DIY-brud

Brudekjole 1

Brudekjole 2

Brudekjole 3

Brudekjole 4

Brudekjole 6

Brudekjole 7

Brudekjole 8

Brudekjole 11

Brudekjole 10

Brudekjole 12

Brudekjole 13

Brudekjole 14

Brudekjole 15

Brudekjole 16

Brudekjole 20

Brudekjole 21

Jeg har fået så mange skønne og rosende ord om mit Vegas-brudelook, at jeg næsten ikke ved, hvor jeg skal gøre af mig selv. Tusind, tusind tak! Men jeg vil fluks sende de hjertevarme ord videre til hende, der egentlig står bag det hele …

Før Martin og jeg tog af sted til Las Vegas, bookede jeg nemlig en dag med stylist og makeupartist Christina Wedel – virkelighedens svar på Askepots fortryllende dyrevenner.

For jeg må ærligt indrømme, at jeg var 1.) nervøs for ikke at finde kjolen på egen hånd, og 2.) angst for at komme til at ligne et kandiseret kirsebær med candyfloss-hår, hvis jeg kastede mig i grams på en amerikansk makeupartist.

Og det er to ting, som man ikke spiller Jeopardy med på sin bryllupsdag!

Kort eller lang? 

Et par dage før Christina og jeg mødtes, sendte hun en mail med en række spørgsmål, som kunne spore hende ind på, hvilken kjole jeg gik og drømte om? Hmm … Er det bare mig eller kan man godt få præstationsangst, når man skal beskrive sin brudekjole?

Jeg var dog sikker på to detaljer: Det skulle være en kjole, som jeg ville elske tage på (og som min kæreste ikke ville kunne vente med at pille af). Og det skulle være en kjole, som jeg kunne bruge igen bagefter – du ved, den slags kjole, som redder ens røv (bogstaveligt talt), når man skal til større fester og altid mangler noget at tage på.

Flot, Mette! Mere upræcist kan en kjole vist ikke beskrives? I mit hoved var banen således kridtet op til ”Mission Impossible”. Og jeg begriber derfor stadig ikke, hvordan Christina ikke alene formåede at finde kjolen, som jeg blev hovedkulds forelsket i, men også ramte plet med første skud i bøssen.

Gift i gult

Zzzzzip … Lyden af en lynlås. Fornemmelsen af, hvordan en kjole smyger sig til kroppen. Og så chokket. Jeg vidste ikke, om jeg skulle græde eller grine. Christina havde givet mig en knaldgul rockabilly-kjole på. Og jeg elskede den! Eh?

Den formiddag prøvede jeg efterfølgende et væld af kjoler. Smukke vintagekjoler, lækre cocktailkjoler og klassiske brudekjoler. Korte kjoler, lange kjoler. Kjoler uden ærmer. Med ærmer. Kjoler med palietter, kjoler med perler og kjoler med tyl. Og brudeslør! Men det eneste jeg kunne tænke på var den gule.

Jeg var 100% klar til at vinke farvel til den hvide brudekjole, til brudesløret og til de gængse bryllupskonventioner. Egentlig troede jeg, at jeg ville være nervøs ved  give slip på en mangeårige, næsten ukritisk forestilling om, at jeg en gang ville blive gift som hvid brud. Men den gule kjole fik alle brikker i puslespillet til at falde på plads.

Forfatteren Oscar Wilde har for allerede hundrede år siden sagt det meget mere præcist end jeg nogensinde kommer til – også selv om jeg fik hundrede år til finde ordene. “Be yourself – everyone else is taken“. Bum! Men hvad han mon ville sige, hvis jeg fortalte ham, at jeg fandt den visdom i en kjole? ;-)

DIY-makeup

Der findes fordele og ulemper ved alting. For mig at se var den eneste ulempe ved at blive gift i Las Vegas, at jeg selv skulle lægge makeup og sætte hår. Til gengæld skræmte netop dét mig også fuldstændig fra vid og sans. En dårlig hårdag og kikset makeup er på ingen måde opskriften på den perfekte bryllupsdag!

Derfor tog Christina mig en tur i Sephora. Og – åååhdu almægtige – jeg er nu af den holdning, at alle piger bare én gang i livet fortjener en tur i makeuppens mekka med Christina ved sin side. Det føltes som en dag i paradis.

Her blev jeg udrustet med et spritnyt makeup-kit til det perfekte brudelook og overøst med makeupartistens bedste tips & tricks. Nu ved jeg fx, hvordan jeg kan lægge en øjenskygge, der ikke alene holder hele aftnen, men som faktisk stadig sidder, når du vågner næste morgen. Ha – det er sq da smart!

Men det der tog prisen var, at Christina brugte min iPhone til at tage billeder af, hvordan hun trin-for-trin lagde makeup på mig. Så da jeg stod foran spejlet på hotelværelset i Las Vegas, vidste jeg præcis, hvordan jeg skulle lægge præcis den samme makeup uden at være det mindste i tvivl.

Dårlig hårdag og grim makeup, go home! Christina Wedel, jeg elsker dig!

Læs også om:

18 Responses to DIY-brud

  1. Christina wedel 4. august 2013 at 13:07 #

    smukke Mette !
    Tak for de fine ord . Det var en vidunderlig dag da vi fandt din kjole. Elsker når min første indskydelse får ret, og det gør den tit

    knus fru Wedel

    • Mette 4. august 2013 at 19:47 #

      Selv tak, søde Christina – gid jeg snart skulle giftes igen ;-) Knus

  2. Simone 4. august 2013 at 15:33 #

    Endnu engang, du er virkelig smuk, ikke mindst i den fantastiske gule sag af en brudekjole :) WOW! – Siger jeg bare :) Tak for din inspiration til et anderledes bryllup.

    • Mette 4. august 2013 at 19:43 #

      Tusind tak, og det var så lidt :-)

  3. Annemette 4. august 2013 at 18:27 #

    …og jeg elsker dig for ALLE dine kreative DIY indlæg her på Farmorfabrikken og nu også alt om dit Las Vegas bryllup og din dag med stylist Christina Wedel:-)
    P.S. Den gule kjole er gudesmuk på dig…

    • Mette 4. august 2013 at 19:43 #

      Hi hi… Tusind tak Annemette ;-)

  4. kiss jacob 4. august 2013 at 18:46 #

    Hejsa

    Hvor er den blå kjole fra ??

    • Mette 4. august 2013 at 19:42 #

      Den er købt i Sneaky Fox, Vestergade 10 Kbh K og mærket er Diva Catwalk

  5. Gitte 4. august 2013 at 22:09 #

    Sikke en smuk kjole du/I fandt og stort tilykke med brylluppet. Det må være skønt med en dag med kjoler og make up….

    Kh Gitte
    (Gift i ferskenfaevet kjole…)

    • Mette 5. august 2013 at 16:56 #

      Det var som at være i pige-himlen ;-) Åh, jeg ELSKER ferskenfarvet! Det lyder som en smuk, smuk kjole!

  6. Estrid 5. august 2013 at 09:06 #

    Dette er et smukt og kærligt indlæg. Jeg forstår godt din glæde over den assistance, du fik. Du var en formidabel og empowering brud at se på. Hjertelig tillykke med brylluppet.

    • Mette 5. august 2013 at 16:57 #

      Hun er guld værd, hende Christina Wedel :-) Og tuuusind tak for dine søde ord, Estrid!

  7. Maria 5. august 2013 at 20:17 #

    Hvor lyder det bare til at have været en FED dag. Er da slet ikke misundelig.
    Kjolen er bare SÅ flot!

    • Mette 6. august 2013 at 21:37 #

      Hi hi… tusind tak, Maria :-)

  8. Bettina 7. august 2013 at 21:27 #

    Synes lige jeg ville bidrage ved at sige, at ALLE kjolerne ser godt ud på dig. :-)

    • Mette 8. august 2013 at 08:39 #

      Tusind tak, Bettina – jeg kom også til at købe 2 ekstra kjole ;-)

  9. Anne-Mette 8. august 2013 at 20:31 #

    Bliver altid smittet sådan af din begejstring :-) :-) :-) Sidder lige og tænker; når nu man ikke vil giftes med andre end ham man er SÅÅÅÅ glad for – hvad kan man så gøre for at prøve sådan en Christina Wedel-dag :-) Lyder FANtastisk!!! Tak for altid at give mig smil/grin Mette

    • Mette 10. august 2013 at 12:49 #

      Uuuuhhh… jeg leder også efter nye undskyldninger for at komme i kløerne på Christina Wedel :-) Og selv tak for dit altid smittende gode humør :-)))

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates