Hvis jeg skulle vælge 5 krea-bøger, som jeg måtte tage med på en øde ø

Strikkebøger

Jeg har som tidligere fortalt (her) et lettere ambivalent forhold til krea-bøger. For da jeg tog hul på garnet som hækle-novice for et par år siden, blev jeg gang på gang slemt skuffet over udvalget af bøger på det danske marked. Det var lige før, at de var skyld i, at jeg aldrig kom igang. At jeg kastede garnet i ringen før kampen overhovedet var gået igang, hvis man kan sige det.

Det sidste års tid er der dog kommet flere (!!) bøger, som gør, at jeg nu hovedsagligt kun hælder til den ene side. Den positive side. Den begejstrede side. Den side, hvor jeg logrer vildt med halen, som en anden legesyg labrador, når jeg hører ordet “Krea-bog”. Og nu er der sørme kommet to mere af slagsen: Lene Holme Samsøe “Suveræn strik på den feminine måde” og Vibe Ulrik Søndergaards “Strikket med kærlighed. 24 modeller til piger i størrelse 3-8 år“.

Dem vil jeg vende stærkt tilbage til! Men lige nu vil jeg først tage fat i en tanke, der har rumsteret bagerst i mit hoved: Hvis jeg kun måtte tage 5 krea-bøger med på en øde ø – hvilke ville jeg så vælge? Hvis du havde spurgt for bare et år siden, så jeg havde uden tvivl kun taget Arne & Carlos’ “Julekugler” med uden at blinke med øjnene. Men nu ryster jeg nærmest helt i knæene bare ved tanken om at få det ultimatum. For jeg ville jo ikke KUN kunne vælge fem?!

Hvad ville du gøre? Det vil sige – hvilke bøger ville du tage med på en øde ø?

Læs også om:

12 Responses to Hvis jeg skulle vælge 5 krea-bøger, som jeg måtte tage med på en øde ø

  1. Tinna 16. december 2012 at 13:17 #

    Kan helt sikker tilslutte mig dine valg, men skulle jeg vælge 5 andre, så kunne det være ” Den fantastiske strikkebog, Naturlig strik, I min mosters hus, Mere feminin strik og kunsten at strikke en ø.
    Men vil da helt sikker savne alle de andre, men nu er der heldigvis ikke så mange øde øer, man kan vansmægtes på, når man som jeg, bliver på land ;0)

    • Mette 16. december 2012 at 19:35 #

      Hi, ja – det virkelig svært at vælge, så det er godt, at verden er ved at løbe tør for øde øer ;-)

  2. Anja 16. december 2012 at 15:04 #

    Jeg tror, at det ville være:
    * Naturlig strik
    * Aschehougs Strikkebog
    * På pinde og nåle
    * Julekugler af A&C
    … og så er jeg i tvivl, for jeg har to hæklebøger med masser af blomster og andet pyntegodt… Begge på tysk, men originalsproget er engelsk.

    Jeg bruger også rigtigt meget internettet som min inspiration – især Ravelry og blogs.
    Den oplevelse, som du som novicestrikker/-hækler have med biblioteksbøgerne, har jeg også haft! Jeg gik næsten død i det, inden jeg var begyndt, så det var også mine nørkleveninder og diverse enkelte opskifter fra internettet samt hækle- og strikkevideoer fra youtube, der hjalp mig videre.

    • Mette 16. december 2012 at 19:34 #

      SKØN bogliste du har! Og hvor er det fedt at høre, at det ikke kun er mig, der havde en dårlig start på krea-bøgerne :-)

  3. Tine 16. december 2012 at 20:23 #

    Jeg har været så heldig at få Gitte Schou Hansens bog “Sjov for børn med tråd og garn” til min fødselsdag for nylig.

    Den er helt fantastisk – ikke så meget til mig selv, mere til at føre ældstedatteren på 10 længere ind i dette fantastiske univers, som krea-verdenen nu engang er.

    • Mette 16. december 2012 at 20:42 #

      Uh, den kender jeg ikke – tak for tippet, Tine :-)

  4. Louise 16. december 2012 at 21:36 #

    Jeg ville vælge Lene Holme Samsøes bøger, at strikke en ø og dominostrik af Vivian Høxbroe. Derefter ville jeg sørge for netforbindelse og tjekke ravelry og strikkeblogs ud

    • Mette 17. december 2012 at 20:43 #

      Ha ha…. god pointe med internettet ;-)

  5. Inge Lise 17. december 2012 at 10:56 #

    Hej
    Jeg ville vælge “Mere feminin strik, “Dominostrik i farve og form”, “Kæk og klassisk børnestrik” “Vild med varme tasker” og “Sødt og blødt – strik til små prinser og prinsesser” – hvis det kun måtte være strikkebøger, ellers ville der nok snige sig et par bøger med patchwork og “Tilda”

    • Mette 17. december 2012 at 20:42 #

      Uh, fine bøger, du nævner – dem må jeg vist kigge lidt nærmere på :-) Tak, Inge Lise!

  6. Tulle Momsemor 18. december 2012 at 09:11 #

    Hmm.. jeg er desværre bidt af en gal computer og forbundet med internettet via navlestrengen.. jeg ville tage min bærbar med (der er selvfølgelig strøm) for her har jeg adgang til hele verden og dens mangfoldighed af kreativitet :)

    • Mette 18. december 2012 at 21:36 #

      Hi hi… god pointe :-)

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates