Hæklet traktor på afveje

Hæklet traktor

Hæklet traktor

Hvorfor er det bare som om, at nogen projekter stritter heftigt imod? Hvorfor er det som om, at de bare ikke vil blive til en realitet? Som om at skæbnen gør alt for at fortælle dig, at du har taget hul på en rigtig, rigtig dum idé …

Det føles i hvert fald som om, at hele universet er stærkt modstander af, at jeg får lavet denne fine hæklede traktor fra Maja Hansens “Hæklet legetøj” færdig. Processen har været et kinderæg af forhindringer. Først kunne jeg ikke finde en skumgummiklods til at fylde traktoren ud. Dernæst hæklede jeg konstant (!!) forkert og måtte starte forfra flere gange. Og til sidst løb jeg tør for garn.

Nu gider jeg ikke mere. Er det dumt? Burde jeg knibe balllerne sammen og få den lille fyr hæklet færdig. Eller skal jeg bare indse, at det her projekt åbenbart ikke er noget for mig? Hmpf.

Go’ søndag derude :)

Læs også om:

23 Responses to Hæklet traktor på afveje

  1. Majken 8. september 2013 at 11:53 #

    Gør den færdig. Du har allerede lagt så meget arbejde i den, og så kan du rigtig læne dig tilbage og nyde det, når den langt om længe lykkes :)

  2. Tine 8. september 2013 at 14:15 #

    Åh ja, jeg kender det godt. Har et par projekter, som jeg har trevlet op et utal af gange.

    Stædighed kan nogle gange være en forbandelse, måske skulle man nogle gange bare sige til sig selv, at denne ting skal jeg bare ikke lave.

  3. Anita 8. september 2013 at 15:48 #

    Jeg kan ikke lade være med at smile af din blogindlæg, for hvilket kreativt individ kan ikke nikke genkendende til de tanker og frustrationer!

    Måske du bare skal lade traktoren og diverse dele ligge lidt. Så kan du tage hul på projektet på et andet tidspunkt ;-)

  4. Linette 8. september 2013 at 19:00 #

    Den er da så sød.
    En kop the/kaffe, en film i fjernsynes og vupti… så er den færdig :)

    • Mette 9. september 2013 at 08:55 #

      Måske har du ret, Linette. Vinteren er på vej, så bliver der masser af stunder i sofaen :-)

  5. Rikke 8. september 2013 at 19:26 #

    Jeg ville nok bare give den videre til min farmor? Ved ikke om du har en ældre sjæl der er god til sådan noget? Hvis jeg først kører sur i det, så er jeg hurtig til at ligge det i skammekrogen til næste gang jeg kan få assistance! ;)

    • Mette 9. september 2013 at 08:55 #

      HA haha… mega godt tip, Rikke :-) Desværre har jeg ingen bedstemødre tilbage. Så traktoren får lov til at bo i min kvaje-skuffe lidt endnu …

      • Rikke 10. september 2013 at 11:14 #

        Åh det er træls! Held og lykke :)

  6. Rikke 8. september 2013 at 19:34 #

    Kender det alt for godt. Nogle af mine projekter er også evigheder om at blive færdig selvom jeg var vildt motiveret for projektet, da jeg begyndte på det. Men nogle gange/eller ofte sker det at der er andre projekter der hurtigt bliver mere spændende.

    Jeg tænker dog helt klart at den skal gøres færdig, for når man har sådanne projekter så er glæden over det færdige resultat ofte det hele værd ift. den mistede motivation.

    MVH Rikke

    • Mette 9. september 2013 at 08:54 #

      Præcis, begynder-begejstringen er størst, men når man rammer en række fejl, så skal man virkelig hive sig selv op igen :-)

  7. Emilie 8. september 2013 at 20:16 #

    Øv bøv, lyder irriterende.
    Måske skal du bare lægge den lidt på hylden og så tage den frem, når du har færdiggjort nogle andre projekter? Så har du forhåbentlig friske øjne og er ved bedre mod til at få den færdiggjort…?

    • Mette 9. september 2013 at 08:53 #

      Mega øv bøv – indtil videre får den lov til at bo i min kvaje-skuffe ;-)

  8. Msjs 8. september 2013 at 20:47 #

    Kære Mette
    Jeg må som kreaperson til kreaperson komme med en kedelig meddelelse. Fordi du har valgt at skrifte farve da du hæklede rundt omkring dørene og forruden så bliver det svært at få en pæn traktor ud af det. Jeg har selv forsøgt mig med opskriften fra Majas bog og jeg var skuffet over resultatet. Jeg vil anbefale at man bruger rødt garn hele vejen rundt så får man de fine røde “bjælke” imellem sideruderne.

    Når du endelig når til at sy den sammen vil du så ikke tage nogle gode billeder og vise helt nøjagtigt hvordan du gør. Jeg forsøgte at sy sammen ret mod ret og resultatet blev ikke for godt.

    nå men det var mine tanker, Jeg håber ikke at projektet er blevet endnu mere uoverskueligt. Jeg har selv mit forsøg nr. 2 liggende i en skuffe.

  9. Msjs 8. september 2013 at 20:49 #

    ps. da hjulene skal laves skriver Maja at man skal starte med hvid og så skal man skifte til sort. Jeg syntes at det er pænere at hækle det hele i sort og så hækle en hvid skive som man efterfølgende syr på.

    • Mette 9. september 2013 at 08:49 #

      Tusind tak for tippet! Jeg tror, den lille traktor for lov til at bo i min kvaje-skuffe lidt endnu ;-) Kh, M

  10. Gitte Luna 8. september 2013 at 21:36 #

    Tag den med på biblioteket den 28 sept, der er Maja Hansen der jo, og hun kan sikkert hjælpe dig ;-)
    http://tekstildag.blogspot.dk/

    • Mette 9. september 2013 at 08:47 #

      Tak Gitte Luna :)

  11. Thea Vaskavulla 9. september 2013 at 09:35 #

    Kender det! I sådan en situation plejer det dog altid at ende med at jeg bliver så arrig på det, at jeg enten laver det færdigt virkelig grimt (fordi jeg er hidsig og tænker at det er bare lige meget) eller at det ligger i et hjørne og samler støv og dårlig samvittighed indtil jeg en dag smider det ud… Så måske er det nemmest bare at smide det ud først haha :D

    • Mette 9. september 2013 at 13:33 #

      Åh, hvor jeg dog alt for godt kender din beskrivelse. Indtil videre bor den lille traktor i min kvaje-skuffe. Så må vi se, om den hopper op i mine hænder igen eller sætter kurs mod skraldespanden ;-)

  12. Diana 9. september 2013 at 17:10 #

    Jo jeg kender det skam godt….. Jeg havde en baskerhue jeg skulle hækle .. Enten kom den til at sidde ovenpå hovedet helt stramt eller også lignede den en Freesbie der vippede ned over ørene. Jeg blev så tosset at jeg smed rundt med den i haven og lignede rumleskaft fra eventyret efter at jeg havde pillet den op 9 gange og den lignede en afdanket pizza uden ost… Men så blev jeg lutter barnlig og sagde ‘ meget’ voksent til den at hvis den ikke makkede ret så blev dens garn brugt til et par meget lækre vanter… Og vupti så passede den. Så efter det er min pseudonym visdom at ‘true ‘ min garnprojekter og …. På mirakuløs vis så virker det hver gang. Jeg bliver så stædig at jeg absolut ikke lægger det væk, næ nej det skal sgu’ ja det skal…
    Fint indlæg du har .
    Og tak for dine opskrifter, dem har jeg aldrig skulle ‘ true’ for at de lykkedes .(ha ha).

    Venlig hilsen Diana

    • Mette 9. september 2013 at 22:07 #

      Ha haha … sikke en fantastisk historie, Diana! Det må jeg prøve – at true opskrifterne lidt :-) Jeg er dog super glad for, at du endnu ikke har været nødt til at true mine opskrifter. Kh, M

  13. Heidi Marcussen 11. september 2013 at 15:47 #

    Kender det aaaaalt for godt! Jeg har en smølf liggende – eller hvertfald en mængde dele, der engang skulle blive til en smølf! “Han” har nu ligget siden foråret, er blevet pakket ned og flyttet, pakket op igen – og suk, han var på magisk vis ikke blevet lavet færdig mens han lå i flyttekassen =( Han skal nok blive færdig – engang! =)

    • Mette 12. september 2013 at 19:13 #

      Ha haha… hvor jeg dog kender dét dér med, at de ufærdige projekter flytter med i Silvan-kassen ;-)

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates