En weekend med kreative indtryk

Denne weekend foregår på den anden side af skrivebordet, så at sige. Denne weekend har jeg nemlig ikke begravet mig i kreative projekter herhjemme på fabrikken. Jeg har været ude i verden for begrave mig i kreative indtryk.

I fredags var jeg til Kulturnatten her i København og lagde ud med at varme op til begivenheden ved at besøge min veninde Lines arbejde, Cyklistforbundet. I sammenligning med hvad vi plejer at besøge, (Line og jeg tager nemlig traditionen tro af sted hvert år), så er Cyklistforbundet ikke helt en klassiker. Men nu bliver det uden tvivl vores faste udgangspunkt!

De har nemlig fået den fantastiske idé, at man kan komme forbi og ‘pimpe sin cykel’, inden man cykler ud i Kulturnatten. Og der var nærmest ikke det, som man ikke kunne lave. Sugerør og perleplader på cykelegerne, stofbetræk på sadel og styr samt glimmer, stjerne og spray til at dekorere selve cyklen. Det eneste der manglede var blot lidt garn og en hæklenål, så man kunne hækle et sadelbetræk eller en blomst til styret. Vi kunne således snildt have brugt hele aftnen her, men valgte i stedet blot at lave et par nummerplader til vores cykler, så vi også kunne nå at lave andre ting.

Heldigvis har Cyklistforbundet lavet en række videoer med tips og tricks til, hvordan du kan pimpe din cykel, selv om det ikke lige er Kulturnat. Tjek videoerne her – og så vil du hurtigt genkende hende, der sidder bag mig på billedet. Hun må vist være det man kalder cykel-deko-guruen i Danmark!

pimp din cykel, cyklistforbundet

Og nu vil jeg forsætte ud i de kreative begivenheder og tage til Kreativ Hobby Messe med min mor i Frederiksborghallen i Hillerød. Åh, denne weekend er jo et sandt overflødighedshorn af kreativ inspiration! Skønt!

Rigtig god søndag til alle – måske vi ses i Hillerød?

Læs også om:

2 Responses to En weekend med kreative indtryk

  1. Tulle Momsemor 14. oktober 2012 at 18:09 #

    Uden tvivl en skøn ide, elsker når jeg ser en pimpet cykel – man bliver så glad :)

    • Mette 14. oktober 2012 at 18:32 #

      Det er go’ stil ;-)

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates