ARHG! Her er beviset på, at man ikke (altid) kan lave flere ting, mens man strikker …

Strikkeklub, cardigan, hætte 014

Som sportskommentatoren så rigtigt sagde forleden dag, så lå Danmark ikke helt i vatter i håndboldkampen mod Ungarn. Farmorfabrikken har heller ikke ligget helt i vatter de sidste par dage …

Nogle af jer tænker måske, hvorfor søren (for at sige det med pænere ord end jeg egentlig lige føler) er der gået SÅ lang tid, før jeg er kommet med næste trin – aka hætten – i strikkeklubbens cardigan-projekt?! Her kommer årsagen: Min kæreste og jeg har netop solgt vores lejlighed. Og hurra – det er jo helt fantastisk! Men vi skal være ude allerede om 2 måneder, hvilket har skabt en lettere panisk stemning herhjemme, da vi ikke har noget nyt at flytte ind i.

Så nu vi surfer konstant rundt på diverse boligportaler for at finde et nyt hjem, mens vi forsøger at koordinere en kommende flytning. Det er desværre ikke helt let. Derfor har jeg forsøgt at strikke og surfe samtidig, da jeg jo ved, at mange sidder og venter på hætten. Jeg kan fortælle, at det er noget helt, helt andet end at sidde og strikke og se fjernsyn samtidig …

Åh, hvor har jeg lavet mange dumme fejl – sådan nogle fuldstændig hjernetomme fejl. Jeg har derfor pillet op et par gange, men nu er jeg da kommet lidt derudaf. Jeg troede derfor, jeg var på rette vej. Men så opdager jeg denne dumme, dumme fejl i glatstrikken. Ej altså – jeg piller simpelthen ikke op! Jeg ved jo, at I sidder og venter. Så den kommende ejer må altså overleve denne lille skønhedsfejl ;-)

Ps. Oveni det hele har jeg også lagt mig med influenza og fået en hacker på nakken, der hele tiden forsøger at sende spam ind på bloggen. Jeg strikker på livet løs, men beklager virkelig, at I må vente meget længere end jeg lige havde beregnet. Åh altså – hvorfor ramler alting altid på én gang …

Læs også om:

24 Responses to ARHG! Her er beviset på, at man ikke (altid) kan lave flere ting, mens man strikker …

  1. Susanne 26. januar 2013 at 12:43 #

    Kære Mette
    Jeg kender i den grad til at opdage oversete fejl, og min erfaring har bare lært mig, at jeg til evig tid fortryder, når jeg strikker videre… Det er øv øv, men pil det hellere op :-) :-)

    • Mette 26. januar 2013 at 14:13 #

      Åååh, min febersyge krop kan slet ikke overskue at pille det op, selv om jeg ved, at du har så evig ret :)

  2. Barbara 26. januar 2013 at 12:50 #

    Uha hvor irriterende!!! Ved godt det er et stort arbejde, men jeg havde ladet maskerne løbe, og så samlet dem op igen med en hæklenål. SÅ lang tid tager det heller ikke, og du vil være rigtigt glad for resultatet!!!

    • Mette 26. januar 2013 at 14:14 #

      Du har så ret :) Jeg kan bare slet ikke overskue det, og jeg ved, at der er mange, der sidder og venter på en vejledning :-/

  3. Anni Andersen 26. januar 2013 at 13:22 #

    Hej kan jeg nå at være i strikkeklubben og få den del af opskriften som allerede er sent :-)
    ana@tdcspace.dk,

    • Mette 26. januar 2013 at 14:15 #

      Hej Anni

      Så snart opskriften er strikket igennem, så uploader jeg den her på bloggen. For så har jeg også fået rettet den helt til :) Jeg håber, at du vil hænge lidt i.

  4. Dorte 26. januar 2013 at 13:37 #

    Hej Mette
    Kender det – sådan noget sker desværre indimellem… Jeg tænker altid på, at amerikanske patchworkere faktisk ofte MED VILJE laver en fejl i deres kæmpe quilt-tæpper. Årsagen er, at man skal kunne se, at det er lavet af mennesker. For ifølge de forholdsvis religiøse amerikanere, så er det “kun Gud, der laver perfekte ting”. Jeg er bestemt ikke religiøs, men jeg synes, det er fint at være ærlig omkring, at vores kreating ikke er lavet på maskine, men af ægte personer.

    • Mette 26. januar 2013 at 14:17 #

      Ha ha ha… den tanke vil jeg holde fast i :) Jeg er nemlig langt fra Gud. Jeg laver masser af fejl – og det vil kunne ses ;-) Du gav mig lige lidt ekstra mod igen, efter jeg har brugt de sidste par timer på at sidde og slå mig selv i hovedet. Tak, Dorte :)

  5. Tulle Momsemor 26. januar 2013 at 14:04 #

    Øv, kender godt det med strikketøjet, jeg ender gerne med at pille op for jeg VED at det vil irritere mig for meget ;)

    Hvad hacker angår, så regner jeg med at du kører WordPress på eget webhotel?
    Du skal ALTID sørge for at både din WordPress installation og ALLE dine plugins er fuldt ud up-to-date-opdateret!

    Vælger man selv at hoste WordPress, følger der en masse arbejde med, det er også en god ide at følge med i om man bruger plugins, der har sikkerhedshuller:
    http://www.exploit-db.com/search/?action=search&filter_page=1&filter_description=wordpress&filter_exploit_text=&filter_author=&filter_platform=0&filter_type=0&filter_lang_id=0&filter_port=&filter_osvdb=&filter_cve=

    Håber du får løst problemet :)

    • Mette 26. januar 2013 at 14:21 #

      Tak, Tulle Momsemor. Og jeps, jeg er helt oppe på beatet med opdateringerne. Problemet ligger desværre bare i mit nye tema, der ikke vil tillade Captcha. Dvs. jeg kan godt installere Captcha, men den vil ikke du i kommentar-feltet. Men jeg har skrevet til deres support og afventer melding…

  6. Malene 26. januar 2013 at 14:40 #

    Øv øv øv, håber du kommer til hægterne snart, får hackeren lock outet, accepterer hatten og har lidt medvind i boligjagten ;0)

    • Mette 27. januar 2013 at 14:29 #

      Tusind tak, Malene – det gør jeg også ;-)

  7. Rie Mikkelsen 26. januar 2013 at 15:01 #

    Hej, god bedring – er selv i samme situation – forkölet PLUS en flytning, der truer. Har dog et sted at flytte hen. Men er ellers godt i gang med hätten, men kan se at jeg faar brug for coachning til sidst. Hilsner — Rie

    • Mette 27. januar 2013 at 14:28 #

      Tak Rie :) Jeg er netop kommet til hætten og har lige skrevet til strikdesigneren for at være sikker på, at jeg kan give den aller bedste coaching til vendingerne :) Jeg kan godt forstå, hvorfor der er mange, der er gået kolde her … Vendinger er tricky! Men når først man har knækket kode, så er de slet ikke så onde, som de umiddelbart ser ud til at være ;-)

  8. Tine 26. januar 2013 at 20:15 #

    Åh nej hader når det sker! Og så lige i starten

    • Mette 27. januar 2013 at 14:27 #

      Præcis. Det er noget rigtig møg :(

  9. Tine 26. januar 2013 at 20:16 #

    Hvad hedder dit garn og hvad er farven?

  10. Anna 27. januar 2013 at 11:18 #

    Du får lige et virtuelt klap på skulderen / en webkrammer herfra!
    – ting går ikke altid som man planlægger, og det er jo også helt okay!
    Håber du får løst boligsituationen, bliver frisk og får strikkeoverskuddet tilbage snarest.
    (Måske du kunne bruge alle dine trofaste læsere til at finde drømmeboligen??)

    • Mette 27. januar 2013 at 14:25 #

      Tak Anna – det var lige, hvad jeg havde brug for :-) Nu kan jeg lidt igen…

  11. Laila 28. januar 2013 at 20:25 #

    Nu med charme… Ikke fejl!

    • Mette 29. januar 2013 at 09:13 #

      :-)

  12. Maria 29. januar 2013 at 18:55 #

    Ja, jeg er jo en af dem der venter. Og kan det virkelig passe at der skal strikkes 15 cm fra mærketråden i str 12-18 mdr. Det passer bare minus ved min trøje. :-(

  13. Maria 29. januar 2013 at 18:58 #

    Hov den sendte før jeg blev færdig. :-/ Jeg håber du er kommet over din forkølelse og at I finder noget lækkert at bo i. Vi har selv lige solgt lejlighed og må en tur omkring mine svigerforældre. Men hellere have solgt og ikke fundet drømmehus (eller lejlighed) end at have fundet drømmen men ikke solgt. :-)

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates