Test: Hvilket bryllup er du?

Bryllup-i-USA

Der er rigtig mange, som har spurgt mig, om vores bryllup i Las Vegas var planlagt eller ej? Jeg plejer at svare: ”Både og”. For da vi lidt spontant bookede vores roadtrip til USA hos FDM Travel, var vi stadig fuldstændig uvidende om, at vi halvanden måned senere ville sige ”I do” til hinanden.

Vi vidste dog godt, at vi skulle giftes. På et tidspunkt. Vi har nemlig været sammen i 8 år og forlovet i en fjerdedel af tiden. Den slags forpligter. Med andre ord har vi ofte fået spørgsmålet: ”Hvornår skal I så giftes? Skal det være kirke, slør og smukke salmer? Rådhus, vintagekjole og liveband hele natten? Eller surprisefest?”

Åh – hvis vi dog bare selv vidste det? For sandheden var, at vi hverken kunne se os selv gå en tur ned ad kirkegulvet eller stå ved en borgerlig vielse på Rådhuset. Derudover havde vi mere travlt med at komme ud i verden. Med at opleve fremmede himmelstrøg. Så den dér surprisefest blev også gang på gang ommøbleret til to flybilletter. Til eventyr.

Tre store rundrejser i Østen senere levede lysten til at blive mand og kone stadig. Så da vi begyndte at planlægge vores forestående US-roadtrip blev en sætning, der egentlig var ment som en spøg, til alvor: ”Skal vi ikke bare blive gift i Las Vegas?!” Det hele gav pludselig mening! Ingen bekymring over planlægning eller det faktum, at hverken Martin eller jeg jubler over at være i centrum. Det skulle bare være os to. På en drømmerejse.

Det er sjovt at tænke på, hvordan ens bryllupsplaner kommer i stand. Hvordan de falder i hak. Hvordan de giver mening. Og i sidste ende afspejler hvem man er som par. Jeg har fundet ud af mange ting om Martin og jeg i forbindelse med vores bryllup. Og jeg kan tydeligt se, hvorfor et runaway-bryllup i Las Vegas var så rigtigt for os.

Men jeg må indrømme, at beslutningen krævede meget store lyttebøffer på mavefornemmelsen. Det krævede mod at give afkald på konventionerne. Traditionerne. At vinke farvel til den hvide kjole. At gøre noget andet end folk omkring os forventede. At gå vores helt egen vej, fordi den føltes rigtig.

Læs også om:

17 Responses to Test: Hvilket bryllup er du?

  1. Nadia 31. juli 2013 at 23:02 #

    Stor respekt for at lytte til mavefornemmelsen – her ville familien blive slemt skuffede, hvis de ikke fik lov til at deltage (læs: min mor). Men nu er det jo sådan set ikke dem, der skal giftes. Hvordan har jeres familier taget det?

    • Mette 1. august 2013 at 09:19 #

      Bum bum … Alle har været helt vild søde og begejstrede, nogle dog lidt kede af at de ikke kunne være med. Min søster og jeg har længe haft en intern joke om, at vi hellere vil bruge alle vores penge på en stor rejse end et kæmpe bryllup – så hun synes, det var verdens fedeste ide, at vi giftede os PÅ en rejse ;-)

      Og tak :-) Mavefornemmelsen har sq som regel altid ret.

  2. Thea Vaskavulla 1. august 2013 at 09:35 #

    Her blev vi gift på rådhuset 3 uger før jeg fødte vores ældste – det var et “praktisk bryllup”, men også fyldt med kærlighed, da grunden til det jo lå og ventede i maven:) Vi havde forældre og bedsteforældre med og spiste brunch i skuespilshuset med udsigt over Nyhavn bagefter – det var en blanding af højtideligt og alligevel uformelt og og det kunne jeg egentlig godt lide – det var jo en stor dag :) Nogle af vores venner blev lidt fornærmede bagefter over ikke at have været med/have fået noget at vide inden, men det var jo vores beslutning: Vores bryllup – vi bestemte. Det handlede ikke om nogen andre end min mand og mig så vi gjorde det præcis som vi følte for. Stort tillykke med bryllupet- det lyder også som en fantastisk rejse med. Nu skal man bare lige vænne sig til at sige mand/kone; jeg kalder stadig min mand for kæreste engang imellem; det er 3,5 år siden vi blev gift haha ;)

    • Mette 3. august 2013 at 09:41 #

      Åh, det lyder som et vidunderligt bryllup, Thea :-) Og du har helt ret, jeg kunne ikke være mere enig: Jeres bryllup har kun handlet om to mennesker: din mand og dig! Jeg tror, at vi ville se mange andre slags bryllupper, hvis flere turde følge deres hjerte?

      Ha haha… jeg kalder også stadig min MAND for KÆRESTE. Men han er jo også det kæreste, jeg har.

      Og stort tillykke med jeres 3,5-bryllupsdag ;-)

  3. Maria Busk 1. august 2013 at 13:54 #

    Mange tillykke med jeres bryllup. Elsker bryllupper.

    • Mette 3. august 2013 at 09:38 #

      Tusind tak, Maria – jeg kan ikke være mere enig. Bryllupper kan man ikke få for mange af ;-)

  4. Ingrid 1. august 2013 at 17:39 #

    Stort tillykke. Hvor ser det skønt ud. Vi er også den rejselystne slags og blev gift ved en privat (lejet) villa imellem rismarker på Bali. Vi havde dog omkring 10 mennesker med (heriblandt min søster;-)). Papirarbejdet omkring det hele var dog lidt besværligt, så vi valgte at blive gift på rådhus herhjemme først, hvilket også var en fin dag:-) og så har vi så to bryllupsdage, som vi fejrer;-) opdagede at jeg var gravid med vores store pige på snart 3 om søndagen, hvor vi var blevet gift på rådhuset om fredagen (og havde megadårlig samvittighed over al den champagne og vin, jeg havde drukket for at fejre os – ups:-/), så hun var “med” til bryllup og bryllupsrejse på Bali, hvilket egentlig er meget hyggeligt at tænke på:-) og ps. Nu har vores rejseglæde bragt os og vore to piger på hhv 3 år og 8 måneder til Nepal, hvor vi pga mit arbejde skal bo i tre år:-/ ret vildt…sidder her i Kathmandu efter vores første uge og synes det er lidt vildt og skørt, men tror på, at det bliver er skønt eventyr for vores familie:-)

    • Mette 3. august 2013 at 09:37 #

      Tusind tak, Ingrid – og hvor lyder jeres bryllup da også bare helt igennem vidunderligt og billedsmukt! Og genialt med to bryllupsdage, dem tror jeg ikke, man kan få for mange af ;-) Din datter kom til i jeres største kærlighedsfest, det er så fint at tænke på – så skidt pyt med alkoholen, kærligheden er større ;-)

      Feeeeeedt med Nepal! WOW! Det lyder helt, helt fantastisk. Hvad skal du lave i Nepal? Og har du ikke brug for en assistent (mig, mig, mig ;-) ) Ønsker jer alt det bedste på jeres store eventyr!

      • Ingrid 4. august 2013 at 11:10 #

        Jeg er udsendt for tre år af Udenrigsministeriet og skal arbejde på den danske ambassade med vores udviklingsbistand til Nepal…hihi…tror ikke der er budget til en assistent, men I må meget gerne komme forbi på besøg, hvis I får lyst:-) Jeg instagrammer lidt herudefra, mens jeg stadig leger med tanken om at blogge, men nu må vi se, hvad der bliver tid til….

  5. Linette 2. august 2013 at 23:25 #

    Først et stort tillykke med jeres bryllup!

    Vi blev gift for 2 år (og næsten en måned) siden, efter at have boet sammen i 12 år og havde fået 2 børn sammen.

    Vi bor i en lille landsby og blev viet i den kirke der ligger i byen. Børnene var fulgte mig op af gulvet og det var også dem der gav os vores ringe.
    Vores tøj var rimelig traditionelt med jakkesæt og lang kjole.

    Festen holdt vi derhjemme i er stort telt ,som en stor sommerfest hvor man kunne komme og gå som man ville. Her var buffet og bryllupskage.
    Vi havde inviteret alle naboer med, for så var der ingen der kunne klage over larmen!
    Vi havde en kæmpe hoppeborg som underholdning til de ca 30 børn der var med og hvis et par stykker af de 70 voksne vllle have en tur i hoppeborgen, så var de også velkomne :)

    Det var simpelthen den mest fantastiske dag !

    Bryllupper er bare det skønneste!!

    • Mette 3. august 2013 at 09:30 #

      Årh, det lyder også som det skønneste bryllup – og snedigt trick med hoppeborgen OG naboen, hi hi ;-) Bryllupper er det fedeste!! Og lidt forsinket tillykke med jeres 2 års bryllupsdag :-)

  6. Trold 3. august 2013 at 06:56 #

    Min mand og jeg blev gift for knap 2 år siden på rådhuset i al hemmelighed og om 14 dage holder vi så fest hvor det bliver offentliggjort. Har en del sommerfugle i maven:-D

    • Mette 3. august 2013 at 09:28 #

      YAY, hvor lyder det fantastisk :-) Glæder mig til at høre, hvad gæsterne siger til overraskelsen? Sender jer tusindvis af varme tanker om 14 dage!

  7. Stine Kreateten 4. august 2013 at 10:19 #

    Stort tillykke mé brylluppet!

    Jeg har fundet din blog her hen over sommeren, og har derfor ikke “kendt” dig så længe. Jeres bryllup lyder helt perfekt i mine ører, fordi I selv have det rigtig godt med det – og det må jo være det vigtigste.

    Jeg blev selv gift i al hemmelighed på rådhuset, min mand og jeg havde hver vores barndoms ven med som vidne, jeg glemte at skifte sko, så jeg havde udtrådte pink flipflops på – og alt var helt perfekt!
    Dagen efter kørte vi med mine forældre, søskende, moster og onkel og fætre på ferie i Kroatien. Vi fortalte dem først noget midt i Tyskland, og min søster var knap så forstående som din! :D

    Endnu engang tillykke – og tak fordi du deler oplevelsen!

    • Mette 4. august 2013 at 11:25 #

      Jeg ELSKER, at du glemte at skifte sko og at familien fik nyheden at vide midt på den tyske motorvej :-) Det er præcis sådan en bryllupsdag skal være – en dag, hvor man er sig selv og har det helt fantastisk! Vi må lave en klub ;-)

  8. sara 5. august 2013 at 22:44 #

    stort tillykke! I ser skønne og glade ud på billederne :)
    min kæreste og jeg blev viet på rådhuset en fredag formiddag med vores mødre som vidner (jeg bar en blomstret kjole som jeg havde købt i den lokale genbrugsbiks). derefter hoppede vi på toget til helsingør, færgen til helsingborg, og så op på cyklerne til kullen. vi havde så stiv en modvind at vi næsten kom for sent til middagen på det badehotel hvor vi havde booket et weekendsophold, men vi nåede det lige akkurat tids nok til at tage et hurtigt brusebad og så sidde og nyde en udsøgt middag med udsigt over øresund. nogle af vores venner blev da lidt forargede over ikke at få noget at vide om planerne, men vi fortryder intet :)

    • Mette 6. august 2013 at 21:39 #

      Ej, hvor lyder det som et fantastisk bryllup, Sara! Og helt vildt personligt – det elsker jeg :-) Kullen er sådan et yndigt sted, så jeg kan snildt forestille mig, hvor flot dagen har været

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates