Når man trænger til at have en babyvest på pindene …

Strik babyvest opskrift

Da min efterårs-tristhed kom snigende vidste jeg lige præcis, hvordan sådan en sag skulle kureres. Med hvedeboller, varm kakao og en klassiker på strikkepindene. Nemlig strikkeopskriften på den lille babyvest, som jeg har tidligere har strikket rigtig, rigtig mange af i takt med venindernes flittige familieforøgelser.

Det er pudsigt, hvordan det nogle gange er tiltrængt at strikke noget genkendeligt. Noget, hvor man ved, hvordan man kommer fra første til sidste maske. Noget, hvor man kan lade tankerne vandre og lade hænderne gøre arbejdet.

For mig er det pudsigt, fordi dét, jeg netop elsker ved at strikke er, at en opskrift er lidt ligesom en rebus. At den kræver lidt tankegymnastik. Og at den derfor får mig til at glemme hverdagens stressende hamsterhjul. Det er min form for meditation. Der findes ikke bedre!

Men lige nu er det rart bare at dvæle ved noget genkendeligt. Rigtig god søndag derude! Den er også dejlig genkendelig :)

Læs også om:

21 Responses to Når man trænger til at have en babyvest på pindene …

  1. Astrid 20. oktober 2013 at 11:18 #

    Meget fin, Mette. Bliver vist nødt til snart at strikke din babyvest. :-)

    • Mette 20. oktober 2013 at 12:05 #

      Velkommen hjem, Astrid! Glæder mig til at møde den eksemplariske Boston-baby og høre om turen :)

  2. Emilie 20. oktober 2013 at 11:18 #

    Nogle gange flyver tiden af sted, og der er enten ikke tid, lyst eller inspiration til at blogge. Jeg kender det selv alt for godt!

    Men dejligt at høre, at alt er vel, og at du alligevel også kan glædes over varmt tæppe i sofaen, varm væske i koppen og vamset strik på pindene. Det er vist en af de herligste ting ved efteråret og vinteren, er det ikke? :-)

    Godt at have dig tilbage igen.

    • Mette 20. oktober 2013 at 12:04 #

      Tusind tak, søde Emilie :) Det varmer helt vildt at høre. For ja – blogging er en tidskrævende ting. Når jeg blogger, får jeg stort set næsten heller ikke læst andre blogs. Det er lidt trist. Hvorfor er der bare ikke flere timer i døgnet?!!

  3. Thea Vaskavulla 20. oktober 2013 at 11:34 #

    Så fin- og ja, engang imellem har man bare lyst til at strikke noget nemt nemt hvor pindene bare danser henover:) Skulle du få lyst til en anden babyvest har jeg lige lagt en opskrift op http://vaskavulla.blogspot.dk/2013/10/opskrift-pa-strikket-barnevest-i-et.html – den er i str. 1 og 3 år,men nem at gøre mindre: Har selv lige strikket den til en nyfødt :) God vinterkarma herfra – det skal nok gå :-P

    • Mette 20. oktober 2013 at 12:03 #

      Hvor er den bare fin, Thea!! Tusind tak fordi du vil dele her. Jeg vil fluks sætte dit link på mit indlæg om babyvest-opskriften, for der er nemlig mange, der efterspørger sådan en skøn sag :)

  4. Lillemus 20. oktober 2013 at 12:51 #

    Lækker lækker babyvest! Jeg har flere gange luret på opskriften, men da jeg ikke er sååå kyndig udi strikningens kundskab har jeg udskudt det lige så mange gange. Måske jeg bare skulle springe ud i det?

    • Mette 21. oktober 2013 at 07:50 #

      Jaaaa :) Hvis du kan strikke ret og vrang, så er jeg sikker på, at du også kan strikke denne. Rigtig god strikkelyst. Jeg hepper på sidelinjen :) Kh, M

  5. Kitty 20. oktober 2013 at 13:39 #

    Skøn skøn vest! Helt enig, strik og hækle er ligeså godt som det jeg plejer at kalde bog-valium. Bare putte sig i et varmt og blødt tæppe på en dum dag, nyde den varme kakao, lade hænderne køre på autopilot med noget kendt – i mit tilfælde sokker – trække stikket og bare være. Det er god medicin og endda helt uden bivirkninger. God søndag :)

    • Mette 21. oktober 2013 at 07:49 #

      Jeg har det præcis som dig, Kitty – også med bøger ;-) Det er så skønt!

  6. Linette 20. oktober 2013 at 14:15 #

    Jeg kender godt det der med at lave noget man kender. Det er så skønt, for så kan man slå tankerne lidt fra og bare køre derudaf.
    Jeg har netop syet to sæt babysengesæt og jeg har ingen baby… Men hvor var det dejlig nemt :)

    Din babyvest har jeg også strikket. Et skønt og overskueligt projekt, når man som jeg hurtigt bliver træt af at strikke :)

    Dejligt at du er “tilbage” efter din lille blogpause. Synes din blog er så hyggelig at læse og jeg elsker at drømme om selv at strikke alle de fine ting du viser frem.
    Og mens jeg drømmer, så syer jeg nok lige et sengesæt mere… :)

    Kh. Linette

    • Mette 21. oktober 2013 at 07:48 #

      Hi hi, sengesæt kan man da aldrig få for mange af ;-) Kh, M

  7. franer 21. oktober 2013 at 04:31 #

    Ja den er kær og meget anvendelig. Har lige afleveret en til mit barnebarn Alma på 13 mdr. Tyrkis med hjerteknapper. Men kunne du ikke være sød, at fremregne maskeantal og længder til større størrelser, for den kan jo også sagtens bruges af ældre børn. Jeg er selv rigtig dårlig til det, ellers ville jeg gøre det.
    Kh Mette (Franer)

    • Mette 21. oktober 2013 at 07:47 #

      Hej Mette, det ville jeg mægtig gerne. Men lige som du, er jeg heller ikke god til den slags. Hvis du scroller helt ned i bunden af opskriften kan du til gengæld finde et link til anden opskrift (1-3 år). Kh, M

  8. Marie 21. oktober 2013 at 08:31 #

    Den er så fin, babyvesten, og jeg er vild med den fine armyfarve du har brugt! Hvor er den fra?
    Hvis nogen er interesseret kan jeg fortælle at jeg har fundet en variant af opskriften i større størrelser hos stof og stil:-). Mvh Marie

  9. Umm Safiya 22. oktober 2013 at 11:24 #

    Jeg har lige testet positiv med nr. 4 og skyndte mig straks herind for at finde netop den opskrift på babyvesten. Det er sådan en dejlig og nem opskrift, men har aldrig haft brugt den til mig selv. Så nu kan jeg måske nå at lave et lille lager.. :)

    • Mette 23. oktober 2013 at 09:08 #

      YAY!! Stort, stort tillykke. Hvor er det fantastisk. Og et laget af babyveste er et hit. Rigtig god strikkelyst – og endnu en gang tillykke!

  10. Anne-Mette 23. oktober 2013 at 19:11 #

    Jeg har tænkt på dig SÅ mange gange; tænkt at det var længe siden jeg havde set Farmorfabrikken i toppen af min blogroll og spekuleret på om du mon var draget tilbage til det store Amerikanske udland :-) :-) Jeg er ked af at høre at du har haft det svært – og selvom genkendeligheden selvfølgelig er tveægget (aldrig sjovt når noget svært vender tilbage!!) så er det alligevel rart at vide, hvad man kan gøre OG ikke mindst at det bliver bedre :-)

    Dejligt at se Farmorfabrikken igen Mette!!

  11. Amanda 25. oktober 2013 at 08:35 #

    Da jeg ‘opdagede’ din blog glædede jeg mig til den dag jeg blev gravid så jeg kunne strikke de mange dejlige baby opskrifter du har. Nu er jeg det så og er kommet godt lagt med din babyvest, men er stødt ind et problem :(

    Jeg kan ikke finde ud af at sy vesten sammen i siderne, har prøvet på alle mulige måder uden det bliver pænt :( Jeg har lavet Dominokantmasker som jeg for det meste gør når jeg strikker, ved ikke om det er det der er problemet?

    Håber du kan hjælpe mig :)

  12. Sidsel 15. april 2017 at 15:08 #

    Hej Mette.
    Først tak for din inspiration til at kaste mig ud i strikkeriets:)
    Jeg er total nybegynder og har kastet mig ud i din babyvest opskrift, det er gået fint nok indtil jeg skulle til at strikke bag-stykket til knapperne/ højre side af forsiden. Du skriver at man skal slå seks masker op. Kan du forklare det/ sende et link til en video der forklarer det, så nybegynderen kan komme videre:)

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates