler. Så langt, så godt. Dernæst har jeg opfattelsen af, at der også er forskellige måder at strikke dem på, men at man i udgangspunktet strikker boblen ud fra samme princip om, at man 1.) strikker flere masker i én og samme maske, 2.) vender arbejdet og strikker de nye masker vrang, 3.) vender arbejdet og strikker maskerne sammen til én.

Det er dog lidt forskelligt, hvordan folk vælger at strikke 1. trin. Jeg har lært, at man skiftes strikker ret og vrang, men jeg kan også se, at der er nogle, som strikker maskerne ved at lægge garnet foran pinden. Se fx de her to videoer: Garnstudio’s Boble strik og den engelske How to knit a bobble. Personligt synes jeg altid, det er meget nemmere at SE, hvordan man gør – fremfor at LÆSE, hvordan man gør. Jeg håber dog, at jeg har hjulpet dig lidt på vej?

Læs også om:

18 Responses to Strikkeopdragelse: At strikke snoninger og dutter #7

  1. Mette 29. september 2012 at 12:40 #

    Kære Mette
    Er stor fan af strikkeopdragelsen, specielt fordi jeg ikke selv ejer en strikkebibel. Men nu synes jeg at den er blevet så svær at finde på hjemmesiden; kan du mon guide mig?
    Hilsen Mette

    • Mette 29. september 2012 at 13:18 #

      Hej Mette

      Hvor er det dejligt at høre :-)

      Jeg har lavet et link til strikkeopdragelse-serien, som du kan finde ude på bloggens forside (se linket “Forside” aller øverst oppe til venstre), derefter scroller du ned ad siden og kigger under listen “Læs mere om”, som er i bloggens højre side. Her er et link, der hedder “Strikkeopdragelse”.

      Ellers er der også et link til serien her: http://farmorfabrikken.dk/category/tips-og-tricks/

      God fornøjelse :-) Kh, Mette

  2. Pernille 29. september 2012 at 17:05 #

    Hej Mette,
    Hvor er det fantastisk at du har kastet dig ud i det! Jeg overvejer at begynde på en lille snoning – har også Biblen og den skal nok hjælpe mig på vej :)
    Efter at jeg så din strikkeopdragelse, begyndte jeg min egen – det var vist lidt tiltrængt og meget skægt at prøve nye mønstre . Rigtig god weekend til dig :)

    • Mette 30. september 2012 at 08:07 #

      Hej Pernille

      Øj, hvor er det fedt at høre :-) Jeg er selv svært begejstret for, at jeg har fået taget mig selv i nakken og luget lidt ud i mine dårlige vaner samt lært masser af nye ting – fx at det slet ikke er så svært at strikke snoninger ;-) Så det er så skønt at høre, at mine egne lektier inspirerer andre. Rigtig god søndag til dig :-)

      Kh, Mette

  3. Linda 29. september 2012 at 19:57 #

    Jeg har også altid troet at snoninger var vildt indviklet indtil jeg fandt en DIY og man føler sig helt snydt når det går op for en hvor simpelt det i virkeligheden er. Det kunne jo være helt sjovt at friske den originale baby-vest op med lidt variation at snoninger og måske lidt bobler. Du har forresten inspireret mig til at købe “biblen” og jeg er allerede meget begejstret :-)

    • Mette 30. september 2012 at 08:08 #

      Ha ha… ja, præcis. Man føler sig nemlig helt snydt ;-) Og du har helt ret babyvesten kunne være vildt sød med aranmønster! Hurra for biblen :-)

      Kh, Mette

  4. Astrid 30. september 2012 at 08:27 #

    Fin vejledning! :)

    Vedr. Snopindene, så er det min erfaring, at dem med rillerne er irriterende at bruge, da maskerne hænger fast i dem. Så falder snopinden selvfølgelig ikke af, hvilket jo er godt nok, men det er besværligt at få maskerne frem til spidsen.

    Jeg bruger enten en tilspidset ende af en pind, som er knækket eller en babystrømpepind.

    • Mette 30. september 2012 at 11:51 #

      Tak, Astrid – det er altid godt at have dig og din strikkeerfaring ved hånden! Hvis du nu en dag bliver træt af din ph.d., så synes jeg (stadigvæk), at du bør begynde en workshop-business, hvor du videregiver alle dine tips og tricks. Som sagt så vil jeg i hvert fald mægtig gerne komme :-)

  5. Zuzana S. 1. oktober 2012 at 08:58 #

    Hey Mette,

    Mange tak for denne vejledning :-) i videoen med bobbler strikker hun fram og tilbage flere masker og så begynder hun at strikke 2 og 2 sammen. Før hun gør det plejer jeg strikke endnu en rk fram og tilbage og så vender jeg bobblemasker, så vrang side er nu op :-)

    Det er hvad jeg tænkte på i kommentaret sidste gang du skrivede om dutter og bobbler :-)

    Det er lidt tricky, men kan skabe sjove effekter :-)

    • Mette 1. oktober 2012 at 18:39 #

      Tusind tak, Zuzana :-) Det er altid skønt at høre om andres erfaring

  6. Tulle Momsemor 1. oktober 2012 at 19:14 #

    Du har en dejlig måde at fortælle på, så vi andre ikke føler os så dumme :)

    • Mette 1. oktober 2012 at 22:03 #

      Tak Tulle :-)

  7. Camilla 2. oktober 2012 at 11:34 #

    Hej med dig :)
    Jeg har de sidste par dage rå-slugt hele din blog fra enden til anden, and i’m in love :)
    Du har simpelthen så mange fede ideer at mine fingre kribler for vildt med at gøre det hele efter :D Jeg har sågar i går aftes bestilt din strikke-bibel så jeg også har et opslagsværk :)
    Jeg har altid elsket at være kreativ og har som barn lært at strikke ret og vrang af min mormor, som var sindssyg dygtig, men desværre faldt bort før hun fik lært mig alt… For tiden er jeg i gang med at lærer mig selv at hækle ved hjælp af videoer og lign fra nettet. Jeg har allerede på ingen ting lavet en af dine fine små savlesmækker :)
    Jeg er så begejstret at jeg ikke bare ville “gå”uden lige at lægge en hilsen :)

    Mvh Camilla

    • Mette 2. oktober 2012 at 16:47 #

      Ååååh, tusind-millioner-billioner TAK! Hold nu op, hvor blev jeg glad, da jeg læste din hilsen. Det betyder alt for mig. Og hvor er det sejt, at du har kastet dig over hæklenålen og helt autodidakt produceret en hagesmæk. Respekt :-)

      Kh, Mette – der nu har eftermiddagens største smil :-D

  8. Elna 11. januar 2013 at 15:47 #

    Hej Mette!!

    Det er altid inspirerende at læse din side. Og tak for link til video med boblerne. Jeg har lige som dig holdt mig fra snoniger da jeg troede de var svære, men da en god veninde blev gravid tænkte jeg nu skulle det være, og er igang med et babytæppe med snoning og bobler. Og surprise så fandt jeg også ud af at det ikke var så svært. Det eneste der har drillet er boblen, men nu har du givet mig fif til hvor jeg får hjælp til den.

    Ang. din “Strikke Bibel” så har det også været min siden jeg begyndte at strikke for 9 år siden, og har siden anbefalet den til alle. Den er fantastisk :-)

    God Weekend

    • Mette 13. januar 2013 at 12:47 #

      Tusind tak for din besked, Elna – det er altid dejligt at høre fra andre med samme oplevelser. Pheeew, hvor var snoninger dog unødvendigt angstprovokerende, hva´? Ha ha ha… Et babytæppe med med snoninger og bobler lyder mega sødt! Også god weekend til dig :) Kh, M

  9. Frederikke 5. august 2013 at 22:47 #

    Hej Mette!
    Jeg er vild med strikkede sweatre. Min mor vil gerne strikke en til mig, jeg skal bare lige finde en opskrift først.
    Ud fra det du har skrevet, regner jeg med at billederne af de tre skønne sweatre, er nuppet fra Flickr.
    Ved du hvor jeg kan finde en opskrift på en lignende sweater?

    Kh Frederikke.

    • Mette 6. august 2013 at 21:41 #

      Hej Frederikke – åh, øv, jeg kender desværre ikke til en opskrift. Men jeg er næsten sikker på, at du og din mor vil kunne finde en opskrift hos jeres lokale garnforretning. Jeg mindes i hvert fald at have set end hos Uldstedet, hvor jeg køber garn

      Pøj pøj med projekt – og gid det var mig, der havde en mor, der strikkede sådan en sweater til mig ;-)

      Kh, Mette

Skriv et svar

WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates