Har du hede strikke-drømme om at producere bunkevis af sokker?

Sokker

Jeg har strikket et par sokker. ET PAR! En sok, to sokker. Det vil sige at jeg ikke bare har strikket den venstre og derefter kastet den højre ad helvedes til, da jeg ikke kunne overskue at skulle igennem sådan en rædderlig oplevelse én gang til (lyder det bekendt?) Næh nej, jeg ligefrem nød processen og strikkede møjsommeligt én til hver fod – det har jeg endnu ikke prøvet før.

For nogle år siden troede jeg ellers, at jeg var sådan én, der lærte at strikke ‘over-night’ og ugen efter kunne gå igang med at lave bunkevis af lækre, varme og vamsede vintersokker i samme tempo, som Se&Hør kan producere løgnhistorier om de kendte. Åh, tro mig – jeg kom hurtigt ned fra den piedestal igen. Jeg kunne jo slet ikke strikke. Så det var jo lettere naivt at tro, at jeg da ikke alene kunne lære at strikke ret og vrang på én aften, men også præstere det på et sæt strømpepinde?! Det var da mindst lige så dumt som at gå i bad med regntøj på. Siden er jeg gået lidt mere ydmygt til strikketøjet.

Efter jeg så havde lært at strikke gik der yderlige et par år, før jeg turde strikke sokker. Faktisk kan jeg takke Arne & Carlos for det. For i bund og grund er det deres skyld, at jeg med den største stædighed besluttede mig for, at nu skulle jeg altså lære at mestre strømpepindene! Jeg havde nemlig et brændende ønske om at strikke en kæmpe kollektion af julekugler. Og jeg kan fortælle, at når man først har strikket 10 forskellige julekugler, så synes sokkerne ikke længere at være en kæmpe udfordring.

Så hermed et lille tip til alle, der går med sokke-drømme. Start med julekuglerne! Dermed lærer du først at jonglere med strømpepindene, som var du verdensmester i Mikado. Dernæst kan du tage hul på den næste hurdle i sokke-udfordringen, nemlig hælen, og koncentrere dig om den. For tro mig – hvis du både skal få rynke i panden over strømpepindene OG hælen, så er der stor sandsynlighed for, at du vil give op. Det gjorde jeg i hvert fald.

Ps. En stor TAK til svigermor både for at give mig dette sokke-kit i adventsgave, som gav mig modet på at prøve igen, OG være min mentale støtte, da jeg endelig tog hul på udfordringen igen! Jeg har set min frygt i øjnene og vundet over angsten. Hurra! Nu kan jeg gå igang med storproducere sokker for alle de år, hvor jeg blot har drømt om at gøre netop det …

Læs også om:

24 Responses to Har du hede strikke-drømme om at producere bunkevis af sokker?

  1. lilian søgaard wogensen 7. marts 2013 at 18:06 #

    du kunne jo også lære at strikke 2 på een gang – så bliver de begge færdige samtidigt og endda ens.
    jeg har en sokkegruppe på facebook med ca. 760 sokkeenthusiaster
    http://www.facebook.com/liliansw#!/groups/254783267947461/
    desuden er der også en julekugle og andre kugler-gruppe af Arne & Carlos, samme sted.
    og som en ekstra oplysning, afholdes der en KnitCamp på Gammelbro Camping 22-26 august, hvor begge strikkekunster er repræsenteret…
    <3 <3

    • Mette 9. marts 2013 at 12:24 #

      FEDT – tusind tak for tippet Lilian, det lyder rigtig spændende! :)

  2. Tine 7. marts 2013 at 19:29 #

    Ihh hvor er det fedt for dig at du nu har klaret dit første par strømper :) De var faktisk årsagen til at jeg startede med at strikke overhovedet – og nu er det tarveligt at sige efter din historie, men det var det jeg startede med ;) Pæne var de ikke, overhovedet, især ikke når man er dum nok til at strikke første omgang ren ret og ikke en dyt som rib, hold da fast de var svære at få på!

    Hvis det er tillader jeg mig at smide et link til min blog hvor jeg har en rigtig nem opskrift på sokker –

    http://lillemormor.dk/hygge-sokker-til-dejlige-varme-tabasser/

    Hvis du skulle have lyst til at prøve kræfter med den :)

    Må iøvrigt sige at jeg ELSKER din blog, den er helt fantastisk, og jeg følger dig slavisk hver dag :)

    • Mette 9. marts 2013 at 12:24 #

      Hi hi… det er helt ok :) Og stor respekt for at du sprang ud i strikkeeventyret med strømper. Det er virkelig SEJT! Og så selv om ribben glippede ;-) Og TUSIND TAK for linket! Jeg er sikker på, at det ikke kun er mig, der får glæde af det. Tusind tak og tusind tak for de søde ord :) Det varmer helt vildt at høre!

  3. anne andersen 7. marts 2013 at 19:51 #

    Nej, jeg hader at strikke strømper, men har opdaget at man kan strikke to på een pind, joh det er rigtig nok.
    Lene Randorff lillestrik.dk har udgivet en lille booklet hvor det er skåret ud i pap fra tå til top, og så blir man fri for at smide det væk efter 1. sok
    mvh Anne

    • Mette 9. marts 2013 at 12:21 #

      Jeg tror vist, at jeg må tjekke hende Lene Randorff ud – tusind tak for tippet :) Kh, Mette

  4. Martina Neumann Gaarde 7. marts 2013 at 21:35 #

    Turen må snart være kommet til mig. Vil prøve det med julekuglerne først. Tak for tippet, Mette.

    • Mette 9. marts 2013 at 12:20 #

      Pøj pøj – jeg synes i hvert fald, at det hjalp at øve mig med strømpepindene før jeg decideret gik igang med strømperne :) God strikkelyst! Kh, M

  5. Ingrid 8. marts 2013 at 08:05 #

    Hvor er de fine dine sokker. Jeg har selv strikke kæmpe bunker af sokker, de sidste mange er strikket på rundpind med den magiske Løkke, er bare så dejligt nemt. Der ligger nogle fine videoer på you tube.
    Venlig hilsen Ingrid

    • Mette 9. marts 2013 at 12:17 #

      Det lyder spændende – strømper på rundpind med magisk løkke? Det er jeg vist ikke støt på før :)

  6. Tine 8. marts 2013 at 10:56 #

    Sejt!
    Synes umiddelbart det er kedeligt at strikke strømper, dog kan jeg godt klare et par til yngstedatteren på 9 måneder.

    • Mette 9. marts 2013 at 12:14 #

      Hi hi… jeg ved, hvordan du har det. Indtil nu har jeg også kun strikket strømper til de små, så det her par er det første til mig selv. Juhu!

  7. Boegerpaastribe 8. marts 2013 at 11:06 #

    Tillykke med det første par strømper! Det er godt gået!

    Jeg kan godt huske, da det lykkedes mig at strikke det første par. Jeg var lykkelig ;)

    Hvilke opskrift har du brugt?
    Jeg har tit oplevet problemer med at finde den rigtige størrelse – eller finde en opskrift, hvor man kan regne med størrelsen. Og det ser ud som om, at dine strømper passer helt perfekt :)

    • Mette 9. marts 2013 at 12:14 #

      Tak – jeg er også svært godt tilfreds :) Jeg har fået opskriften, der fulgte med i et strikke-kit, som jeg fik af min svigermor. Der var kun én størrelse (one size), så det var lidt et sats, om de passede. Men det gjorde de! Hurra! Det var vist ret heldigt – for ja, de sidder nemlig helt perfekt.

  8. Pernille (I 7. Himmel) 8. marts 2013 at 17:59 #

    Ja! Det har jeg faktisk! Jeg har et mål om at strikke 52 par strømper inden udgangen af 2013!

    Elsker elsker elsker at strikke strømper! Jeg lærte at strikke for ét par siden cirka.. og har kun strikket strømper siden :) ej jeg har faktisk også strikket en sweater til min søsters lille yorkshire terrier men den endte med at være for lille.. så gad jeg ik det mere.. men strømper er jo fantastiske at strikke! Det syntes jeg ihvertfald :) og tillykke med at have strikket dit først par! De er super flotte! Det skal du nok blive bidt af..

    Jeg er faktisk lige begyndt på at strikke Arne&Carlos julekuglerne og du har ret – de er nemmere at strikke end strømper.. men det er også rigtigt sjovt og et lille hurtigt projekt til en halv aften!

    Knitting for teh win!

    Go’ weekend!

    • Mette 9. marts 2013 at 12:12 #

      52!? Er du vimmer, det er SEJT! :) Og en sweater til endnu er da helt fantastisk – også selv om det ikke passede (ææv!)
      Og jeg tror, du har helt ret – jeg er vist blevet lidt strømpebidt nu :)
      Rigtig god weekend!

  9. Bettina 8. marts 2013 at 17:59 #

    fine strømper, jeg har strikke mange strømper igennem de sidste mange år endda uden opskrift, men… jeg har sat mig for at lære at strikke 2 på en gang fra tåen op, i det mindste for at se om det er smart?? har købt garn og bogen fra Lene Randorff , skal bare lige se om jeg kan komme igang, for det kræver jo at de små grå skal på arbejde :)

    • Mette 9. marts 2013 at 12:10 #

      Respekt! Jeg synes godt nok, at det er sejt, at du strikker strømper uden opskrift :) Det lyder rigtig spændende med Lene Randorff-projektet – du må endelig fortælle, hvad resultatet bliver og om det er noget, man burde kigge nærmere på? :)

  10. Ann-Britt 8. marts 2013 at 19:38 #

    Hvor er de fine! Mit strømpeeventyr stoppede da den første var færdig, jeg synes ikke den blev pæn og jeg gad simpelthen ikke lave en til som bliver grim. Men dine ser så fine ud. Kan du anbefale en god opskrift. Hvilken har du brugt?

    Tusind tak for en god blog!

    Mange hilsner

    Ann-Britt

    • Mette 9. marts 2013 at 12:08 #

      Jeg ved lige PRÆCIS, hvordan du har det :) Dit strømpeeventyr er fuldstændig det samme som mit. Det er første gang jeg fået strikket to strømper til mig selv. Opskriften her fulgte med i et strikke-kit, som jeg har fået af min svigermor. Jeg kunne dog kun finde ud af den, fordi hun lige hjalp mig igennem steder, hvor opskriften var det rene volapyk. Så jeg leder stadig efter en LÆSBAR opskrift på GODE sokker med en GOD hæl… Jeg skal nok råbe højt, når det lykkes :)
      Kh, Mette

  11. Moster Mette 16. marts 2013 at 09:43 #

    Åh, det lyder godt at du har knækket strømpekoden. Jeg har også forsøgt uden held. Vil du dele din viden (opskrift) ?
    Mange hilsner
    Moster Mette der skal til at hækle en lille abe.

    • Mette 17. marts 2013 at 20:59 #

      Jeg kan desværre ikke dele opskriften her på siden, da jeg ikke har rettighederne til den. Men du kan finde den i Debbie Bliss’ “Babystrikk” (jeg har fundet den på norsk)

  12. Lone 21. oktober 2013 at 00:31 #

    Hej Mette,
    Jeg lærte den opskrift du kalder ‘Den jyske’ for omkring 45 år siden da har jeg produceret adskillige par strømper (strømpegarn) og sokker (raksok garn). Jeg vil tro jeg har lavet mellem 450 – 500 par strømper/sokker.

    Til min nieces børn strikker jeg ‘Sok-serier’ dvs. 5 – 7 par af den størrelse fødderne har pt. Indtil videre har jeg strikket 5 Sok-seriere’ til min nieces børn. Når der benyttes rigtig strømpegarn af god kvalitet, kan strømperne anvendes af flere søskene. Min fornemmelse er at der skal ca. 7 par sokker til, når de skal passe til en aktiv familie med et par nogle aktive unger. Så er der nogle der kan være i brug, andre som ligger i vasketøjskurven og andre der er rene i skuffen – klar til brug.

    Lidt ‘Strømpe-strikker’ erfaringer. Det er godt med lidt længde på skaftet. Hælklappen skal strikkes så lang, så den næsten danner en kvadrat, inden afrundingen under hælen på den færdige strømper strikkes. Jeg syntes pasformen bliver bedre hvis der strikkes 1 – 2 omgange inden indtagningen på begge sider af foden på begyndes. Jeg er begyndt at strikke 2 omgange mellem indtagningerne. Jeg oplever det giver en bedre pasform. Tåspidsen af strømpen laver jeg med samme indtagning som du har lavet på den jyske. Bådindtagningen. Jeg starter med at tage ind på hver anden omgang, ca. halvvejs skifter jeg til at tage ind på hver pind. Stopper indtagningerne når der er 12 – 16 masker tilbage på omgangen. Lukker af og syr tåspisen sammen med madrassting – God fornøjelse!
    http://www.ravelry.com på min profil ‘Strikkemaske’ vises bl.a. et foto af en af de Sok-serier jeg har lavet til ungerne
    Lone

    • Mette 23. oktober 2013 at 09:17 #

      WOW! Respekt – det er rigtig mange strømper :-) Og tusind tak for alle de gode, kyndige tips! De er rigtig brugbare. Så tusind tak fordi du deler. Kh, M

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates