TAK!

Mit gode, gamle farmor-hjerte er ved at flyde over af taknemmelighed i disse dage… For det første er jeg helt utrolig rørt over alle jeres søde beskeder, da jeg fortalte om mit nye samarbejde med Sus Gebhard fra Gepard Garn og Uldstedet. I er mange, der deler min begejstring for ideen om at lave Danmarks første ‘online knit-along’ og tilmeldt jer Farmorfabrikkens Strikkeklub. TAK! Jeg var så bange for, at jeg måske skulle sidde her på fabrikken og strikke helt alene…

Det stik modsatte har heldigvis vist sig. I er nemlig rigtig mange som har tilmeldt jer. Og jeg håber, at endnu flere har lyst til at være med (pssst… tjek Farmorfabrikkens Strikkeklub lige her, hvis du vil vide mere). Men jeg må også indrømme, at den overvældende opbakning lidt tog numsen på mig. Så jeg har haft travlt med at opgradere min første plan om, at man blot kunne tilmelde sig ved at sende mig en mail – til en ny plan, der inkluderer tekniske hjælpemidler. Derfor kan I nu helt simpelt tilmelde jer blot ved at taste jeres mailadresse ind lige her (hvis I har tilmeldt jer tidligere, behøves I ikke at gøre det igen).

For det andet er jeg blæst omkuld af taknemmelighed på grund af det her:

I de nye numre af Strikke- og Symagasinet er Farmorfabrikken nemlig anbefalet som månedens krea-blog. Gisp! Jeg måtte lige knibe mig selv i armen, da jeg stod med bladene i hånden uden for min lokale bladkiosk. Jeg er nemlig ret begejstret for magasinerne, så det var helt surrealistisk at se sit eget navn lige dér! Så dér stod jeg – med tandpastasmil og strålede til hele verden, selv om det bogstavelig talt pissede ned fra en grim, grå himmel…

I sidste ende er det jer, jeg kan takke for alle de gode ting, der sker her på Farmorfabrikken. For uden jer havde her slet ikke været lige så sjovt. Så tusind, tusind TAK, fordi I læser med! Og ha’ så en bragende god aften :-)

Læs også om:

10 Responses to TAK!

  1. Mie Sørensen 16. oktober 2012 at 22:23 #

    Det er vist lige så meget os, der skal sige tak til dig.
    Jeg synes du formår at formidle strikning til en gruppe, der måske føler sig lidt overladt til “de ældre”
    Jeg er omtrendt jævnaldrende og er totalt autodidakt strikker, da min gamle farmor, (jeps hun lærte mig at strikke) ikke rigtig kan andet end ret og vrang.
    Du giver mig glæden til at fortsætte, og lysten til at udforske lidt mere af det her meget store univers.

    Tak for inspirationen og ærligheden i dine indlæg… For GUD hvor er det frustrerende at det ikke vil som en selv. ;-)

    Og tillykke med benævnelserne.

    P.s. Vil gerne tilmeldes strikkeklubben
    Msh@bonsoir.dk

    • Mette 16. oktober 2012 at 22:26 #

      Øj, tusind, tusind, tusind tak for din besked. Det betyder helt utrolig meget for mig! Jeg sætter straks din mailadresse på listen og glæder mig til at kunne vende tilbage med den første opskrift :-) Kh, Mette

  2. Stinne 16. oktober 2012 at 23:02 #

    Kære Mette, jeg synes at både omtale og strikkeklubssucces er så yderst velfortjent. Jeg er forholdsvis ny læser af din blog, men den har allerede haft sin indvirkning på mig. Min mormor lærte mig at strikke som 7 årig, og jeg lærte de fleste basics, men hvad jeg dog ikke lærte var at følge en opskrift. Og gud hvor har det irriteret mig. Men efter jeg “faldt” over farmorfabrikken tog stædigheden og nysgerrigheden over, nu skulle det være. Indtil videre har jeg fabrikeret 4 par tubesokker, 1 djævlehue, 1 kyse, benvarmere og en lille poncho med hætte. Så 1000 tak for en fantastisk blog. Kh. Stinne

    • Mette 17. oktober 2012 at 07:34 #

      Hvor blev jeg glad for din besked, tusind tak Stinne! Det betyder helt ufattelig meget for mig! Og hvor er det sejt, at du har fået så mange ting fra hånden – wow! Det lyder som om, at din mormor såede nogle rigtig gode ’strikke-frø’ i dig :-)
      Kh, Mette

  3. Gerda 16. oktober 2012 at 23:05 #

    Hejsa…. Savner min gamle strikkeklub på Færøerne, så jeg vil rigtig gerne tilmeldes her :) glæder mig og tak for at jeg må være med…. Gerdajoensen@gmail.com

    • Mette 17. oktober 2012 at 07:27 #

      Det kan jeg godt forstå :-) Jeg sætter straks din mailadresse på listen. Kh, Mette

  4. Irene 17. oktober 2012 at 12:20 #

    Tillykke med udnævnelsen. det er da bare flot og helt fortjent.
    Jeg har fulgt bloggen længe og er en “gammel” habil strikker men/og har tilmeldt mig strikkeklubben. Det lød da for spændnede til at jeg kunne lade være ;o)

    • Mette 17. oktober 2012 at 15:57 #

      Tusind tak, Irene – og hvor er det skønt at høre, at du har lyst til at være med i Strikkeklubben :-)

  5. Tulle Momsemor 17. oktober 2012 at 16:57 #

    Tillykke!
    Det må sørme da varme helt ned i sokkeholderne :)

    • Mette 17. oktober 2012 at 20:44 #

      … og helt ud i tåspidsen ;-)

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates