DIY: Sarah Lunds halsrør

Du tænker sandsynligvis, at jeg må ha’ fået noget galt i halsen – at jeg må ha’ misforstået noget, som resten af Danmark ellers efterhånden opfatter som almen viden. Nemlig at Sarah Lund er kendt for en sweater, ikke et halsrør. Doh! Men det hænger blot sådan sammen, at jeg strikkede det her halsrør, mens jeg så Forbrydelsen II på dvd (jep, jeg er én blandt millioner, som er en sæson bagud). Så for mig, at det her blevet mit Sarah Lund halsrør.

Strikkeværket her har været temmelig længe undervejs og endda set dagens lys i et par forskellige versioner – én med snoninger og dutter, én i perlestrik – blot for at blive pillet op igen og igen. Men da Sarah Lund indtog skærmen, klikkede strikkepindene derudaf, nærmest som på automatpilot og i et tempo, der steg og steg i takt med at serien blev mere og mere spændende. Og vupti – inden gerningsmanden overhovedet var fundet, hang der et nyt halsrør om halsen på mig…

Opskriften er simpel: Grib 3 nøgler Dante fra Gepard Garn, slå 30 masker op på pinde nr. 12 og strik derefter i rib (2 ret, 2 vrang). Når halsrøret har den ønskede længde (alt efter om det skal 2, 3 eller 4 gange rundt om halsen?), lukker du af og syr de to ender sammen. Mit halsrør kan slynges 3-4 gange rundt og er ca. 140 cm langt.

Jeg har desuden netop set en super fin opskrift på et andet lækkert halsrør, der også kan fungere som en skulder-poncho – se bloggen Knit & Bake lige her.

Læs også om:

14 Responses to DIY: Sarah Lunds halsrør

  1. Emilie 9. januar 2013 at 17:26 #

    Det ser virkelig lækkert og blødt ud!

    Sidste vinter strikkede jeg et lignende halsrør, blot i perlestrik.
    I det lange løb endte jeg dog ikke med at være helt så begejstret for det, som jeg havde forestillet mig, for det blev længere og længere, jo mere jeg brugte det. Til sidst skulle jeg vikle det flere gange rundt, end hvad jeg oprindeligt havde skullet for at få det til at sidde tæt til halsen og varme. Denne vinter har jeg derfor tænkt i andre baner, hvad angår halsrør. :-)

    Jeg håber, du bliver mere glad for dit, end jeg blev for mit, for dit ser smadder dejligt ud.

    • Mette 9. januar 2013 at 17:29 #

      Åh, jeg krydser fingre for, at mit halsrør ikke løber fra mig, så at sige ;-) For ja, det er mega vamset og lækkert.
      Hvad fandt du på i år i stedet?

      • Emilie 9. januar 2013 at 21:19 #

        Jeg kastede mig ud i det simple projekt at hækle et meget bredt halsrør, som ikke skal vikles rundt, men blot trækkes over hovedet. Fordi det er så bredt, får det den samme store “fylde”-effekt a la et halsrør, der vikles mange gange. Du er velkommen til at se det afbildet på min blog. Jeg har dog ikke brugt halsrøret så meget (endnu), fordi jeg lige nu er bosiddende i Holland, hvor vinteren har været ret mild (ind til videre). Men jeg vender snart tilbage til Danmark, hvor den sibiriske vinter jo er på vej (har jeg hørt), så jeg får måske snart stor brug for mit halsrør. :-)

        • Mette 10. januar 2013 at 08:25 #

          Øj, det er MEGA fint! Kan godt forstå at du er glad for det. Og jeps, den føles som om, at vinteren er på vej igen. Det var i hvert fald koldt i morges!

          • Emilie 10. januar 2013 at 15:35 #

            Tak!
            Jeg er i al fald beredt, hvad angår vinterkulden. :-)

  2. Pia 9. januar 2013 at 18:15 #

    Det ser da bare super fedt ud – og nemt :) Tak for inspiration, jeg er sikker på at det skal prøves her (vores ene datter har spurgt efter et), der bli’r så nok ikke et Lund-halsrør, der er jeg for sent ude, men måske et Borgen i stedet ;)

    • Mette 9. januar 2013 at 18:38 #

      Ha ha… god ide! Jeg er sikker på, at Borgen-halsrøret bliver mindst lige så godt :-)

  3. Anne-Mette 9. januar 2013 at 19:48 #

    Årrrhh… dét ser bare dejlig varmt og lækkert ud :-)

    • Mette 10. januar 2013 at 08:26 #

      Dét var i hvert fald dejligt at pakke sig ind i her i morgen-vinter-kulden :)

  4. Tulle Momsemor 10. januar 2013 at 08:04 #

    Ser dejlig varmt og blødt ud – også en super opskrift. Ideen med at kunne trække det ned og varme skuldrene er rigtig god :)

    • Mette 10. januar 2013 at 08:19 #

      Det ligner nemlig noget, man har lyst til at putte sig i her i vinterkulden

  5. Estrid 10. september 2013 at 09:37 #

    Kære Mette.

    Har du forslag til andre garnkvaliteter, som måske ikke er så kostbare? Jeg vil rigtig gerne prøve røret af, men jeg er ikke en erfaren strikker, og har tidligere brændt nallerne på alt for kostbart garn til et strikkearbejde, som bare ikke var særlig vellykket.

    Bedste hilsner

    Estrid

    • Mette 10. september 2013 at 10:51 #

      Hej Estrid

      Åh, jeg har desværre ikke noget bud på stående fod. Prøv at spørg din lokale garnbutik efter et tilsvarende garn. Jeg er ret sikker på, at de ved meget mere end jeg :-)

      Pøj pøj med projektet. Kh, M

      • Estrid 10. september 2013 at 12:33 #

        Oki doki. Det vil jeg prøve :-)

        Bedste hilsner

        Estrid

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates