Strik til et godt formål

Huer

I samarbejde med Ældre Sagen har frugtdrik-firmaet Innocent sat gang i en lidt sjov og anderledes kampagne, som har det fine formål at tage hånd om de mange ældre over 65 år, som i dag lever i ensomhed.

Det gør de med “Den Store Strikkefest“, der helt enkelt går ud på, at man kan strikke små huer til Innocent’s smoothies. Huerne bliver sat på flaskerne og for hver hue-smoothie, der bliver solgt i uge 2+3 donerer Innocent 2 kroner til Ældre Sagen.

Du kan finde opskrifter for både for både begyndere og øvede samt en masse info på Innocent-hjemmesiden lige HER. Huerne skal sendes til Innocent senest d. 11. november.

Jeg synes, det er sådan et fint initiativ og fik derfor lyst til at pippe lidt om det her. Jeg skal i hvert fald selv hjem og sysle med et par huer. Har du lyst til at simultan-strikke? :)

Læs også om:

17 Responses to Strik til et godt formål

  1. Monica LivingSweetLiving 22. oktober 2013 at 09:16 #

    Det var da et super formål, Mette! Vil se om jeg kan nå at strikke et par stykker eller i hvert fald lokke nogle andre til det;)

    • Mette 23. oktober 2013 at 09:14 #

      Skønt at høre, Monica :) Håber det går godt med den nye business? Det er i hvert fald nogle lækre ting, som I har i butikken! Stort kram til Århus

      • Monica LivingSweetLiving 23. oktober 2013 at 19:52 #

        Jo tak! Og tak for ordene:) Der er nok at give sig til og er vildt utålmodig efter at der skal komme rigtig gang i hjulene, men indtil vi kan leve af webshoppen laver vi forskellige sjove tiltag; indretningshjælp, samarbejde med DOWNTOWN, pop up shop og kørende butik. Det sidste sådan forstået at vi triller en del af butikken ud som et bedre home party med bolig trend-oplæg. Meget sjovt!
        Men du keder dig vist heller ikke trods en smule stilhed på bloggen.

        • Mette 25. oktober 2013 at 09:34 #

          Jeg er ikke i tvivl om, at I hurtigt får rigtig gang i hjulene :) Kom snart til København og drik kaffe med mig, ik?! :)

  2. Rie Mikkelsen 22. oktober 2013 at 09:18 #

    Tja… Fint hvis man lavede en strikkeklub for ensomme äldre, de kunne saa strikke huer til .. et eller andet. Ved ikke helt hvad jeg skal mene om den aktion.

    Formaalet er fint.

    Hilsen Rie

    • Mette 23. oktober 2013 at 09:12 #

      Nemlig, formålet er rigtig fint :) Og det kan jo netop være at pengene bliver brugt på at skabe grobund for skak-, blomster-, mad-, kaffe-, kultur-, biograf- og strikkeklubber etc. Noget for alle – både for dem der strikker og dem der ikke gør. Jeg vil i hvert fald gerne bakke op. Kh, M

  3. Karen Elisabeth 22. oktober 2013 at 09:47 #

    Sikke en sød måde at gøre det på – Gad vide om jeg får snøvlet mig sammen

    • Mette 23. oktober 2013 at 09:09 #

      Ja, jeg faldt også for initiativet. Og jeg strikkede tre små huer i går. Opskriften er super nem at gå til og hyggelig at sysle med :)

  4. Hanne 22. oktober 2013 at 10:38 #

    Hej Mette (og alle andre, der kunne tænke sig at strikke til et godt formål).

    Tjek evt. gruppen “Varme 15 x 15” ud på Facebook. Her er der en masse strikke- og hækleglade mennesker, der er gået sammen om at strikke tæpper, huer, vanter, tørklæder, pulsvarmere, halsedisser etc. til hjemløse her til de kolde måneder efter devisen “mange bække små”. Det er virkelig et imponerende stykke arbejde, der bliver lagt, og der bliver taget i mod de varme sager med kyshånd der, hvor de bliver delt ud.

    Kig forbi, hvis det kunne have interesse :-)

    • Mette 23. oktober 2013 at 09:08 #

      Det vil jeg fluks gøre, tak Hanne :)

  5. Rikke 22. oktober 2013 at 20:59 #

    Jeg vil da også kaste mig igang med det og nævne det på bloggen :D

    • Mette 23. oktober 2013 at 09:07 #

      Skønt at høre, Rikke. Jeg fik strikket tre i går aftes – de er nemme og sjove at laver variationer over :) Glæder mig til at se dine små huer

  6. Eva 23. oktober 2013 at 05:13 #

    Hvor er det da en sød idé.

    • Mette 23. oktober 2013 at 09:06 #

      Ja, ik :) Sjov og anderledes og hjælper andre. Det er en win-win

  7. Anne-Mette 23. oktober 2013 at 19:18 #

    det ‘da en rigtig sød idé :-) (endda så overskueligt et projekt at der er næsten garanti for at få det færdigt :-) :-) )

    ps; har gang i en lille Give Away – der trækkes lod på søndag. Ikke store fancy sager, men lidt forskelligt til efterårshyggen jeg selv har lavet. Måske har du lyst Mette?

    • Mette 23. oktober 2013 at 19:21 #

      Præcis, jeg har fået de tre første af pindene. De er mega søde.

      Og stort tillykke med bloggen! SKØN give away! :)

Skriv et svar



WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates