Siden jeg kyssede på min kæreste for første gang for over 7 år siden, har jeg fået adventsgaver af min svigermor. Jeps, jeg har ikke alene scoret verdens bedste kæreste, men også en fantastisk sød svigermor. Hvert år laver hun adventskalender til familiens seks børn (dvs. fire af dem er børnebørn og to af dem er kæresten og jeg… så nogle frynsegoder findes der altså alligevel, selvom man ikke har produceret børnebørn). Det er altid nogle rigtig fine adventsgaver, som man ikke er i tvivl om, at hun har brugt lang tid på både at finde og pakke ind. Det er enormt hyggeligt!
I år synes jeg, at det var på høje tide, at hun også blev forkælet lidt den anden vej. Derfor har jeg lavet en adventskalender til hende. Af gode grunde kan jeg desværre ikke vise, hvad jeg har puttet i gaverne, men jeg kan vise jer, hvor fine de ser ud. Jeg har nemlig fundet de yndigste kasser i Søstrene Grene (hurra, for den butik!), som passer perfekt til de forskellige gaver, som jeg har fundet. Kasserne er jo nærmest en gave i sig selv, så fine som de er! Jeg kan derfor på det varmeste anbefale dem til jer, der måske i skrivende stund løber rundt med sved på panden og er igang med at forberede årets kalender- og adventsgaver inden det går løs om et par dage…




























Iiih, hvor fint. Dem bruger jeg også:-) har på det sidste brugt dem til kaninranglerne fra “Velkommen til Verden” bogen, som er røget diverse steder hen som barselsgaver i Søstrene grene bokse og med et fint “Homemade” bånd om, som jeg fandt i Panduro:-) Var i øvrigt kort forbi julemarkedet søndag, men du var der ikke, men sikke nogle fine ting, I havde fremme.
Mange hilsner,
Ingrid
Æv, at jeg ikke lige sad på min pind. Men jeg sidder der sandsynligvis nok igen næste år ;-)
Og god ide med kaninrangle-kasse-barselsgaven – wow, det må være nogle glade forældre til sådanne nogle skønne gaver!
Kh, Mette
Det er da en dejlig svigermor at have – vi får også gaver hver år fra min svigermor, men indholdet er altid det samme fra år til år. Gløgg, en pose pebernødder mm.
Rigtig god ide med æskerne – også ser det jo bare rigtig flot ud.
Mums, det lyder som en god jule-goodiebag :-)
Til lykke søde du, med at være kommet ind i sådan en dejlig familie. Juleknus fra Charlotte.
Tusind tak – og juleknus lige tilbage :-)
God idé! For sådan en er jeg :)
Det er jeg normalt også ;-)
Orv hvor sødt af dig!! Vi plejer at få gaver også fra svigermor, men i år er den vist gået til lille A. Hvem får mon mest ud af det?? farmor eller barnet?? ;)
KH
Ha ha ha… ja, jeg nyder det også så længe det vare. Og mon ikke det er farmor, der er vinderen de første par år ;-) Kh, M
Hvor sjovt,
Det er også de kasser jeg har brugt iår til mine børn, svigerdøtre og barnebarns adventsgaver. 6 ialt.
De drog hjem med hver sin kasse under armen i søndags, så nu håber jeg alle gaverne falder i god jord :-)
Hold da op, du får også lavet en hel del kasser :-) Heldige familie!
Smukke æsker til smukke gaver – faktisk lige det jeg har kigget efter til mine hjemmelavede julegaver – tak for det og tillykke med den dejlige svigermor – de er guld værd :)
Perfekt, så var det jo god ‘timing’ :-)