Eksperimenternes tid fortsætter på Farmorfabrikken. I disse dage er jeg vist mere i legehumør end produktionshumør. Det føles nemlig ret skønt at få afprøvet alle mulige ideer, der længe har rumsteret inde i baghovedet. Det føles især fantastisk, at jeg tillader mig selv at lave fejl og forkaste de ting, der ikke lige umiddelbart hitter (vel at mærke uden at slå mig selv i hovedet). For de ting afføder andre og nye ideer – og så kører idémøllen…
Som I ved, har jeg bl.a. kæmpet lidt med at få strikket et halstørklæde af det lækre vamsede garn Dante, som jeg forelskede mig i for et stykke tiden siden. Men dutterne i den opskrift, som jeg først havde fingrene i, satte et punktum for dét strikkeeventyr – selvom jeg ellers var temmelig begejstret for snoningerne. Men der var ingen vej tilbage. Det halstørklæde måtte lade livet og efter en lidt tårevædet optrævling genbrugte jeg garnet til at lege med forskellige strikketeknikker (minus noget med dutter!). Så nu har jeg fundet ud af, at Dante gør sig ret godt i perlestrik. Derfor har jeg lystigt strikket på det her halsrør og er nu kommet hertil:
Jeg kan dog ikke helt finde ud af, om jeg skal have færre masker, så røret kommer tættere på halsen – eller flere rækker, så det får mere fylde? Eller skal jeg både lave flere masker og flere rækker, så det bliver giga-tykt og kan foldes to gange rundt? Hmmm… endnu en ting jeg lige må sove lidt på.





























Sjovt, jeg har lavet akkurat det samme rør. Et i en grønlig farve og et i brunlig. Mine er strikket med 59 masker, så det er noget mindre.
Det er en virkelig fin farve du har fundet der og synes altså også det er fint når det hænger sådan som dit gør. Det varmer måske bare ikke så meget op om halsen….
Ha’ en dejlig dag. Knus Sarah
Sjovt, og grøn og brunt er også et HIT! Jeg må vist prøve både at lave et mindre (tak for tip om 59 masker) og et langt, som kan vikles to gange rundt.
Håber alt er vel hos dig i det jyske. Hils omkring :-) Knus!
Uha det er en af de svære. Tror måske det ville blive rigtig fedt hvis der var flere masker men samme antal rækker omvendt ville en med færre masker og flere rækker også være fin. Though choise…
Mvh Rikke
Hm, ja – det er ikke helt nemt. Tror jeg hælder mod at lave flere masker, så man kan sno det to gange om halsen. Så varmer det ekstra… Men gid ens strikketøj dog nogen gange fungerede som en computer. Så kunne man delete, fortryde og hoppe frem og tilbage i arbejdet ;-)
Så fint! og virkelig lækkert garn! det frister:-) Hvilken størrelse pind har du brugt?
Tusind tak, Karina. Jaaa, garnet er mega lækkert – tykt og vamset! Jeg har brugt pind størrelse 12. Det føles nærmest som at strikke med forlængede pegefingre, ha ha…
Hvad med at strikke en kant på, fx med snoninger? Så kommer det tættere på halsen?
Go’ ide, Astrid. Jeg skal helt sikkert også lave et med snoninger – for de dér snoninger er jo faktisk ret et hit!
Var det godt at få manden hjem igen ;-) Glæder mig til vores cocktails & strik!
Skal det varme, så skal det kunne nå to gange rundt.
Hej Tina – det tror jeg også. Jeg må vist bare op på hesten igen og igang med en ny version :-)
Hejsan
Såna fina ting du laver. Halsröret var riktigt flot. Unskuld min dårlige danska, men jag bor i Malmö, men arbejder i Kobenhavn.Du må gerne besoge min blog hvis du vil.
Ha en fortsat dejlig sondag .
Tusind tak :-) Og no worries, jeg forstår da snildt, hvad du skriver :-)
Jeg har lige været forbi din skønne blog. Jeg er HELT VILD med chokolade-pungen, hi hi… Uh, sådan én kunne jeg ikke have, for så ville jeg jo konstant have lyst til chokolade ;-)
Som Tina skriver: 2 gange rundt – så er der varmt, men hvor er det nu flot!
Jeg tror også lidt, at det er det, jeg tænker :-) Jeg må op på hesten igen og igang. Men ja, perlestrikken er et hit! Så langt så godt :-)
Hvis det skal nå to gange rundt, hvor mange masker tror du så du når op på? Har du en guide til perlestrik et sted på bloggen?:-)
Hej Katja
Du kan se en video, hvordan du laver perlestrik her:
http://www.garnstudio.com/lang/dk/video.php?id=20
Hmm… jeg har ikke regnet ud, hvor mange masker, jeg skal op på, hvis det skal to gange rundt. Men jeg tænker 140-160, måske?
Tak for det..:-) Hvor mange garnnøgler vurderer du, at du kommer til at bruge?
Hmmm… Godt spørgsmål ;-) Til det her har jeg brug lidt over 2. Men hvis jeg skal lave det dobbelt så stort, så er det nok nærmere 5-6 nøgler?
Hej, Har lige fulgt kommentarerne. Hvis du laver den større så den kan nå 2 gange rundt, vil den også være stor nok til at du kan trækken den ned over skuldrene og bruger den som en lille poncho.
Sådan en har jeg lavet i perlestrik – dog som en møbius hvor den drejer undervejs, men ide´’en er jo den samme:)
hilsen Jette Friis
Uh, tak for det tip, Jette! Det er jo faktisk ret smart :-)
Hej!
Dit projekt minder om “gap-tastic” hals-tingen som du kan finde på Raverly http://www.ravelry.com/patterns/library/gap-tastic-cowl
Du kan jo sammenligne strikkefasthed og regne videre på hendes maske antal.
Det ser flot ud i øvrigt!
Uh, genialt – tak Helle! Fantastisk tip :-)