Ny, nostalgisk krea-bog til kommende mødre

Redebygning 1

Redebygning 2

Redebygning 3

Redebygning 5

Redebygning 6

Redebygning 7

Der er kommet en ny kreabog med den meget sigende titel “Redebygning for begyndere. 50 kreative projekter til dig der venter barn“. Bum! Så bliver det ikke mere lige til. Faktisk er bogen generelt, hvad man kan kalde ‘lige til’. På den gode måde. Bogen er nemlig lige til at kaste sig over. Og den er i allerhøjeste grad en bog lige til mit hjerte.

Bogens smukt illustrerede sider emmer af kærligheden til det nostalgiske og hjemmelavede og sender indforståede fagudtryk og svært tilgængelige teknikker derhen, hvor pebret gror. Hurra! At være kreativ er nemlig ikke en eksamen i tysk grammatik, hvor du dumper, hvis du ikke kan din udenadslære perfekt. At være kreativ er at lade trangen til at hækle, strikke og sy tage over og helt automatisk guide dig mod det mål, hvor du har skabt de fineste, unikke og personlige ting, der vel at mærke ikke ligner et samlebånd-produkt, som findes i én million kopier. Men som ligner noget, DU har lavet. Netop dét, synes jeg, er det charmerende og fantastiske ved håndarbejdet. Apropos det at være stylista

Forfatternes mission har været, at alle bogens projekter skal være overskuelige og nemme, således at begyndere (der har et særligt højt antal af hormoner med raketfart) kan være med. Men som ikke-begynder bliver man bestemt ikke holdt udenfor skal jeg da lige hilse og sige. For det kribler da også i mine fingre for at komme igang med flere af projekterne. Jeg forudser, at rigtig mange af mine kommende barselsgaver vil stamme fra bogen her.

Blot for at nævne et fåtal af bogens halvt hundrede projekter, som jeg gerne vil lave, så står de her ting forrest i to-do-køen: Det bløde betræk til babydynen, de farverige flagranker og sjove stjernepuder. De broderede billeder, søde kramme-kaniner og strikkede sweatre. Den uundværlige ammepude, de fine lune futter og den hæklede barnevognskæde. Der også den sødeste patchworkbold – som jeg stadig mangler at prøve kræfter med – og som du faktisk kan gå igang med lige med det samme.

BoligLIV har nemlig bragt en lille smagsprøve og lagt en opskrift ud på patchworkbolden lige her.

Læs også om:

3 Responses to Ny, nostalgisk krea-bog til kommende mødre

  1. Cecilie 6. maj 2013 at 13:23 #

    Den har jeg også lige købt… Bare fordi!
    Der kommer ikke flere babyer her, men heldigvis kan mange af idéerne også bruges, når reden er bygget og beboet:)

    Skøn bog!

    • Mette 6. maj 2013 at 19:27 #

      Jeg er helt enig :-)

  2. Bente Boe 4. juni 2013 at 03:51 #

    hejsa

    Det ser ud til at være en spænde bog Det kunne være dejligt at vinde den

    Mvh Bente Boe

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates