Musestille …

Efterår

Jeg har været stille. Musestille. Så stille, at I flere, der har sendt søde beskeder for at høre, om jeg er okey? Tusind, tusind tak. Jeres omsorg har varmet helt vildt. De har været virtuelle kram, som har sat smil på mine læber.

Jeg er okey. Jeg har hovedet oppe, benene nede og fingrene i garnet. Men jeg hænger lidt med skuffen … Det gør jeg desværre blot altid, når sommeren vinker farvel og tager på en længere ferie på den modsatte side af kloden. Jeg er nemlig langt fra en vinterperson. Jeg bliver energiforladt, trist og irriterende ofte syg, når sæsonen slår om og mørket kommer snigende …

“Life starts all over again, when it gets crisp in the fall”, har F. Scott Fitzgerald engang skrevet. Det er smukke ord og det samme er efteråret. Smukt. Farverne, lyset og den sprøde, friske luft. Jeg elsker at tænde stearinlys i hele hytten, kravle op i sofaen med en gigantisk stor kop te og nørkle med kreative projekter. Årh, det er som balsam for min sjæl.

Men jeg går desværre bare lidt i stå. Indtil jeg lige finder mit vinter-gear. Det er derfor jeg har været stille. Til gengæld har hverken strikkepindene, hæklenålen eller de kreative ideer ligget stille. Og hjulene på Farmorfabrikken er også småt begyndt at køre rundt igen. Jeg er ved at være klar til at indtage efteråret – og til at strikke JULEKUGLER. He he!

Læs også om:

28 Responses to Musestille …

  1. Karina 19. oktober 2013 at 11:46 #

    Godt at du er på igen :) Kender det alt for godt – når først det kolde vejr og de mørke aftener sætter ind, så daler humøret lidt. Men glæder mig til at læse dine input igen – op med humøret, drik lidt kaffe, tænd lys og hyg med håndarbejdet :)

    Karina

    • Mette 19. oktober 2013 at 13:56 #

      Tusind tak, Karina – og du har helt ret. Lidt håndarbejde skal der til :)

  2. BØGER PÅ STRIBE 19. oktober 2013 at 11:49 #

    Smukke ord fra dig og F. Scott Fritzgerald.

    Håber, du får et dejligt, hyggeligt og energifyldt efterår uden sygdom! :)

    • Mette 19. oktober 2013 at 13:56 #

      Tusind tak, i lige måde :)

  3. Lillemus 19. oktober 2013 at 12:50 #

    Dejligt at høre, at der stadig er liv :)
    Jeg kender det alt for godt, at man lige skal have sig omstillet til efteråret. Tanken om at det for alvor bliver vinter inden længe, er bestemt ikke en rar tanke, men jeg holder fast i tanken om, at med vinter så kommer jul, og med jul kommer tusindvis af nye kreative projekter!

    • Mette 19. oktober 2013 at 13:55 #

      Du har fuldstændig ret – det er også dét, der holder mit humør oppe :)

  4. Hanne 19. oktober 2013 at 13:04 #

    Velkommen tilbage! :-). Var blevet helt urolig for dig. Så det er rigtig dejligt at høre, at der stadig er liv i dig! :-)

    • Mette 19. oktober 2013 at 13:54 #

      Tusind tak, Hanne :)

  5. Rie Mikkelsen 19. oktober 2013 at 13:26 #

    Hej Mette,
    tänk jeg synes da efteraaret er fantastisk – sidder netop nu paa min schweiziske altan i höj solskin (til at holde ud nu – i modsätning til juli, hvor man först kunne nyde det om aftenen) og strikker strömper til en god ven. Sidste uge faldt den förste sne paa den top, vi har udsigt til (800 m) – men nu er det saa pludseligt varmt igen. MEN det bedste ved efteraaret og vinteren er – indrömmet – at foraaret lurer forude.

    Ud over strömpestrikning bliver der häklet ´mad´ til börnebörnenes legekökken (pizza, spejläg og jordbär og og og) – det näste projekt bliver en Sara Lund- lignende sweater til en julegave (schhh..)

    Vi er jo alle spändte paa dine näste krea-indläg, saa velkommen tilbage :-)

    Hilsen Rie

    • Mette 19. oktober 2013 at 13:54 #

      Dejligt at høre fra dig, Rie – og skønt at høre at du nyder det schweiziske eventyr. Det lyder som en fantastisk altan at strikke strømper på ;-) Og tak, det er dejligt at være tilbage! Kh, M

  6. Nanna 19. oktober 2013 at 13:55 #

    Dejligt at høre at du stadig lever ;-) ;-)
    Jeg glæder mig til at du kommer igen med en masse dejlig inspiration.
    Vh Nanna

    • Mette 19. oktober 2013 at 16:33 #

      Tusind tak, Nanna :)

  7. Tine 19. oktober 2013 at 14:44 #

    Dejligt at du er her endnu, var også blevet helt urolig, og savnede at høre fra dig.
    Kender godt det med at omstille sig til efteråret, det tager tid. Er selv gået igang med uldgarnet og de tykke pinde.

    • Mette 19. oktober 2013 at 15:43 #

      Præcis, det er nemlig en form for omstilling – både fysisk og psykisk. Uld og tykke pinde lyder skønt!

  8. Vibeke 19. oktober 2013 at 16:32 #

    Godt du er tilbage, har savnet at “høre” og blive inspireret af dig!

    • Mette 19. oktober 2013 at 16:34 #

      Tusind tak, Vibeke :)

  9. Britta A 19. oktober 2013 at 17:10 #

    Ja, det kan føles lidt tungt, når alt pludselig er gråt og den smukke septemberhimmel har forladt os :-/ De fleste af os trives jo bedst med lyset.
    Dejligt at høre om, at du trods alt er på pindene igen og hygger dig med det, Mette :-)

    • Mette 19. oktober 2013 at 17:31 #

      Tusind tak, Britta – og ja, jeg trives klart bedst med lys. Derfor har jeg også en lysterapiskærm, som hjælper mig lidt på vej, når det er allermørkest … uf!

      • Britta A 20. oktober 2013 at 01:22 #

        Åh ja, lysskærm! Den MÅ jeg også huske at bruge. Den er faktisk en god hjælp. Jeg synes den dulmer og blødgører sindet <3

        • Mette 20. oktober 2013 at 10:15 #

          JA, jeg er også afsindig glad for min. Mit liv blev markant anderledes, da jeg fik sådan en lille fyr :)

  10. Birgit 19. oktober 2013 at 20:45 #

    Dejligt at du er tilbage, din hyggelige og personlige blog har været savnet:-) Har netop glædet en nybagt mor med et par fine “varmedunke” efter din opskrift.

    • Mette 20. oktober 2013 at 10:17 #

      Tak – og hvor er det dejligt at høre, Birgit :)

  11. Astrid/Die HausFrau 19. oktober 2013 at 22:47 #

    Lys er virkelig svært at mangle! Jeg kender det selv alt for godt… Det er dejligt at høre, at du ved, hvad der skal til for at komme i gear til vinteren. :)
    Kh Astrid

    • Mette 20. oktober 2013 at 10:16 #

      Tusind tak, søde Astrid :) Kh, M

  12. Mai-Brit 19. oktober 2013 at 23:20 #

    Hmm…det kan jeg godt følge. Men det er nu dejligt, at du skriver. Det holder mine strikkepinde i gang at “høre”, hvad du går og pusler med. Jeg kan nemlig også godt gå lidt i stå på denne årstid, og så er det rart at blive puffet til af andre kreative sjæle.

    :1)

    • Mette 20. oktober 2013 at 10:16 #

      Tak Mai-Brit, og dejligt at høre, at du finder inspiration her til holde energien oppe. Det holder også mig igang :)

  13. Malene 20. oktober 2013 at 09:52 #

    Dejligt at du er tilbage, det har været så tomt uden dine skønne indlæg. Tænk man kan blive helt trist, når der ikke er nyt på Farmorfabrikken.
    Vi er vist mange der ikke synes at overgangen til efterår og vinter er det fedeste, men heldigvis har vi så vores garner og andet krea st kaste os over. Imens vi ser frem til decemberhygge og sne, kan vi nyde kæmpe kopper af god the og strikkepindenes klik klik klik når de gløder.

    • Mette 20. oktober 2013 at 10:15 #

      Lige præcis, Malene – syslerierne er så hyggelige, at man glemmer lidt alt det triste :)

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates