Backstage på Farmorfabrikken

Inden jeg selv begyndte at blogge, men flittigt læste med hos andre, kunne jeg nærmest brænde sammen af præstationsangst, inden jeg overhovedet gik igang med et nyt projekt. Blogland kan nemlig synes som et overflødighedshorn af de smukkeste hjemmelavede ting, der er kreeret de af über-dygtigste kreadamer, hvis tekniske snilde kan få et helt plejehjem af strikkende bedstemødre til at krumme tæer. Niveauet er imponerende højt og raten af succeser blæser gennem taget…

Det er jo vildt inspirerende at se alle de skønne ting, der bliver syslet frem i Blogland, og syslerierne har da helt klart også været skyld i, at jeg ikke alene fik på blod tanden for selv at gå igang, men også stædigt forsatte, når garnet slog knuder og strikkepindene modarbejdede mig. For når andre kunne, så kunne jeg vel også? Det måtte vel blot være et spørgsmål om at øve sig længe nok?

Det er nu ved at være nogle år siden, at jeg for alvor fik hul på de kreative sysler, og når jeg kigger tilbage på mine første projekter, så kan jeg godt se, at jeg er nået rigtig langt. Men jeg øver mig stadig. Garnet kan stadig lave knuder såvel som strikkepindene kan være det ondeste jeg kender. Med andre ord så er det bestemt ikke alle projekter, der er lige vellykkede! Der er også nogle, der stinker! Og det synes jeg er lige så vigtigt at fortælle. For Blogland skulle så nødig ende med at blive en kunstig facade af photoshop’ede glansbilleder, der bevirker at nybegyndere aldrig nogensinde får lyst til at samle strikkepindene op igen efter en halvfærdig debut og erklære sig selv for krea-umuligus!

Ganske apropos: Nu er det så gået i hårdknude for mig igen. Denne gang er det dog hverken opskriften eller pølsefingrene, der er skyld i stanken. Jeg bryder mig simpelthen blot ikke om det resultat, jeg har fået. Selvom projektet begyndte med den største begejstring, da jeg opdagede at strikkede snoninger slet ikke var så indviklede, så endte det med den ondeste optrævling.

Efter timevis af arbejde på det lange halstørklæde accepterede jeg, at jeg ikke kunne lide effekten af dutterne. Jeg syntes, at de ‘forstyrrede’ og fik den ellers fine tekstur til at se mærkelig hurlumhej-agtig ud. Hmmm… ja, jeg kan ikke helt beskrive det, men summasummarum: Jeg ville aldrig komme til at gå med det. Så nu leder jeg efter et nyt stort vamset vinter-lækkert halstørklæde, mens jeg prøver ikke at tude alt for meget over det spildte arbejde…

Læs også om:

26 Responses to Backstage på Farmorfabrikken

  1. Astrid 7. oktober 2012 at 20:48 #

    Åh, det er så BITTERT!!! Godt, at du holder blogland ægte og inklusive fejl. :)

    • Mette 8. oktober 2012 at 08:19 #

      Mega bittert, og nu har jeg samtidig fået kvast min ringefinger, så jeg kan ikke begynde forfra lige med det samme. Argh!

  2. Betina Jensen 7. oktober 2012 at 21:06 #

    ÅÅÅÅÅÅH, jeg kender det så udemærket…hvor har jeg lavet samme nr. gang på gang. En del gange har jeg også vist mine “UHELD” frem, med gry og gru! Op på den onde stikke-hest igen. Jeg vil se det færdige tørklæde uden hurlumhej dutter – kan du så komme i gang ;O) ha ha! Hilsen Betina

    • Mette 8. oktober 2012 at 08:20 #

      Jawohl! ;-) Jeg skal så meget op på den onde strikke-hest igen, ha ha… Kh, M

  3. Tulle Momsemor 7. oktober 2012 at 21:16 #

    Da absolut ikke spildt arbejde – du fik øvet dig undervejs :)

    • Mette 8. oktober 2012 at 08:22 #

      Du har helt ret – jeg fik lært at lave snoning, og det var fantastisk!

  4. Linette 7. oktober 2012 at 21:25 #

    Kender det alt alt for godt…
    Jeg har nok strikket de første 50 bluser og trævlet de 43 op igen…
    Men d jeg kun har befundet mig i denne blogverden i ca 2 måneder, så er det ikke mange fadæser jeg indtil nu har kunne nå at vise frem. Men bare vent, de kommer… Og så skal jeg nok vise dem frem :)

    -Linette

    • Mette 8. oktober 2012 at 08:23 #

      Dejligt at høre, at vi er mange i samme båd :-)

  5. Mathilde 7. oktober 2012 at 21:38 #

    Kender det alt for godt. Jeg er dog ikke så god til at trevle op, så derfor ligger der et uvist antal halv-færdige tørklæder, strømper, bluser og vanter og fylder i bunden af min strikkekurv. Jeg ved godt inderst inde, at de aldring bliver færdige, men det gør helt ondt i hjertet at trevle op.

    • Mette 8. oktober 2012 at 08:24 #

      Det gør nemlig forbandet ondt :-/ Det var vist også derfor jeg fik strikket hele halstørklædet, før jeg pillede det op. For jeg vidste jo egentlig godt undervejs, at jeg ikke kunne lide dutterne… Dumt.

  6. Karen 7. oktober 2012 at 21:48 #

    Jeg har lige læst i en bog at noget af det mest undervurderede kreativt-udviklende er halvfærdige projekter ingen af os ved hvad vi skal med … Så mange flere af dem !!! ( Sidder pt med et lyserødt duttehelvede i supermarkedsbomuld mine hænder bare måtte igang med … Men som min hjerne slet ikke forstår )

    • Mette 8. oktober 2012 at 08:25 #

      Det lyder som en genial bog! Hvad hedder den? Hi hi… lyserødt duttehelvede i supermarkedsbomuld?! Det lyder næsten helt eksotisk ;-)

  7. Camilla 7. oktober 2012 at 22:19 #

    Fedt indlæg!!! Dejligt at du lige inddrager at verden ikke altid er så lyserød som den fremstår :)
    Jeg blev grebet af din blog i sidste uge, og har allerede produceret en masse små ting, som jeg er vældig stolt af. Men jeg har nok pillet lige så meget op :D haha, men bare det at jeg kommer nogle vegne, og at jeg får små færdige resultater gør ALVERDEN for mig.
    TAK for en dejlig blog!

    Mvh Camilla

    • Mette 8. oktober 2012 at 08:26 #

      TUSIND TAK, Camilla :-) Sejt at du har kastet dig over garnet og holder fast!

  8. Marianne 8. oktober 2012 at 07:28 #

    :-D det er jo altid .. rare at vise det man er stolt af end det der går galt.. Men.. ja.. jeg synes nu også at der er visse ting, der bør vises.. Feks på min kage blog, der har jeg også vist kage hvor de bestemt ikke er blevet som ønsket første gang..

    Og på min håndarbejdes blog……. Tjjaaa det er en stor øvelse for mig.. Det er ikke så tit at tingene går godt .. i første forsøg.. Men viser det tit frem alligevel……

    Vi er jo trods alt… Heldigvis .. “kun” mennesker………… :-)

    Hyggehygge
    Marianne

    • Mette 8. oktober 2012 at 08:27 #

      Lige præcis, Marianne :-) Og vi må holde sammen, os krea-mennesker ;-)

  9. Tine 8. oktober 2012 at 08:07 #

    Kan kun bifalde de andre kommentarer og sige tak for din ærlighed.
    Apropos at trevle op, hvis det viser sig, at det færdige arbejde bare ikke bliver helt godt. For et par uger siden fandt jeg en trøje, jeg startede på for 20 år siden mens jeg boede på kollegium. Der manglede kun et enkelt ærme. Realistisk set ville jeg aldrig få den brugt selvom jeg måske sagtens kunne lave den færdig, så jeg gik igang med at trevle op og tænkte jaaah, så har jeg en masse dejligt garn til andre projekter

    • Mette 8. oktober 2012 at 08:28 #

      Respekt!! Det kræver mands mod at løsne den første maske og så bare se det hele forsvinde… Har du planer for det nye restegarn? :-)

    • Tine 8. oktober 2012 at 08:33 #

      Jeg har ingen konkrete planer lige nu, men det er hvidt garn, så mon ikke jeg kan finde noget at bruge det til

      • Mette 8. oktober 2012 at 10:32 #

        Spændende :-) Hvid er en brugbar farve. Har selv netop set det skønneste babytæppe i hvidt

  10. Mona 8. oktober 2012 at 08:46 #

    Hej Mette!
    Tak for et vigtigt indlæg! For det er nemlig rigtig, at alting meget hurtigt kommer til at se glittet og perfekt ud, når det har været en tur gennem photoshop-maskinen, men at det er lige så vigtigt at høre om de krea-projekter, der går galt (i øvrigt synes jeg halstørklædet er blevet flot, under alle omstændigheder).

    Jeg er strikkelærer og underviser den “nye generation”af krea-kvinder i Spanien, og da mange af dem er begyndere, er der også en del optrevling (og banden og svoren), og dér prøver jeg altid at forklare, at det at strikke lige så meget handler om at nyde processen i at skabe noget og finde en tilfredshed i, at hvis man ikke kan lide det, man ender med at sidde med, kan man heldigvis lave det om. Denne er hermed også rettet mod tørklædet med boblerne (og jeg forstår dig i øvrigt så godt – det ER pisseirriterende at måtte erkende, at man ikke er tilfreds). God strikkevind fremover!

    • Mette 8. oktober 2012 at 10:34 #

      Tusind tak, Mona! Du har så evig ret. Og derudover lærer man også noget nyt hver gang. Denne gang var det for mig en opdagelse af, at snoning slet ikke er så svært. Det var jeg ret glad for at opdage :-)

  11. Zuzana S. 8. oktober 2012 at 09:05 #

    Hvad skriver du her Mette, jeg synes at den er helt fantastisk. Det bliver til en mega sejt snood. Jeg elsker den :-)

    • Mette 8. oktober 2012 at 10:35 #

      Tak Zuzana :-)

  12. Monstermønster 21. oktober 2012 at 19:21 #

    Jeg blir så glad hver gang jeg oppdager noen som tør blogge om fadesene også, for de er det jo garantert mange av når vi lager noe. Alt kan ikke gå som planlagt. Jeg elsker å vise frem min barselgave som passet tilslutt til meg selv… og nei, jeg er ikke ett år i størrelse.

    • Mette 21. oktober 2012 at 19:29 #

      Hi hi… åh ja, jeg tænker, der er rigtig mange projekter derude, som ikke bliver til noget.
      Skøn blog du i øvrigt har! Jeg har tilladt mig at sætte den på min blogroll ;-)

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates