Stofrester kalder på eksperimenter

Jeg har været en ‘handicappet farmor’ den sidste uges tid. Med andre ord så har jeg hverken kunne strikke eller hækle, da jeg er kommet til skade med min venstre hånd. Man kunne snildt mistænke mig for at have overbelastet hånden med timevis af nørklerier. Men nej – min hånd er skadet, fordi jeg (hold nu fast) har stået på hænder.

Når jeg ikke lige sidder i sofaen, så befinder jeg mig ofte i det lokale Crossfit-center. Og her skulle vi sidste gang – som så mange gange før – stå på hænder og lave armbøjninger (læs: jeg kan stå på hænder og lave en promille af en bøjning. Men en hel armbøjning, ha ha… det må blive i mit næste liv!) Nåh, men på en eller anden måde får jeg lavet en dum drejning med min hånd. Derfor har jeg nu ikke længere en hånd, men et stift bræt med fem fede pølser.

Jeg kan således af erfaring fortælle, at det er umuligt at holde om et par strikkepinde eller en hæklenål, når man ikke kan bøje fingrene. Men jeg har til gengæld fundet ud af, at man godt kan sy! He he! Mit bræt af en hånd er faktisk helt utrolig praktisk i forhold til at holde stoffet lige. Min skade var altså en kærkommen lejlighed til at eksperimentere lidt med mine mange stofrester og afprøve nogle nye ting, som ikke krævede præcisionsarbejde. Den lille fyr på billedet er således blevet til på baggrund af en stiv hånd, en bunke stofrester og et par ideer til et nyt barsels-kit. Det er sq da slet ikke så tosset ;-)

Læs også om:

10 Responses to Stofrester kalder på eksperimenter

  1. RikkeRøjkjær 19. oktober 2012 at 23:12 #

    jaja – nød lærer nøgen kvinde at -æhhh SY!

    God bedring med hånden.
    RikkeRøjkjær

    • Mette 19. oktober 2012 at 23:41 #

      Ha ha ha… hvor er det fint sagt :-) Og tak!

  2. Tulle Momsemor 20. oktober 2012 at 18:47 #

    God bedring med hånden og RESPEKT for at du overhovedet kan stå på hænder :)
    Den lille fyr er da total bedårende !

    • Mette 21. oktober 2012 at 13:38 #

      Tusind tak, Tulle Momsemor :-)

  3. nadia 22. oktober 2012 at 12:24 #

    Åh, din stakkel. Håber at det går bedre allerede.
    Jeg må dog “rette dig” og fortælle, at det ER muligt. Jeg har i alt fald strikket håndledsvarmere med gips på armen, stive (og tykke) fingre. Strikkepinden sættes bare i spænd. Bum. Svært til at begynde med, men man lærer det utroligt hurtigt.

    Nu slog det mig lige, at jeg er højrehåndet og det var netop dén hånd, der brækkede…

    Men når du så syr sådan et fantastisk lille monster med stive fingre – så burde jeg slet ikke give råd. Tusind tak for en lækker blog!

    • Mette 22. oktober 2012 at 15:34 #

      RESPEKT! Du er en vaskeægte strikker, når du sådan strikker med en brækket arm :-) Det synes jeg godt nok er sejt. Jeg tror måske alligevel, at jeg havde givet lidt op i den situation?

      Og tak – hånden har det allerede meget bedre. Den var bare lidt træt af livet, tror jeg ;-)

  4. Christina 8. november 2012 at 14:34 #

    Hej!

    Jeg er så nysgerrig, at jeg nu bliver nødt til at spørge dig; hvilket kamera bruger du når du tager billeder?

    • Mette 9. november 2012 at 19:56 #

      Hej Christina

      Du er altid velkommen til at spørge :-) Jeg bruger et ældre spejlrefleks-kamera, nærmere bestemt et Nikon D70s. Og nogen gange er jeg så heldig, at min kæreste napper et par med hans fede (og spritnye) Canon 5D MARK III.

      Kh, Mette

    • Christina 10. november 2012 at 15:09 #

      Tak, for svar! Jeg kunne ikke lige lure, den rigtig, flote, sløret baggrund af :)

      • Mette 11. november 2012 at 17:57 #

        Aaah ja, den slørede baggrund er taget med kærestens Canon og med optikken “Carl Zeiss 50mm f/1.4” (jep, han er temmelig nørdet med hans gear – jeg havde aldrig kunne repetere det, he he…)

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates