Julen står for døren og jeg er i færd med at pakke min taske for at drage til Sommerhusland, hvor jeg vil fejre juleaften med hele den pukkelryggede og nyde et par stille, afstressende feriedage med min kæreste (for i sommerhuset er der hverken internet eller mobilforbindelse – så der bliver vitterligt stille). Men inden jeg smutter, vil jeg lige ønske jer alle en helt igennem vidunderlig jul! Jeg håber, at den må blive fortryllende hyggelig og lige præcis dét, som du ønskede dig.
Jeg glæder mig meget til at komme hjem til Farmorfabrikken igen fredag den 28. december – for så vil jeg for alvor tage hul på den første opskrift i Strikkeklubben. Så er strikkepindene kridtet og garnet på plads. Er du også klar til at gå igang? :)
Ps. Tjek lige denne über, über skønne jule-papirvimpel, som min søde krea-kollega Louise har lavet til mig. Er den ikke fin?
Pps. Mangler du stadig årets julestjerne? Så er der en fin opskrift på en strikket én af slags lige her :)




























Rigtig, rigtig glædelig jul til dig også kære Mette :) Håber det bliver en fantastisk en af slagsen!
KH
Tak, og i allerhøjeste grad i lige måde, søde Anne :-) Kh, M
Rigtig glædelig jul til dig, håber du har strikkepinde med på juleferie.
Hilsen Anne
Jeg har fået en sokkeopskrift og lidt sokkegarn i adventsgave – så dem har jeg sneeeeget med i tasken ;-) Kh, Mette
Du ønskes også en rigtig glædelig jul! Det bliver helt bestemt spændende med strikkeklubben. Jeg kan godt forstå, du glæder dig.
Jaaaa… Også rigtig glædelig jul til dig, Anita :-)
Også rigtigt glædelig jul herfra! :)
Tak, og i lige måde, Helle :-)
Og rigtig meget det samme til dig!!! Glæder mig til fortsat at følge med på den anden side af and og ris a la mande :-)
I lige måde, Anne-Mette – håber du er kommet igennem første del ;-)
Jeg blev farmor til en lille pige som hedder Liva i marts,så det er jo helt super at kunne tilmelde sig netop denne klub. Jeg glæder mig til at følge med. Kærlig hilsen Britt
Stort tillykke med lille Liva (sikke et skønt navn!) og hvor er det dejligt, at du har lyst til at være med i Strikkeklubben :-)
Kh, Mette
Jeg håber at I fik en fantastisk dejlig jule – det lyder bare SÅ hyggeligt :)
Tak, det gjorde vi! Og mange gang i lige måde :-)